En falsk tryghed

Anæstesisygeplejerske Kirsten Mikél (forrest): ''Vi er jo en eksisterende ressource, der ved langt mere om akut behandling, end man gør efter en overbygningsuddannelse på 50 timer.'' Foto: Ole Sundberg.

''Hvis befolkningen på Bornholm har fået en opfattelse af, at amtets aftale med Falck vil give en bedre service over for akut livstruede patienter, er der tale om en falsk tryghed.''

Så skarpt formulerer de menige anæstesisygeplejersker på Bornholms Centralsygehus sig i en fællesudtalelse under overskriften: 'Kejserens nye klæder' imod en aftale, som Bornholms Amt og Falck indgik ved årsskiftet 1996/1997.

''Overbygningsuddannelsen omfatter fire kompetencer, og på bare 50 timer skal falckredderne lære at anlægge infusion, samt anvende pulsoxymetri, Adrenalin og Glucagon. Ærlig talt, så er det faktisk blåøjet at forestille sig, at man kan nå så meget på så kort tid. Samtidig ved vi, at der heldigvis kun forekommer ganske få alvorlige uheld på Bornholm. Så få, at redderne aldrig får dén rutine, som er helt afgørende for behandlingen af akut livstruede,'' siger Kirsten Mikél, der foruden sit arbejde som anæstesisygeplejerske på Bornholms Centralsygehus også er formand for FS3 (Faglig Sammenslutning af anæstesi- og intensivsygeplejersker).

Nægter at undervise

Sammen med de øvrige 16 menige sygeplejersker fra Anæstesiologisk afdeling har Kirsten Mikél derfor nægtet at deltage i undervisningen af redderne:

''Det er ikke fordi vi personligt har noget imod Falck, men vi føler, at amtet helt har overhørt vore indvendinger over for projektet, ligesom vi mener, at aftalen blev indgået, uden at man foretog en objektiv vurdering af, hvilke andre muligheder der fandtes eller spurgte anæstesiafdelingen til råds. Faktisk er jeg meget forundret over, at amtet forhandler med et privat selskab, frem for at drøfte tingene med det fagligt veluddannede personale amtet i forvejen råder over,'' siger hun.

Kirsten Mikél mener, som de øvrige sygeplejersker, at aftalen også forringer patientbehandlingen i forhold til en ældre mundtlig aftale om, at anæstesipersonale fra Bornholms Centralsygehus rykker med ambulancen ud for at foretage en bedre og mere avanceret førstehjælp på skadestedet:

''Efter den nye aftale er trådt i kraft, bliver vi ikke kontaktet mere. Om det skyldes uvidenhed, eller misforstået faglig stolthed, ved vi ikke, men det er under alle omstændigheder en klar forringelse af en optimal patientbehandling,'' siger Kirsten Mikél.

Aftale før forhandling

Da aftalen mellem amtet og Falck blev indgået ved årsskiftet med virkning fra den 1. februar, var det efter forhandlinger, der ikke inddrog personalet fra anæstesiafdelingen på Bornholms Centralsygehus. Først den 7. maj 1997 fik personalet vished om, at aftalen var en realitet, og hvilke krav amtet stillede til anæstesiafdelingen.

Sammen med det øvrige personale stiller Kirsten Mikél sig uforstående over for, at man tilsyneladende ikke vil udnytte de i forvejen veluddannede og rutinerede anæstesisygeplejersker:

''Vi er jo en eksisterende ressource, der alt andet lige ved langt mere om akut behandling af livstruede mennesker, end man gør efter en overbygningsuddannelse på bare 50 timer. Er uheldet ude, kan vi som anæstesisygeplejersker tilbyde en langt bedre behandling på skadestedet.

Side 15

Vi kan intubere, give smertestillende medicin og lunge-, og hjertemedicin, ligesom vi løbende kan have kontakt med anæstesioverlægen på sygehuset,'' siger Kirsten Mikél.

Med den samlede udtalelse forventer anæstesisygeplejerskerne, at ordningen bliver revurderet.

Skudt ved siden af

Amtsborgmester Knud Andersen (V), der også er formand for amternes sygehusudvalg, står helt uforstående over for kritikken af den nye overbygningsuddannelse og indsættelsen af den særlige Hurtig Respons Enhed:

''Inden for de økonomiske rammer, vi er i stand til at stille til rådighed, er det en optimal løsning. Nu har vi endelig fået løst problemet med den lange responstid på Nordbornholm, og det er dét, som aftalen indebærer. Derfor mener jeg også, at kritikken er skudt helt ved siden af. Hvis det menige personale på centralsygehuset har, eller havde, indvendinger mod projektet, burde de have kontaktet amtsrådsformanden, sundhedsudvalgets medlemmer eller andre nøglepersoner,'' siger Knud Andersen, der ikke før har hørt om kritikken fra sygeplejerskerne.

