Sygeplejersken
Angst hæmmer sundhedsdebatten
Sygeplejersker, der udtaler sig offentligt om ressourcespørgsmål på sygehusene, oplever jævnligt efterfølgende at skulle stå skoleret for ledelsen. Det skaber angst blandt kolleger for at ytre sig til pressen og er med til at hæmme en saglig debat om sundhedssektoren.
Sygeplejersken 1997 nr. 45, s. 14-16
Af:
Claus Leick, journalist
Offentligt ansattes ret til som privatperson at udtale sig om ressourcespørgsmål på deres arbejdsplads er næsten ubegrænset. Ytringer om, hvordan eksempelvis nedskæringer eller omlægninger på et sygehus vil påvirke plejen og servicen over for patienterne, er i den forbindelse ingen undtagelse.
Tværtimod har det jævnligt været nævnt i debatten om offentligt ansattes ytringsfrihed, at de i forhold til ressourcespørgsmål på deres arbejdsplads har en vis moralsk forpligtigelse til at informere offentligheden og politikerne om tingenes tilstand. Kun på den måde er det muligt at få en saglig debat om, hvorvidt eksempelvis sygehusene har tilstrækkeligt med ressourcer til at sikre en ansvarlig pleje og behandling af patienterne.
En ting er dog offentligt ansattes ytringsfrihed og de mange flotte intentioner om, hvad den skal bruges til. Noget andet er praksis.
Sundhedssektoren er i den forbindelse kendt for at have mange sager, hvor ledelserne forsøger at lægge en dyne over de ansattes ytringsfrihed. Det foregår ofte ved at kritisere ansatte, som har udtalt sig negativt i pressen om nedskæringer og for lave normeringer.
Ombudsmanden har gentagne gange kritiseret sygehusledelser og ledere af kommunale sundhedsforvaltninger for uberettiget at have kritiseret ansatte, der har udtalt sig om ressourcespørgsmål til pressen.
Det har dog ikke forhindret nye sager.
Skoleret for ledelsen
Den udvikling bekymrer Jan Agerbo Toft, der er Dansk Sygeplejeråds amtskredsformand i Sønderjylland.
''Selv om ledelserne efterfølgende beklager, at de har kritiseret ansatte for at udtale sig til pressen, er sagerne med til at skabe angst blandt de øvrige ansatte. Der bliver skabt en ubehagelig stemning, som er med til efterfølgende at lægge en dyne over andres lyst til at udtale sig om eksempelvis konsekvenserne af nedskæringer eller omlægninger,'' siger Jan Agerbo Toft.
Han har fra sin egen kreds kendskab til flere sager – senest en sag fra Sønderborg Sygehus, hvor sygeplejerskernes fællestillidsmand skulle stå skoleret for sygehusledelsen efter at have medvirket i et indslag i TV-syd.
''Hvis sygeplejersker og andre ansatte i sundhedssektoren bliver skræmt fra at udtale sig om ressourcespørgsmål, risikerer vi, at borgere og politikere bliverforholdt oplysninger om de reelle forhold på sygehusene. Dermed bliver det umuligt at føre en saglig diskussion i offentligheden, fordi ingen kan danne sig et reelt billede af situationen,'' siger Jan Agerbo Toft.
Konsekvensen bliver ifølge amtskredsformanden, at den offentlige sundhedsdebat bliver forfejlet og mangelfuld, fordi de, der sidder inde med de faktiske oplysninger om forholdene, ikke tør delagtiggøre offentligheden i deres viden af angst for at få problemer med deres ledere.
''Dansk Sygeplejeråd har netop udsendt et sundhedspolitisk oplæg til debat blandt medlemmerne, men vi risikerer, at mange sygeplejersker vil holde sig fra at udtale sig om konkrete eksempler af angst for repressalier,'' mener Jan Agerbo Toft.
Plejesvigt
I den aktuelle sag fra Sønderborg Sygehus, blev sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant kaldt til møde med sygehus- og afdelingsledelsen efter i et indslag i TV-syd at have udtalt sig om, at der forekom plejesvigt i forhold til patienterne på medicinsk afdeling.
