Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Amternes metadonbehandling er for ringe

Metadonbehandlingen af landets cirka 12.000 narkomaner er ukvalificeret og tilfældig, fordi man har overladt behandlingen til socialpædagoger uden den nødvendige sundhedsfaglige baggrund. Mere sundhedspersonale er nødvendigt for at rette op på behandlingen, siger socialoverlæge. Amterne erkender problemerne i metadonbehandlingen, men mener, de kan løses ved at lave efteruddannelsesmoduler i samarbejde med de sociale højskoler.

Sygeplejersken 1997 nr. 38, s. 16-17

Af:

Jesper Berg, journalist

SY-1997-38-16-1Foto: 2. maj

Med amternes overtagelse af metadonbehandlingen fra de praktiserende læger, er der skabt en situation, hvor det tit er socialpædagoger og socialrådgivere, som er de første, narkomanerne møder, hvis de vil ud af deres misbrug. Men socialpædagoger og socialrådgivere ved for lidt om misbrugsarbejde til at kunne skabe helhed i behandlingen. Det har ført til, at metadonbehandlingen er blevet alt for tilfældig, fordi man i det ene amt gør det på én måde, mens man i andre amter gør det på en anden måde.

Nu skal der sættes en stopper for tilfældighederne, siger Narkotikarådet i en ny rapport om metadonbehandling (1). ''Behandlingen er tilfældig som et kludetæppe, '' siger Narkotikarådets formand, socialoverlæge Preben Brandt, om amternes metadonbehandling.

Narkotikarådet har netop færdiggjort en rapport, der giver amterne en regulær opsang og understreger, at der er brug for at få mere styr på behandlingen af de cirka 12.000 narkomaner herhjemme. Et af de hårdeste kritikpunkter er de store forskelle mellem amterne, når det gælder deres vilje til at sætte narkomanerne i metadonbehandling. I nogle amter er det kun 5-10 pct. af narkomanerne, der er i metadon-behandling, mens man i andre amter er oppe på at have 50-65 pct. af narkomanerne i behandling (se tabel 1).

Narkotikarådets rapport konkluderer, at amterne enten ikke følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer, eller i givet fald forvalter dem meget forskelligt og forkert.

Fælles regler nødvendige

''Der er tilsyneladende hårdt brug for en fælles definition af, hvem der er kandidater til at komme i metadonbehandling. I øjeblikket tyder det på, at der hersker mange forskellige opfattelser af, hvem man kan sætte i behandling, '' siger Preben Brandt.

Derfor har Narkotikarådet opstillet en række basale retningslinier (se tekstboks) for, hvordan man definerer begrebet afhængighed af opioider.

Men det sker ikke uden en beklagelse af, at der stadig er så store problemer med at slå fast, hvem der kan komme i metadonbehandling. Netop denne basale vurdering, burde ellers være en af grundstenene i den danske behandling af narkomaner.

''Det er forstemmende for dansk narkobehandling, at vi befinder os på et plan, hvor vi stadig diskuterer, hvem der er kandidater til at komme i behandling. Vi burde for længst have overstået diskussionen om, hvordan vi vælger patienter til en given behandling,'' siger Preben Brandt. Han er ikke i tvivl om, at de forskellige opfattelser af, hvem man kan sætte i metadonbehandling, skyldes, at det stadig er holdninger og fordomme, der styrer behandlingen. Han havde på forhånd en formodning om, at rapporten ville afsløre forskelle i metadonbehandlingen i Danmark, men at de blev så synlige, havde han ikke regnet med.

Preben Brandt mener, at man med rapportens konklusion har kortlagt et af de centrale problemer i metadonbehandlingen.

Magtfulde modstandere

''Det er svært at se tallene som andet end et bevis for, at der er store problemer med at forholde sig til metadon som en behandlingsform. Og netop det med, at man har svært ved at forholde sig til det, viser, at man har ladet egne holdninger blive det afgørende,'' siger Preben Brandt. Han mener, at man i mange tilfælde kan pege direkte på, hvem det er, der i for høj grad lader sig styre af egne holdninger.

''Det kan være en magtfuld centerleder eller en embedslæge, som er så meget modstander af metadonbehandling, at det giver udslag i et helt amt. Der er ingen tvivl om, at det tit er enkeltpersoners holdninger, som kommer til at skinne i gennem, '' siger Preben Brandt.

Han understreger, at der heldigvis kun er tale om meget få tilfælde, hvor modstandere får så meget at skulle have sagt, at det kan ses i det samlede billede.

