Sygeplejersken
11.600 ambulancer kommer først efter 15 minutter
Kravet til brandvæsenet er en reaktionstid på højst 15 minutter. For ambulancevæsenet er der kun fastsat nogle gennemsnitlige responstider, der ikke siger noget om, hvor hurtigt den enkelte ambulance skal være fremme.
Sygeplejersken 1997 nr. 38, s. 13-14
Af:
Peter Skeel Hjorth, chefredaktør
Det vil være naturligt at analysere Falcks responstider for ambulancer, fordi korpset er landets suverænt største operatør på området, men også på baggrund af de strenge krav, der stilles til landets brandvæsener om en maksimal udrykningstid på 15 minutter. Gør man det, viser det sig, at ni procent af Falcks ambulanceudrykninger – eller ni ud af 100 ambulancer – er over 15 minutter undervejs. En responstid på 15 minutter indgår i øvrigt i flere europæiske landes servicemål for ambulancetjenesten (tabel 1).
I bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs organisation, virksomhed, materiel og dimensionering af 10. august 1994 bliver det fastslået:
§ 6. Udrykningstiden, regnet fra alarmeringscentralens afgivelse af alarmen til førsteudrykningens fremmøde på skadestedet, må ikke overstige
- 10 minutter i områder med tættere bebyggelse og
- 15 minutter i områder med spredt bebyggelse.
Tilsvarende bestemmelser findes ikke for ambulancetjenesten. Der er kun fastsat nogle gennemsnitlige responstider, der ikke siger noget om, hvor hurtigt den enkelte ambulance skal være fremme.
Flydende beredskaber
For at kunne overholde kravene til reaktionstid er der landet over oprettet et netværk af brandstationer, så man kan nå frem til praktisk taget den fjerneste afkrog på højst 15 minutter med et slukningstog.
Det består typisk af to tunge brandkøretøjer med mindst otte mand, der tilkaldes på radio og skal kunne rykke ud inden for fem minutter. En tommelfingerregel siger, at et brandkøretøj kan køre en km pr. minut.
Ambulancerne er ikke placeret i et tilsvarende netværk, men i såkaldt flydende beredskaber. I praksis er de stationeret i klumper, hvor der er Falck-stationer – og det vil typisk sige steder, hvor korpset har tilstrækkeligt mange indtægtsgivende aktiviteter.
Der er kort sagt betydeligt færre ambulance- end brandstationer. Der er således tale om en betydelig og principiel forskel på kravet til reaktionstid for henholdsvis brand- og ambulanceberedskabet. Det sidste fastlægges af de enkelte amter efter forhandling med Falck. Og der er forskel fra amt til amt.
Bundrekord på Bornholm
En gennemgang af samtlige kontrakter mellem Falck og landets 14 amter, som 'Sygeplejersken' har foretaget, viser med al tydelighed, at nogle amter holder korpset under betydeligt strengere kontrol end andre. Der er også stor forskel på, hvor præcist målene for ambulancetjenesten er beskrevet i disse kontrakter.
På papiret ser det overbevisende ud, at 92 procent af ambulancerne når frem på højst 15 minutter. Men det betyder omvendt, at i et lille land som Danmark kan ni ud af 100 ambulancer ikke nå frem til nødlidende borgere på 15 minutter. Bornholms Amt har bundrekorden, idet 21 af 100 ambulancer ikke er fremme efter 15 minutter, og seks ud af 100 ambulancer når ikke frem på 20 minutter. I et forsøg på at sikre en forbedret betjening af befolkningen på Nordbornholm har amtet og Falck indgået kontrakt om en såkaldt 'Hurtig Respons Enhed'.
Side 14
I Vestsjællands Amt er 11 ud af 100 ambulancer ikke nået frem efter 15 minutter. I Viborg og Ringkøbing Amter er det 13 ud af 100 ambulancer. I Sønderjyllands Amt er 18 ud af 100 ambulancer over 15 minutter om at nå frem. I to amter – Frederiksborg og Sønderjylland – er fem ambulancer ud af 100 over 20 minutter om at nå frem.
Ved en sammenligning med brandberedskabet skal det huskes, at en ambulance er et hurtigere køretøj end en brandbil, og at den kun er bemandet med to mand, som er på fast vagt og ikke tilkald. Derfor bør der principielt kunne stilles strengere krav til ambulanceberedskabet. Falcks statistik over responstider udarbejdes på grundlag af korpsets ydelsesstatistiksystem YRSA. I Falcks datamateriale sker der i øvrigt en automatisk frasortering af, hvad korpset kalder fejlbehæftede tidsangivelser. I alt cirka to procent af de rapporter, som indgår, frasorteres efter bestemte kriterier som 'Fejlbehæftede radioregistreringer', 'Manglende radioregistreringer' og 'Overgrænse' m.m.
Nøgleord: Ambulancer, brandberedskab, Falck, præhospital behandling.