Forud for tv-indslaget var gået en lang periode med debat om for lav normering og overbelægning på de medicinske afdelinger. Personalet havde blandt andet af flere omgange nedlagt arbejdet med henvisning til problemerne med overbelægning. En ekstra afdeling blev oprettet, men da den efter nogle måneder igen blev nedlagt, valgte de ansatte på medicinsk afdeling at gå til pressen for at skabe politisk opmærksomhed om problemerne med for lav normering og overbelægning.
Det fik TV-syd til at lave et indslag fra Sønderborg Sygehus, som ledelsen gav lov til at lave. I indslaget udtalte blandt andet sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant, at den lave normering og overbelægning på afdelingen førte til plejesvigt af patienterne.
På det efterfølgende møde med fællestillidsrepræsentanten en uge efter indslaget, beklagede ledelsen, at fællestillidsrepræsentantens udtalelser havde bragt sygehuset i en situation, hvor der var blevet skabt uro i forhold til politikerne. Ledelsen udtrykte endvidere forundring over, at der forekom plejesvigt i forhold til patienterne og havde gerne set, at de var blevet orienteret om fællestillidsrepræsentantudtalelser til tv, før de var blevet fremsat.
Endelig lagde ledelsen op til, at der som konsekvens af hændelsesforløbet burde aftales forpligtigende spilleregler for det fremtidige samarbejde mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne.
Fællestillidsrepræsentanten ønskede på mødet ikke at retfærdiggøre sig og meddelte, at eventuelle kritikpunkter måtte fremsendes skriftligt. Herefter forlod hun mødet.
Skriftlig erklæring
På foranledning af Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Sønderjylland blev sagen efterfølgende behandlet på et møde med sygehusledelsen. Amtskredsformand Jan Agerbo Toft forlangte her en skriftlig erklæring, hvor sygehusledelsen skulle beskrive medarbejdernes muligheder for at ytre sig til pressen om forhold på Sønderborg Sygehus.
Side 15
Listen over sager, hvor offentligt ansatte har haft problemer med ledelsen efter at have udtalt sig til pressen, er lang. Mange sager forbliver dog et mellemværende mellem de ansatte og ledelsen, nogle sager kommer frem i den lokale presse, mens kun de mest grelle ender hos Folketingets Ombudsmand.
I de sager, som Ombudsmanden har udtalt sig om, har konklusionen næsten altid været den samme: Det er ledelsen og ikke de ansatte, der handler i strid med regler.
Især to citater fra Ombudsmanden forklarer hvorfor:
''Den almindelige loyalitetspligt, man som ansat i en kommune eller anden offentlig myndighed skylder sin arbejdsgiver, kan ikke begrunde, at myndigheden søger at begrænse de ytringer, som den ansatte fremkommer med uden for tjenesten . . . uanset om der er tale om udtalelser, der er stærkt kritiske over for den pågældende myndighed.''
''Det ligger efter praksis fast, at offentligt ansatte har en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål inden for eget arbejdsområde, hvor spørgsmålet kan have væsentlig betydning for medarbejderens fremtidige ansættelses- og arbejdsforhold.''
Ret til offentlig kritik
En sag fra Hillerød Sygehus i 1993 førte derfor til, at Ombudsmanden gav sygehusledelsen en næse for at have kritiseret to sygeplejersker for på vegne af medarbejdergruppen at udsende en pressemeddelelse, hvor det alt for høje arbejdspres på en afdeling blev påpeget. Ombudsmanden præsiserede i sin redegørelse, at ledelsen ikke måtte kritisere sygeplejerskerne – heller ikke selv om de ikke direkte fik en påtale. Desuden slog Ombudsmanden fast, at offentligt ansatte ikke er forpligtiget til at fremføre kritik internt, før de går til pressen.
