Sygeplejersken - 1997 - 38

Enten indstiller forskerne på Forskningsklinikken ved Frederiksberg Hospital selv projektet med det antidepressive middel Cipramil, eller også ender det som en ankesag for Den Centrale Videnskabsetiske Komité. Sådan er status på det meget medieomtalte Cipramil-projekt, der har til formål at undersøge den forebyggende effekt af Cipramil hos ældre over 65 år.

Falcks Redningskorps' egen statistik for 1996 viser, at tre procent af korpsets ambulanceudrykninger er over 20 minutter om at nå frem. Det er en forholdsvis lille procentdel, men et stort tal alligevel. Det svarer til cirka 3.880 ambulanceudrykninger. Ingen har overblik over, hvilke typer ulykker tallene dækker over, og det finder overlæge Torben Mondorf, Slagelse Sygehus, dybt betænkeligt.

Kravet til brandvæsenet er en reaktionstid på højst 15 minutter. For ambulancevæsenet er der kun fastsat nogle gennemsnitlige responstider, der ikke siger noget om, hvor hurtigt den enkelte ambulance skal være fremme.

Trods pålæg fra amtet nægter 17 menige anæstesisygeplejersker på Bornholms Centralsygehus at undervise falckreddere i ny overbygningsuddannelse.

Metadonbehandlingen af landets cirka 12.000 narkomaner er ukvalificeret og tilfældig, fordi man har overladt behandlingen til socialpædagoger uden den nødvendige sundhedsfaglige baggrund. Mere sundhedspersonale er nødvendigt for at rette op på behandlingen, siger socialoverlæge. Amterne erkender problemerne i metadonbehandlingen, men mener, de kan løses ved at lave efteruddannelsesmoduler i samarbejde med de sociale højskoler.

Der bliver tale om mini-sygehuse ude i lokalsamfundet – med tæt kontakt til stamafdelingen på syge-huset. Med planerne om en ny psykiatri på Amager er der lagt op til nytænkning – også for sygeplejen.

Sundhedspersonale kaster sig ud i store og små kvalitetsudviklingsprojekter som aldrig før. Der bliver investeret tid og penge i projekterne, og udviklingen er helt i tråd med den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Men det er et problem, hvis projekterne ikke bliver implementeret i den kliniske praksis til gavn for patienterne. Forstander i Sundhedsstyrelsen, sygeplejerske Ruth Truelsen, advarer imod en projektkultur med personer, der går fra det ene projekt til det andet, men glemmer, at projekterne også skal følges op af praktisk handlen.

Plejegruppen og dermed patienterne blev ladt i stikken, da man fjernede det vigtigste led mellem sygeplejen og administrationen: Oversygeplejersken.

Da vi blev enige om, at en gennemgående kontaktperson var nødvendig for at opbygge kontakten og samarbejdet med Helle, der var meget sky og psykotisk, kendte vi ikke begrebet case manager. Den funktion, vi opbyggede af nødvendighed, svarer imidlertid nøje til dette begreb, og den viste sig at få afgørende betydning for, at indsatsen for Helle lykkedes, selv om der var mange parter involveret i det komplicerede og flere år lange forløb.

Alderisme er en bevidst eller ubevidst diskriminering af ældre, alene på grund af alder. Det kan for eksempel være misforstået omsorg at beslutte at skåne den ældre for informationer om den ældres eget eller nære slægtninges alvorlige sygdom, måske har den ældre netop et stort ønske om at få ren besked. I nogle situationer står plejepersonalet i et dilemma, hvis de bliver udspurgt af en plejehjemsbeboer, men ikke føler at de kan svare, fordi familien har bedt om, at deres ældre slægtning ikke bliver orienteret.