Sygeplejersken
Pas på projektfælden
Sundhedspersonale kaster sig ud i store og små kvalitetsudviklingsprojekter som aldrig før. Der bliver investeret tid og penge i projekterne, og udviklingen er helt i tråd med den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Men det er et problem, hvis projekterne ikke bliver implementeret i den kliniske praksis til gavn for patienterne. Forstander i Sundhedsstyrelsen, sygeplejerske Ruth Truelsen, advarer imod en projektkultur med personer, der går fra det ene projekt til det andet, men glemmer, at projekterne også skal følges op af praktisk handlen.
Sygeplejersken 1997 nr. 38, s. 23
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Forstander i Sundhedsstyrelsen Ruth Truelsen vil gerne advare imod en udvikling, hvor det altid er de samme ildsjæle, der er i gang med projektarbejde, mens kollegerne tager sig af patienterne. Når projektet er færdigt, bruger projektmedarbejderen måske projektet til at få et nyt job, og kvalitetsudviklingsprojektet kommer derfor aldrig afdelingen og patienterne til gode. Foto: Poul Rasmussen.
Forstander i Sundhedsstyrelsens 5. kontor, sygeplejerske Ruth Truelsen, glæder sig over de mange kvalitetsudviklingsprojekter, der er i gang, og som hun får kendskab til gennem amternes sundhedsplaner, hvor hun står for at koordinere Sundhedsstyrelsens rådgivning.
''De mange projekter og initiativer, der er i gang, viser tydeligt, at der ikke er mangel på gode ideer med hensyn til at forbedre vores sundhedsvæsen. Der er en bred interesse for at udvikle plejen og behandlingen, for eksempel gennem referenceprogrammer, standardplejeplaner og andre kvalitetsudviklingsprojekter, hvor der tidligere var en tendens til en mere ensidig fokusering på at udvikle serviceydelserne,'' siger Ruth Truelsen, der mener, at udfordringen i de kommende år handler om at implementere projekterne i den kliniske praksis. Det bliver en vigtig ledelsesopgave.
''Vi skriver gerne i vores svar til amterne, at vi glæder os til at høre om deres erfaringer med at føre projekterne ud i livet og om evalueringen af dem. Vi får ikke automatisk kendskab til, hvad der kommer ud af projekterne, men jeg kan godt have en fornemmelse af, at det ikke er alt, der kommer længere end til skrivebordet, selv om det er gode projekter,'' siger Ruth Truelsen.
Hun mener, at de enkelte projekter skal tage udgangspunkt i en konkret problemstilling fra den kliniske praksis, og at afdelingen skal sørge for, at der foreligger klare aftaler om implementering, og hvordan en fortløbende evaluering skal finde sted.
På Sundhedsstyrelsens årsmøde om kvalitetsudvikling og medicinsk teknologivurdering i april, holdt hun et oplæg, hvor hun blandt andet advarede mod en projektkultur med personer, der går fra det ene projektarbejde til det andet, og en kultur, der består af det personale, der nødvendigvis må tage sig af behandlingen af de syge.
''Jeg mener, at vi skal passe på med at komme i sådan en situation. Som afdeling skal man være realistisk med, hvor mange projekter man sætter i gang, og man skal huske at få med i projektformuleringen, hvordan resultaterne bagefter skal implementeres og evalueres. Det er for eksempel vigtigt, at man også husker at søge om ressourcer til denne fase, for hvis man ønsker, at personalet på en afdeling skal ændre adfærd, så koster det noget.
Hvis personale på en afdeling har brugt tid og penge på at udvikle en flot standardplejeplan, som aldrig bliver brugt i praksis, så ødelægger det motivationen for andre, som har lyst til at gå i gang med kvalitetsudvikling. Der danner sig en stemning af, at 'det har vi prøvet, og det kom der ikke noget ud af','' siger Ruth Truelsen.
Som eksempel nævner hun flere kvalitetsudviklingsprojekter, der har været i gang, med henblik på at forbedre plejen og behandlingen til patienter med lårbensbrud.
''Der er udarbejdet plejeplaner og behandlingsplaner, der blandt andet viser, at det er vigtigt, at patienten kommer hurtigt i gang med genoptræningen og får en ordentlig kost. Men hvis man ikke fra ledelsens side efterspørger den forbedring af pleje og behandling, så smuldrer projekterne,'' siger Ruth Truelsen.
Sundhedsstyrelsens kvalitetsudviklingsudvalg har nedsat en arbejdsgruppe, der skal kortlægge, hvilke forhold der bør være til stede for at sikre, at kvalitetsudviklingsprojekterne i en afdeling bliver integreret i praksis.
Ruth Truelsen mener også, at det er en ledelsesopgave at være opmærksom på, hvilke medarbejdere der går i gang med projekter, så det ikke altid er de samme personer, der går fra det ene projekt til det andet, mens deres kolleger passer patienterne.
''Det er uheldigt, hvis ildsjælene udelukkende bruger projektarbejdet for deres egen karrieres skyld, for eksempel er der nu i sygeplejerskernes nye overenskomst indbygget den gulerod, at man kan få mere i løn, hvis man har deltaget i kvalitetsudviklingsarbejde eller lignende opgaver. Det ser også flot ud, at man kan skrive i en jobansøgning, at man har deltaget i det og det kvalitetsudviklingsprojekt.
En afdeling kan risikere, at projektmedarbejderen forlader arbejdspladsen, når projektet er slut, så afdelingen og patienterne aldrig får glæde af resultaterne. Derfor er det vigtigt, at ledelsen sikrer sig, at det bliver en del af projektet at sørge for implementering og løbende opfølgning,'' siger Ruth Truelsen.
Viden forpligter
Når man har lavet et kvalitetsudviklingsarbejde, for eksempel udviklet en klinisk vejledning, et referenceprogram eller en plejeplan, så er det vigtigt, at man sørger for at udbrede kendskabet til resultaterne. Og det er vigtigt, at ledere og menige medarbejdere holder deres viden ajour, hvis man hører, at et naboamt har gode resultater inden for éns speciale.
''For eksempel har Hjemmeplejen i København stået for et kvalitetsudviklingsprojekt, hvor de har undersøgt, hvor mange borgere der har fået ordineret støttestrømper som led i behandlingen. De har undersøgt, om der er nogen dokumenteret effekt af at bruge støttestrømper, og de har regnet ud, hvor meget plejen koster. De er nået frem til, at der ikke altid er nogen veldokumenteret effekt af at bruge støttestrømper. Det er en meget ressourcekrævende behandling, fordi hjemmesygeplejerskerne skal ud i hjemmene og hjælpe med at få strømper af og på. Her er det vigtigt, at man får resultaterne af behandlingen kommunikeret tilbage til de praktiserende læger, hvis der ikke er nogen effekt. Og det er vigtigt, at hjemmeplejen i andre dele af landet bliver opmærksomme på projektet,'' siger Ruth Truelsen.
Nøgleord: Kvalitetsudvikling, projektsygepleje, referenceprogrammer, standardplejeplaner.