I en sygehusseng uden for sygehuset

Merete Baatrup: ''Vi skal benytte os af, at samfundet i disse år har opmærksomheden rettet mod psykiatrien. Vi skal vise, hvad vi duer til.'' Foto: Claus Lunau.

En sygehusseng til den psykisk syge patient i lokalområdet. Det er grundideen i den decentrale bydelsmodel på Amager med distriktssenge uden for sygehuset, som Hovedstadens Sygehusfællesskab har lanceret, og som ledende oversygeplejerske Merete Baatrup meget håber bliver til noget.

Sammen med ledende overlæge Helle Aggernæs er hun dybt involveret i planerne for udflytningen til Amager af den psykiatriske afdeling på Kommunehospitalet i København. Der bliver tale om at starte fra grunden med en helt ny stamafdeling og reorganisering af den eksisterende distriktspsykiatri.

I virkeligheden er der tale om to modeller, en bydelsmodel og en decentral bydelsmodel, begge med opdeling i tre distrikter med hvert sit center og med hver sine sengeafsnit med åbne og skærmede, lukkede pladser på stamafdelingen, der skal opføres under Amager Hospital. I den decentrale model indgår, som det absolut nye, senge, som er placeret i tilknytning til de distriktspsykiatriske centre. Altså sygehussenge uden for sygehuset.

Minihospitaler og døgnhuse er nogle af de betegnelser, der er hørt i debatten om de nye senge. Interessen har været stor og kritikken udtalt allerede inden, der konkret er taget stilling til noget som helst andet, end at Amager med sine 150.000 beboere skal have egen lokalpsykiatri. Kritikken går især på, at man også kan decentralisere for meget – organisatorisk, administrativt og fagligt.

Men både Merete Baatrup og Helle Aggernæs tror på den decentrale model. Den er bestemt et forsøg værd, mener de.

''Med distriktssengene uden for stamafdelingen bliver vi i stand til at give et tilbud, som det ellers ikke er muligt i dag – og som der er behov for,'' siger de og understreger, at der er tale om et eksperiment, som skal evalueres.

''Der bliver gjort et stort stykke arbejde i sygehusene og i distriktspsykiatrien. Der bliver gjort et stort stykke arbejde i primær sektor. Men samarbejdet kunne blive meget bedre. Derfor tror jeg meget på den nye decentrale bydelsmodel. Med den kan vi give et meget mere nuanceret tilbud til de sindslidende og deres pårørende, end vi kan nu,'' siger Merete Baatrup, som har beskæftiget sig med psykiatrisk sygepleje siden 1968.

''Jeg var faktisk en af de første distriktspsykiatriske sygeplejersker og drog i sin tid land og rige rundt og tegnede og fortalte. Jeg er simpelthen passioneret tilhænger af distriktspsykiatrien, men den kan bare ikke stå alene. Vi har brug for de psykiatriske sygehuse, vi har brug for især skærmede og lukkede sengepladser, men de psykiatriske patienter er lige så unikke som ikke-psykiatriske patienter og har derfor behov for en stor vifte af tilbud. Og det kan de i langt højere grad end tidligere få med den nye model,'' siger hun.

''Det er så forskelligt, hvordan psykisk sygdom udvikler sig. Det handler ikke kun om diagnose, men i høj grad også om patientens personlighed og om de muligheder og ressourcer, patienten kan få fra omgivelserne,'' tilføjer hun.

Farvel til svingdøren

De nye sygehussenge på de tre distriktscentre skal fungere som lette, åbne afsnit, der kan modtage patienter til planlagt eller akut indlæggelse i dagtimerne. Sengene bliver døgnbemandede med kvalificeret psykiatrisk personale og med lægeekspertise fra centret om dagen og med bagvagt fra stamafdelingen aften og nat.

''Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et aktivt behandlings- og plejemiljø, hvor nogle dygtige fagfolk er til rådighed med deres ekspertise. Sengene er bestemt ikke plejepladser, de vil få fuld status som sygehussenge,'' siger Merete Baatrup.