Formanden for Bornholms Amts Sundhedsudvalg, Søren Koch (V), kender heller ikke noget til kritikken:

''Det eneste, jeg har været med til, er at bevilge pengene. Jeg har ikke fulgt uddannelsen eller resultatet. Jeg har aldrig hørt noget som helst om, at sygeplejerskerne skulle være utilfredse, men de er da velkomne til at kontakte mig når som helst, så skal jeg straks se på sagen.''

Jamen du er da formand for udvalget. Har I så bevilget pengene ud i den blå luft ?

''Hør nu her. Jeg er amatør på området, og har kun mit politiske arbejde som en bi-beskæftigelse, og jeg har ikke hørt nogen kritik noget sted fra. Jeg ville da også synes det er mærkeligt, hvis jeg skulle kommentere noget, som jeg ikke ved noget om,'' siger Søren Koch.

En salomonisk løsning

''Med vedtagelsen og oprettelsen af den første Hurtig Respons Enhed (HRE) på det nordlige Bornholm har vi lukket 25 års debat om servicen over for borgere i de tyndt befolkede dele af Bornholm. Det er faktisk en hel salomonisk løsning,'' siger udrykningsleder Lars Bærendsen fra falckstationen i Rønne.

Han oplever dagligt en stor tilfredshed blandt befolkningen over for det nye HRE-system, der ligeledes er på vej til flere andre amter i Danmark.

''Vores enhed, der i gennemsnit har én udrykning i døgnet, er døgnbemandet med én af otte falckreddere fra stationen her i Rønne. Netop fordi de otte reddere til dagligt kører ambulance, sikrer vi, at de har den nødvendige og afgørende rutine.''

Kritikken af de én-mandsbetjente udrykningshold, der er fremsataf anæstesisygeplejerskerne på Bornholms Centralsygehus, og som blandt andet omhandler problemet med én-mandsbetjent hjertemassage, afvises af Lars Bærendsen:

''Når redderen når frem til skadestedet, og der er brug for at starte hjertemassage, gør han det, han kan. Det vil sige, at han foretager 15 tryk efterfulgt af to indblæsninger, hvor man normalt anvender fem tryk og én indblæsning, hvis man er to til stede. Nu har det fungeret upåklageligt siden februar, og det er første gang, at jeg hører kritiske røster,'' siger han.

En permanent ordning

Der er afsat ca. en million kroner årligt til driften af den særlige HRE-enhed i Olsker på det nordlige Bornholm.

Selve overbygningsuddannelsen, der ventes færdig dette efterår, og som består af ca. 50 timers undervisning af de ca. 20 falckreddere, vil koste amtet knap 150.000 kroner, mens der årligt er afsat 56.000 til gennemførelse af vedligeholdelseskurser. Den praktiske del skal, efter de menige sygeplejerskers nej til at deltage, foretages af sygehusets ledende personale, mens den teoretiske del bliver gennemført med en læge som supervisor. I budgettet for overbygningsuddannelsen er der ikke taget højde for de økonomiske udgifter, som bliver pålagt Bornholms Centralsygehus. Ordningen, der er permanent, ventes først evalueret om to år.

Spørgsmål til ministeren

Sagen rejses nu også i Folketinget af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti.

Eva Fatum (S), der selv er sygeplejerske og valgt på Bornholm, er både vred og skuffet:

''Nu var det faktisk Socialdemokratiet på Bornholm, der gennem lang tid pressede på for at få en bedre ambulancedækning og dermed en bedre præhospital behandlingsmulighed på Nordbornholm. Det vi i stedet har fået, er en ordning, der er lusket ind ad bagdøren til skade for den eksisterende ordning, hvor anæstesipersonale kunne rykke ud sammen med ambulancen. Jeg vil nu orientere sundhedsministerBirte Weiss om problemstillingen, ligesom vi må kræve, at den nye overbygningsuddannelse og den særlige Hurtig Respons Enhed bliver ordentligt evalueret tidligere,'' siger Eva Fatum.

SFs Villy Søvndal: ''Når veluddannede sygeplejersker siger fra og direkte advarer borgerne mod at opfatte dette tiltag som andet end noget, der giver en falsk tryghedsfølelse, er det på tide at Folketinget griber ind.

Jeg vil derfor stille spørgsmål til Birte Weiss, om hun finder, at den nye ordning på Bornholm, og som tilsyneladende er på vej til flere amter, reelt er betryggende for borgerne.''

Nøgleord: Akut medicin, Bornholm, Falck, præhospital behandling.