Sygeplejersken
3.880 ambulancer kommer først efter 20 minutter
Falcks Redningskorps' egen statistik for 1996 viser, at tre procent af korpsets ambulanceudrykninger er over 20 minutter om at nå frem. Det er en forholdsvis lille procentdel, men et stort tal alligevel. Det svarer til cirka 3.880 ambulanceudrykninger. Ingen har overblik over, hvilke typer ulykker tallene dækker over, og det finder overlæge Torben Mondorf, Slagelse Sygehus, dybt betænkeligt.
Sygeplejersken 1997 nr. 38, s. 10-12
Af:
Jes Petersen, journalist
Responstider siger intet entydigt om, hvorvidt en svært tilskadekommen har fået den hurtigste og bedste hjælp. Foto: 2. Maj
Cirka tre pct. af de ambulancer, Falck afsender med udrykning, når ifølge korpsets egne statistikker ikke frem på 20 minutter. Det svarer til cirka 3.880 ambulanceudrykninger, og det er landets ringe størrelse taget i betragtning et overraskende stort tal.
''Vi kender til eksempler på, at svært tilskadekomne har ventet over en halv time på ambulancen. Det er uacceptabelt. Men det virkelig problematiske er, at vi reelt ikke ved, om de tre procent udrykninger, der tager over 20 minutter, dækker over en brækket finger eller svært tilskadekomne trafikofre. Det er dybt betænkeligt, at ingen har iværksat en grundig analyse af, hvor længe svært tilskadekomne må vente på ambulancen,'' siger Torben Mondorf, overlæge på Slagelse Sygehus og tidligere formand for Dansk Katastrofemedicinsk Selskab.
Det private Falcks Redningskorps udførte sidste år cirka 237.000 ambulancekørsler med og uden udrykningssignaler (kørsel 1 og 2). Heraf var 56 pct. egentlige udrykninger – eller mere præcist 129.346 kørsler. Falcks egen statistik over responstider for de tre første kvartaler viser, at tre procent af korpsets ambulanceudrykninger var over 20 minutter om at nå frem. Omkring ni procent af udrykningerne var over 15 minutter undervejs. Det svarer statistisk til henholdsvis cirka 3.880 og 11.640 udrykninger.
Responstiden er den tid, det tager, fra Falck alarmeres, til ambulancen er fremme på ulykkesstedet.
Heller ikke hos Falck har man interesseret sig specielt for, hvilke skadestilfælde der gemmer sig bag statistikkens tal.
''Vi har ikke analyseret kørslerne på den måde. Når du taler om de udrykninger, hvor det har taget os over 20 minutter om at nå frem, så kan vi have en formodning om, at det ofte er udrykninger i yderområderne, men vi ved det ikke – og har ikke undersøgt det,'' siger Henriette Schøler på Falcks Kontor for offentlig Afsætning.
Meget tyder imidlertid på, at man burde interessere sig meget mere for, hvor hurtigt og hvor kvalificeret svært tilskadekomne kommer under behandling. Det viser en ny redegørelse lavet af Sundhedsstyrelsen.
Høj dødelighed
I redegørelsen 'Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende Lidelser' hedder det blandt andet, at: ''En gennemgang af data fra WHOs årlige registrering af traumedødsfald viser, at dødeligheden i 1992 pr. 100.000 indbyggere i Danmark er 78,93 sammenlignet med Tysklands 52,82. Dette skal sammenholdes med, at bilulykkesfrekvensen er fire gange så høj i Tyskland som i Danmark.''
Ingen har overblik over, hvilke konsekvenser det har haft, for eksempel i de cirka 3.880 gange i 1996, hvor Falck-ambulancen først kom 20 minutter efter, den var tilkaldt. Til gengæld er lægerne enige om, at hurtig kvalificeret hjælp kan redde menneskers liv og førlighed. Redegørelsen berører også spørgsmålet om hurtig behandling.
''Både den neurologiske og den generelle legemsskade udvikler sig dramatisk fra det øjeblik, patienten kommer til skade, og indtil patienten bliver effektivt behandlet. Efter Euro-konferencen i Oslo i 1995 har man blandt europæiske traumekirurger vurderet tidsrummet til 20 minutter, hvis risikoen for følgetilstande og død skal mindskes.''
Lav kvalitetsundersøgelse
Set i det lys er det uforståeligt, at der ikke er lavet en samlet undersøgelse af, hvor lang tid svært syge eller tilskadekomne må vente på hjælp, mener overlæge Torben Mondorf.
''Det kan godt være, at der ikke er for lang ventetid for de svært tilskadekomne og meget syge, men vi ved det reelt ikke. Det burde hurtigst muligt undersøges, og det er mig en gåde, at det ikke bliver gjort. Det er jo en forudsætning for, at man kan vurdere kvaliteten af både ambulancernes, alarmcentralernes og skadestuernes arbejde. Jeg har en formodning om, at det ikke er godt nok, men vi ved det ikke, for det undersøges ikke,'' siger han.
I Vestsjællands Amt, hvor Torben Mondorf arbejder, gennemgås alle ambulanceudrykninger til svært tilskadekomne eller meget syge.