Målgruppen kan være patienter, som er diagnosticerede og derfor allerede kendt i systemet, og som hverken er misbrugere eller aggressive. I de fleste tilfælde vil de kun have brug for kortvarig indlæggelse – måske for at få reguleret deres medicin, måske for at få anden behandling og pleje, eller måske fordi deres lejlighed skal saneres. Man kan også tænke sig, at sengene kan bruges i et udslusningsforløb – eller i de tilfælde, hvor patienten måske ikke rigtig hører hjemme på en sygehusafdeling eller måske vægrer sig ved at blive indlagt på stamafdelingens åbne afsnit. Sygehuset forekommer ham måske for stort, det vil være mere acceptabelt at blive ude i lokalmiljøet.

''Jeg er helt sikker på, at der er meget forebyggelse i modellen. Jeg tror fx, at vi meget langt hen ad vejen kan undgå de mange svingdørspatienter, vi ser nu, ligesom vi på et meget tidligere tidspunkt end nu kan opfange de sindslidende, inden de bliver rigtig dårlige,'' siger Merete Baatrup.

Hovedstadens Sygehusfællesskab siger selv i sin målsætning for distriktspsykiatrien, at der skal være mindst mulig indgriben samt tilbud, som i videst muligt omfang svarer til patientens ønsker. Distriktssengene må kunne opfattes som sådanne tilbud.

Visionerne

Merete Baatrup og Helle Aggernæs har deres daglige arbejde på Kommunehospitalet i København, og her er det ingen hemmelighed, at den psykiatriske afdeling er et nedslidt foretagende. Med udflytningen til Amager får

Side 19

de nu chancen for at være med til at skabe nogle rammer og et behandllingstilbud, som er i overensstemmelse med det nyeste nye inden for psykiatrien. Og som lever op til de materielle patientrettigheder, som har været diskuteret så meget i forbindelse med forslaget til ny psykiatrilov: Enestuer, adgang til frisk luft hver dag, så lidt anvendelse af tvang som muligt osv.

''På Kommunehospitalet har vi overbelægning og derfor også et stort flow mellem åbne og lukkede afsnit. Bliver en patient på et åbent afsnit dårlig, må personalet ofte overflytte patienten til et lukket afsnit og derefter tilbage til det åbne afsnit. Den trafik kan vi ikke være bekendt, for det skaber diskontinuitet for patienterne at blive flyttet rundt fra den ene afdeling til den anden. Tit sker sådan en transaktion inden for et døgn, og det betyder, at patienterne oplever meget forskelligt personale,'' siger Merete Baatrup.

Den slags situationer bliver der taget højde for i forslagene til den nye distriktspsykiatri på Amager. Uanset hvilken bydelsmodel politikerne bestemmer sig for, får stamafdelingen en række åbne afsnit med skærmede enheder. Det betyder, at det bliver det samme personale, som skal tage sig af patienten, også hvis han får brug for en skærmet seng et stykke tid. Endelig arbejder hvert sengeafsnit sammen med kun ét distriktspsykiatrisk center, så også udadtil er kontinuiteten sikret for patienter og personale.

De skrøbelige gerontopsykiatriske patienter er der også tænkt på. De får tilsvarende et åbent afsnit med skærmede enheder, så også de undgår flytning og nyt personale. Et intensivt lukket afsnit og en skadestue, der har åbent døgnet rundt, indgår også i byggeplanerne. Og endelig er der et meget stort ønske om at få etableret et såkaldt daghospital på stamafdelingen som tilbud til de patienter, som ikke behøver indlæggelse, og som ikke naturligt hører ind under distriktspsykiatrien.

Det kan være mennesker med personlighedsforstyrrelser, det kan være mennesker med nogle legemlige symptomer som udtryk for psykisk sygdom eller måske nogle patienter, som er i korttidsbehandling, og som ikke vil indlægges.

Tidlig opsporing, tidlig intervenering, individuelt tilpasset behandlingstilbud, maksimal kontinuitet, tæt kontakt til de pårørende, opfølgning og samarbejde med socialsektoren samt et veluddannet personale – det er de væsentligste overskrifter for det kommende distriktspsykiatriske arbejde på Amager.

Distrikt I, II og III omfatter samtlige borgere på Amager, herunder også de to kommuner, som ligger i Københavns Amt (III).