Preben Brandt ser det som positivt, at man nu i rapporten ligeud har sagt, at holdninger er årsag til det ujævne billede af den samlede behandling i Danmark. Måske kan det sætte skub i en tiltrængt debat om metadonbehandlingen:

''Hvis vi kan komme vores egne mere eller mindre misforståede holdninger til livs, så vil vi for alvor kunne tage fat på at løse nogle af de mere påtrængende problemer,'' siger Preben Brandt og ser gerne, at man får startet en overordnet diskussion af, hvordan man får mere kvalitet ind i behandlingen af narkomanerne. 

Side 17

Socialpædagogisk skævhed

Rapporten fra Narkotikarådet er inde på, at der er ved at tegne sig et billede af, at metadon bliver brugt til at kontrollere narkomanernes adfærd på. Det kan fx være i form af, at den daglige dosis sættes ned, hvis narkomanen ikke overholder en aftale med behandleren. Eller det kan være andre forhold, som ikke er klart medicinsk begrundet, siger rapporten.

Narkotikarådet kalder det for straffeforanstaltninger, som er direkte skadelige for behandlingen og frygter, at det er ved at tage overhånd med de mange straffe.

Medforfatter til rapporten, socialoverlæge i Københavns Kommune, Peter Ege, mener, at man kan se de mange straffe, som et resultat af, at man ikke har forstået formålet med at give metadon til narkomanerne:

''Når man straffer en narkoman, der ikke har holdt en aftale, ved at sætte vedkommende ned i dosis, så er det et alvorligt signal om, at man ikke har forstået det offensive formål med at give metadon,'' siger Peter Ege. Han understreger, at metadon er en behandling, der skal stabilisere narkomanens liv så meget, at man kan arbejde videre med vedkommende.

Peter Ege mener, at én af løsningerne kan være at få mere sundhedspersonale ind i behandlingen, for på den måde at få strammet op omkring formålet med at give metadon.

''Mere sundhedsfagligt personale kan løfte det fra at være en social-pædagogisk opgave til også at være en sundhedsopgave,'' siger Peter Ege.

''Ved at få flere med en sundhedsfaglig baggrund ind i arbejdet med narkomaner, kan vi sikre, at de får en bedre og mere nuanceret behandling, end de gør i dag. Narkomaner har jo lige så stort behov for en kvalificeret behandling, som alle andre, '' siger Peter Ege. 

STOR FORSKEL PÅ AMTERNES METADONBEHANDLING

Tabel 1. Stofmisbrugere i metadonbehandling fordelt på amter i 1996.

Amt/kommune

Antal tunge1 stofmisbrugere 1996

Stofmisbrugere i metadonbehandling, 1996

Stofmisbrugere i metadonbehandling, afrundet i pct. af samlet antal

Københavns Amt

1.500

700

45 pct.

Frederiksborg Amt

500

134

25 pct.

Roskilde Amt

500

62

10 pct.

Vestsjællands Amt

350

110

30 pct.

Storstrøms Amt

500

53

10 pct.

Bornholms Amt

60

31

50 pct.

Fyns Amt

1.200

180

15 pct.

Sønderjyllands Amt

150

100

65 pct.

Ribe Amt

550

64

10 pct.

Vejle Amt

400

73

20 pct.

Ringkøbing Amt

600

29

5 pct.

Århus Amt

1.000

216

20 pct.

Viborg Amt

250

132

55 pct.

Nordjyllands Amt

375

106

30 pct.

Kbh. Kommune

3.500

1.300

35 pct.

Frederiksberg Kommune

300

141

45 pct.

Anmærkning: 1. Tunge stofmisbrugere defineret som injektionsmisbrugere, misbrugere af rygeheroin, kokain og amfetamin såvel i som uden for behandlingssystemet samt patienter i metadonbehandling, jf. Sundhedsministeriets første spørgeskemaundersøgelse af 10.12.1997.

Kilde: Narkotikarådets Sekretariat. Tabellen bygger på tal fra amterne, Sundhedsministeriet og Socialministeriet.

Flere sygeplejersker

Afdelingssygeplejerske på Fyns Amts Behandlingscenter, Ingelise Søbo, er forundret over, at der ikke er flere sygeplejersker med i behandlingen af landets narkomaner. Hun har gennem de seneste syv år fulgt udviklingen inden for metadonbehandlingen nøje og mener, at der i dag er et stigende behov for sundhedspersonale.

''Hvis metadonbehandlingen skal være et reelt behandlingstilbud, så kræver det, at der er langt flere med medicinsk erfaring inde i billedet. Det nytter ikke noget, at metadonen bliver noget, man kan sætte alle og enhver til at pumpe op og dele ud,'' siger Ingelise Søbo.

Hun understreger, at når der er tale om et så stærkt virkende middel som metadon, så kræver det, at der er en sygeplejerske til stede, for at man kan kalde det forsvarligt.

''Sygeplejersker kan hurtigt se, om det er forsvarligt at give metadon til en, der i forvejen er påvirket af et eller andet,'' siger Ingelise Søbo.