''Det giver os mulighed for at rette op på eventuelle fejl og samtidig et vist overblik over, hvordan de forskellige led i den præhospitale kæde fungerer,'' fortæller han.
''Som det er i dag, er den lægelige vurdering af det arbejde, ambulancerne udfører, meget tilfældig. Det duer ikke, at det er en række jurister eller administratorer på amtet, der skal fungere som støtte til ambulanceberedskabet og vurdere, om arbejdet udføres tilfredsstillende. Der skal en lægelig vurdering til,'' siger Torben Mondorf.
Undersøgelser af Falcks ambulancer
Noget tyder på, at det er nødvendigt at se nærmere på den præhospitale kæde og ikke mindst ambulancernes virke. I hvert fald er flere amter i gang med undersøgelser af udrykningstider og hjælpens kvalitet. Det er en følge af en række klager fra borgere og i et enkelt tilfælde politiet.
I foråret førte fire hændelser til, at politiet klagede over Falck-ambulancernes indsats i Ikast-området. I alle tilfældene mente politiet, at ambulancen havde været over 20 minutter om at komme frem.
Der blev holdt møde mellem politi og Falck. I to tilfælde erkendte Falck fejl, men hvad der er lige så interessant, er, at politiets og Falcks registreringer af tiden fra alarmering, til ambulancen var fremme, ikke stemte overens i tre af de fire tilfælde. I disse tre tilfælde var Falck ifølge egne registreringer hurtigere fremme, end politiet angiver. Udgangen på sagen blev, at Falck lovede at kigge sine rutiner igennem, og Ringkøbing Amts Sundhedsudvalg tog løftet til efterretning.
I redegørelsen til amtets sundhedsudvalg nævnes det, at fire procent af Falcks ambulanceudrykninger er over 20 minutter undervejs. Det svarer til 240 kørsler. Dette tal foruroligede tilsyneladende heller ikke udvalget, for det blev også taget til efterretning. Det blev aldrig undersøgt, hvad de 240 udrykninger gik til.
I Ikast er harmen over det, man kalder Falcks arrogance, imidlertid stadig stor. Således sagde byrådsmedlemmet Jens Ernst Nielsen den 5. april til Herning Folkeblad: ''Når borgerne rejser en kritik gennem avisen, så burde Falck øjeblikkelig stå frem med en forklaring på, hvordan tingene hænger sammen – og ikke vente på, at de har været gennem amtets vridemaskine, så sagen efterhånden bliver
Side 11
så gammel, at Falck – som de selv siger – ikke har mulighed for at undersøge, hvad der er sket.''
Århus og Viborg Amt undersøger
Også i Århus Amt har man sat en undersøgelse af Falcks virke for amtet i gang. En stærkt medvirkende årsag til, at undersøgelsen blev sat i værk, var en sag i Randers, hvor en kvinde døde af et hjertetilfælde efter at have ventet på Falck-ambulancen i 18 minutter. Kvinden boede ganske tæt på sygehuset i Randers.
I Viborg Amt har man nedsat en ad hoc-gruppe, der skal analysere det præhospitale arbejde i amtet. Mogens Rohrberg, der er formand for amtets sundhedsudvalg, siger direkte, at ambulancerne er for længe om at nå frem, og at der sker for mange fejl, når folk ringer til 112. Men selvom det især var tilfælde med meget lange responstider, der førte til undersøgelsen, så vil Mogens Rohrberg ikke umiddelbart love, at de lange responstider hører fortiden til.
''Hvis du flytter ud i et yderområde, er der fordele og ulemper ved det. Blandt andet at ambulancen kan være længere tid om at nå frem. Det er jo et resourcespørgsmål. Skal der flere ambulancer ud i yderområderne, så koster det penge,'' siger Mogens Rohrberg.
Spørgsmålet om en maksimal grænse for, hvor lang tid det må tage, før ambulancen er fremme i et yderområde, ønsker Mogens Rohrberg ikke at svare på. I stedet gør han opmærksom på, at den gennemsnitlige responstid i Viborg Amt er faldet fra 9,3 minutter til 9,0 minutter, og det mener han er en positiv udvikling.
Responstid et dårligt kvalitetsmål
For Torben Mondorf er der ikke tvivl om, at responstiden for ambulancer er en dårlig målestok for kvaliteten af det præhospitale arbejde.
''Responstids-begrebet egner sig til økonomiske kalkuler mellem et amt og Falck, men det siger intet entydigt om, hvorvidt det svært tilskadekomne trafikoffer har fået den hurtigste og bedste hjælp. Amterne burde løbende gå ind og undersøge, hvordan forløbet for de svært tilskadekomne har været. Lige fra modtagelse af alarmen på 112, til patienten får hjælp på skadestuen,'' siger han.
Også John Bejerholm, der er beredskabschef i Kolding og formand for Foreningen af Beredskabschefer i Danmark, mener, man bør undersøge, hvad der gemmer sig bag tallene.