Hvert distrikt skal betjene omkring 50.000 borgere med hver sine åbne sygehuseafsnit med skærmede pladser samt hvert sit distriktspsykiatriske center med senge, aktiviteter og ambulatoriefunktioner. Sygehusafsnittene samles i en fælles ny stamafdeling under Amager Hospital, hvor skadestue, et lukket intensivt afsnit, et gerontopsykiatrisk afsnit samt et evt. daghospital til særlige patientgrupper bliver fælles.

Hele modellen med de tre elementer eller søjler får afdelingsledelse med ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Det specielle ved modellen er, at dele af både de stationære og ambulante funktioner foregår ude i lokalområderne – uden for sygehusets mure. Der er ikke sat endelige tal på i modellen, men foreløbig opereres der med 12-14 senge på hvert sygehusafsnit og 12 senge på hvert af distriktscentrene, otte fælles senge på skadestue/akut modtagelse og ti fælles senge på det lukkede, intensive afsnit.

En oplagt chance

De fysiske rammer for den nye psykiatri på Amager bliver først en realitet på den anden side af årtusindskiftet, men ifølge Merete Baatrup er det ikke et øjeblik for tidligt at gå i gang med at planlægge, hvordan man bedst udfylder rammerne i henhold til de visioner, der er for det kommende arbejde.

''Uanset hvilken model det bliver, kræver det nytænkning. I virkeligheden er det en enestående chance at få lov at starte forfra. Det skal vi forberede os grundigt på,'' siger hun.

''Overordnet handler det om at få skabt en fælles kultur for de forskellige faggrupper. Vi skulle gerne have hele personalet til at få en fælles forståelse af det nye psykiatriske tilbud, og hvordan det i fællesskab skal effektueres. Vi skal jo fungere som en enhed- både stamafdelingen og centrene.

Side 20

Formelt bliver der både afdelingsledelse og distriktsledelse, og derfor handler det nye initiativ nok så meget om, at vi skal have fastlagt, hvem der gør hvad, så vi får en funktionsdygtig enhed med mest mulig kontinuitet for brugerne.

Personalet på Kommunehospitalet får naturligvis tilbud om at komme med til Amager, og allerede nu ved jeg, at mange vil følge med. Det er jeg meget glad for. Derfor kan vi lige så godt starte med en kortlægning af, hvad vi har behov for af ekstra kvalifikationer. Vi har allerede søgt puljemidler til formålet.

Selv venter jeg mig meget af den nye specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Jeg har en forestilling om, at når vi åbner på Amager med vores mange fine nye tilbud, så vil vi være i stand til at rekruttere de første sygeplejersker med den nye specialuddannelse.''

Merete Baatrup er ikke i tvivl om, at sygeplejen kommer i front på Amager, både når det gælder patientplejen, kontakten til de pårørende, samarbejdet med de andre faggrupper og hele kontakten til primær sektor:

'' Vi skal benytte den chance, der ligger i, at samfundet i disse år har rettet opmærksomheden mod psykiatrien. Vi skal vise, hvad vi duer til, og det bliver der rigelig lejlighed til i det nye projekt, både når det drejer sig om pleje, uddannelse, undervisning og forskning,'' siger hun.

Merete Baatrup brænder for sit fag. For hende er der ingen tvivl om, at den psykiatriske sygepleje er det felt inden for sundhedsområdet, som stiller de største krav til sygeplejerskerne:

''Vi skal både være dygtige somatiske sygeplejersker, og vi skal være dygtige psykiatriske sygeplejersker. Og det kræver naturligvis, at folk får mulighed for det. Derfor må vi naturligvis også tage højde for, hvor den enkelte medarbejder er henne rent fagligt. Det skal de kommende medarbejdersamtaler bl.a. kaste lys over. Dem venter jeg mig meget af.''

Sundhedsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation tager senere på året stilling til udspillet om psykiatriplanerne på Amager. Ifølge Sygehusplan H:S 2000 skal samtlige hospitaler i hovedstaden kunne tilbyde psykiatrisk behandling.·

Nøgleord: Distriktssenge, psykiatri, psykiatrisk sygepleje.