''Der er brug for sygeplejersker til at observere narkomanerne fra dag til dag. Simpelt hen holde øje med, hvordan de går og har det. Hvis de fx ryger ud i sidemisbrug, så er det vigtigt, at man får fat i dem og får en snak i stedet for blot at udelukke dem fra metadonbehandlingen, '' siger hun.

Det er Ingelise Søboes erfaring, at metadon skal gives i så rigelige doser, at det ikke er nødvendigt for narkomanen at supplere med noget ved siden af.

''Korrekt metadonbehandling er at give præcis den dosis, der skal til. Hverken mere eller mindre. At give den korrekte dosis er udgangspunktet for den videre behandling,'' siger afdelingssygeplejersken.

Men ud over at sørge for, at metadonbehandlingen fungerer korrekt, er der mange andre områder, hvor der er behov for sundhedsfagligt personale, mener Ingelise Søbo.

''Der er alt det forebyggende arbejde, hvor det gælder om at sørge for, at narkomanerne bliver bedre til at passe på sig selv. Det kan fx være rådgivning om nålehygiejne og sikker sex, men også at få sendt dem til relevant behandling, hvis de fejler et eller andet, som vi ikke kan klare. Og så selvfølgelig sørge for, at de passer behandlingen,''siger Ingelise Søbo. 

RETNINGSLINJER FOR AFHÆNGIGHED

Afhængighed af opioider kan defineres ved, at mindst tre af nedenstående kriterier er til stede samtidig i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år:

  • Trang (craving)
  • Svækket evne til at styre indtagelsen, svækket evne til at standse eller nedsætte forbruget (kontroltab)
  • Abstinenssymptomer
  • Toleranceudvikling
  • Stoffer har en dominerende rolle med hensyn til tidsforbrug og prioritering
  • Fortsat brug, trods erkendte skadevirkninger

Metadonen flød i gaderne

I amterne er man ikke blinde for den hårde kritik, og fuldmægtig Lars Toft fra Amtsrådsforeningen erkender, at der har været problemer med at få indført metadonbehandling i amterne.

Lars Toft, der selv har været med til at udarbejde rapporten, synes dog, at Narkotikarådets metadonrapport trækker det for skarpt op.

''Det er yderpunkterne, som rapporten beskæftiger sig med, og de vil altid virke voldsomme, når de sættes op mod hinanden,''siger Lars Toft og understreger, at amterne har gjort, hvad der var muligt inden for den tid, der var til rådighed. Det er hans oplevelse, at man i amterne har haft nok at gøre med at finde ud af, hvem der i det hele taget fik metadon, og hvor meget de skulle have.

''Vi har nu skabt overblik over, hvor mange mennesker det drejer sig om,'' siger Lars Toft. Han vil ikke give Narkotikarådet ret i, at der stadigvæk er for mange tilfældigheder i metadonbehandlingen:

''Tværtimod har vi for første gang i danmarkshistorien overblik over, hvad der sker inden for metadonbehandlingen. Før havde man jo det indtryk, at metadonen flød i gaderne, fordi der ikke var nogen overordnet styring af uddelingen,'' siger han.

Mere uddannelse

Lars Toft mener, at man nu har løst lovens målsætning om, at få skabt mere overblik over metadonbehandling, og at man nu skal se at komme videre med de næste skridt.

''Nu skal vi til at sætte metadon-behandlingen ind i nogle overordnede

Side 34

rammer, for på den måde at få den bedst mulige behandling, '' siger Lars Toft. Derfor vil man nu fra amternes side satse mere på at efteruddanne personalet. Amterne vil samarbejde med de sociale højskoler om at udarbejde nogle uddannelsesforløb, som kan matche opgaverne inden for metadonbehandlingen.

''Vi skal have uddannet personalet bedre, så der bliver tale om et selvstændigt fagligt område. Vi har i amterne ansat mange forskellige faggrupper med vidt forskellig baggrund og erfaring, men ofte uden specifik viden om misbrugsarbejde. Derfor skal vi nu have lavet nogle moduler, som kan hæve den faglige viden om misbrug. På længere sigt ser vi gerne, at de relevante faggrupper får mere viden om misbrug ind i grunduddannelsen,'' siger Lars Toft.

Han er tilfreds med, at metadonrapporten har kastet lys på nogle af problemerne i metadonbehandlingen, så man nu kan tage fat på at løse dem.

''Der ligger et stort arbejde foran os, men man skal huske på, at Rom ikke blev bygget på én dag, ''siger Lars Toft.

Litteratur

  1. Narkotikarådets sekretariat. ''Metadonarbejdsgruppens kommentarer til det hidtidige forløb af omlægningen af metadonbehandlingen.'' Udgivet 25. juni 1997.