''For mig at se er det mest interessante de ambulancer, der ikke når frem. Hvis du får et hjerteslag, kan du være ligeglad med, om den gennemsnitlige responstid er ni minutter, hvis du skal vente over 20 minutter på en ambulance,'' siger John Bejerholm, der har mange års erfaring med arbejde på skadesteder.
100 menneskeliv
I redegørelsen fra Sundhedsstyrelsen tales der også om vigtigheden af, at svært skadede personer hurtigt kommer under den rigtige behandling. I forordet til redegørelsen hedder det blandt andet:
''Udvalget finder, at der er behov for at etablere procedurer i den akutte fase, som sikrer, at den skadede hurtigst muligt visiteres til den korrekte behandling. Udenlandske erfaringer tyder på, at man ved at systematisere visitationen vil kunne redde op imod 100 menneskeliv pr. år i Danmark.''
I dag er det sådan, at den første visitering foretages af de politibetjente, der arbejder på alarmcentralen. De modtager opkald fra nødlidende og har til opgave at disponere hjælpen. De er ikke medicinsk uddannede og har derfor ikke baggrund for at vurdere, hvilken behandling der eventuelt er nødvendig.
Fra 112 kontakter man en af Falcks vagtcentraler (I de områder, Falck varetager ambulancetjenesten) og beder om et antal ambulancer.
I dag er der etableret lægeambulancer eller lægeudrykningsordninger flere steder i landet, men som oftest er der kun Falck-reddere i ambulancen.
De har en kort redderuddannelse, men ikke nogen egentlig medicinsk baggrund. Heller ikke de er i stand til at stille præcise diagnoser eller udføre en egentlig behandling. Næste led er skadestuerne. Først her er der med sikkerhed en læge til stede.
Torben Mondorf mener imidlertid ikke, det er nok:
''Som det er i dag, er mange skadestuer slet ikke gearet til at modtage svært tilskadekomne. Vi har brug for færre egentlige traumecentre, hvor folk har erfaring med at tage sig af denne patientgruppe. I England har man specialuddannede emergency-læger. Det burde vi nok også
Side 12
overveje herhjemme,'' funderer Torben Mondorf.
Ansvar for 1.500 reddere
Supervision, evaluering og uddannelse af Falcks ambulancebehandlere er meget vigtig, men på det punkt mener Torben Mondorf, der er noget helt galt.
''Falcks korpslæge Svend Trautner har ansvaret for at gennemgå alle journaler og supervisere redderne. Han er også ansvarlig for ambulancebehandlernes uddannelse og efteruddannelse.
Det er da flot klaret, hvis man kan supervisere 1.500 mennesker spredt over hele landet alene mand. Som det er i dag, er det alene Svend Trautner, der garanterer for ambulancebehandlernes faglige niveau. Jeg mener selvfølgelig ikke, at der kan sidde en læge i København og være bagstopper for 1.500 ambulance-behandlere landet over. De bør have en tæt kontakt til de lokale sundhedsmyndigheder.
''Problemet er, at lægerne har vist for ringe interesse for området, som der ikke ligger så megen prestige i. Lægerne burde vise større interesse for sagen og tilbyde deres hjælp,'' tilføjer Torben Mondorf.
Få klager
Der er kun forholdsvis få klager over Falcks ambulancer, men det betyder ikke nødvendigvis, at alt er i orden, mener Torben Mondorf.
''Sådan kan man ikke se det. Der skal meget til, før folk klager, og en klage bliver ofte tilbagevist på baggrund af lave gennemsnitlige responstider,'' siger han.
Det kan Brandes borgmester, Curt Nielsen, tale med om. Den 9. december 1996 sender han en klage til Vejle Amt. I klagen nævnes tre tilfælde, hvor borgere i Give har ventet længe på en ambulance. Sagen er endnu ikke afsluttet – ni måneder efter den er rejst. Vejle Amt har lovet Curt Nielsen at kigge ambulanceberedskabet efter.
Kort efter at klagen var sendt, modtog Curt Nielsen en liste over Falcks gennemsnitlige responstider fra amtet. Den 21. december får han brev fra Amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen.
Amtsborgmesteren skriver blandt andet: ''I Falcks redegørelse hæfter jeg mig ved, at i de første tre kvartaler er 215 af i alt 238 ture udført inden for 15 minutter. Af de resterende 23 er 14 udført indenfor 20 minutter. Kun ni har taget mere end 20 minutter.''
De 23 udrykninger, der tog over 15 minutter, bekymrer tilsyneladende ikke Otto Herskind Jørgensen. Tværtimod. Senere i brevet står der: ''Overordnet hæfter jeg mig desuden ved, at Vejle Amt som helhed har de hurtigste responstider uden for Storkøbenhavn.''
Gives borgmester, Curt Nielsen, venter endnu på svar fra Vejle Amt.
''Vi har endnu ikke rykket for et svar, men amtet sagde til os, at der ville komme et resultat af undersøgelserne i løbet af 1997. Hvis der opstår nye episoder her i Give, vil vi selvfølgelig gå til amtet hurtigere,'' siger Curt Nielsen.
Nøgleord: Ambulancer, Falck, præhospital behandling, responstider.