I en anden ombudsmandssag fra 1994, hvor en kommune havde lavet retningslinier om de ansattes ret til at udtale sig til pressen, blev det slået fast, at en myndighed ikke kan fastsætte begrænsninger for de ansattes ret til at udtale sig som privatpersoner. Samtidig fastslog Ombudsmanden:
''Hvis en myndighed anbefaler medarbejderne at fremføre en eventuel kritik via interne systemer, må kommunen samtidig understrege, at retten til i stedet at vælge at fremføre en kritik offentligt ikke begrænses af en sådan anbefaling.''
I en sag fra 1987, hvor en plejehjemsleder og nogle ansatte havde kritiseret nedlæggelsen af et plejehjem i et læserbrev, reagerede kommunen ved at påpege loyalitets- og tavshedspligten i et brev til samtlige ansatte i kommunen. Også her gik Ombudsmanden i rette med ledelsen. Han kritiserede kommunen for, at brevet til de ansatte kunne opfattes som en begrænsning af de ansattes ytringsfrihed.
En anden kommunes brev til samtlige ansatte i døgnhjemmeplejen fik også Ombudsmanden til at reagere. Ledelsen skrev: ''Under henvisning til tidligere beslutning i chefgruppen skal man hermed erindre om, at ansatte ikke kan udtale sig til pressen om ting, der henhører under den pågældendes arbejdsområde, så længe pågældende er i tjeneste.''
Ombudsmanden udtalte i denne sag, at brevet kunne forstås sådan, at de ansatte ikke måtte udtale sig om deres arbejdsområde, når de fysisk var til stede på arbejdspladsen. I så fald var det en begrænsning af ytringsfriheden, idet de gerne må udtale sig som privatpersoner, når de er på arbejde.
Side 16
I erklæringen, som netop er blevet fremsendt, skriver sygehusledelsen, at de må erkende, at den tidsmæssige tætte relation med fællestillidsrepræsentantens udtalelse til tv og det afholdte møde kan give det uheldige indtryk, at ledelsen vil forsøge at begrænse medarbejdernes og tillidsrepræsentanternes ytringsfrihed. Det har imidlertid hverken direkte eller indirekte været hensigten, forklarer ledelsen i erklæringen, der samtidig fastslår, at medarbejderne kan ytre sig til pressen uden forudgående aftale med ledelsen.
''Erklæringen er selvfølgelig positiv, fordi den bekræfter, at tillidsfolk har lige så stor ret som andre til at udtale sig til pressen, men erklæringen ændrer ikke ved, at hele sagen generelt er med til at skræmme de ansatte på sygehusene fra at udtale sig til pressen,'' siger Jan Agerbo Toft og tilføjer:
''At sygehusledelsen har forsøgt at sætte spørgsmålstegn ved en tillidsrepræsentants ret til at udtale sig, virker ekstra skræmmende, fordi det jo er dem, der er valgt til at udtale sig på vegne af det øvrige personale.
Hetz fra ledelsen
Også Dansk Sygeplejeråds amtskredsformand i Vejle, Esther Olesen, er bekymret for udviklingen, hvor sygehusledelserne i stigende grad forsøger at styre, hvad de ansatte kan udtale sig om til pressen.
I hendes kreds har hun flere eksempler på sygeplejersker, der tidligere deltog i den offentlige debat, men som efter at være blevet sat til vægs af ledelsen, nu har valgt at holde inde med deres kritik af nedskæringer og manglende ressourcer.
Enkelte sygeplejersker har oplevet, at der fra ledelsens side er blevet kørt en hetz mod dem som person, efter at de har udtalt sig til pressen.
''Vi har også flere eksempler på sygeplejersker, der i frustration over manglende ressourcer og efter gentagne gange at have fremført kritikken internt i samarbejdsudvalgene har valgt som en sidste udvej at skrive til politikerne. Det har dog blot resulteret i, at både politikere og den administrative ledelse har skrevet tilbage, at sagen skulle ordnes internt, hvorefter de pågældende er blevet indkaldt til møde med ledelsen, hvor de er blevet bedt om at føre beviser for deres påstande,'' siger Esther Olesen.
''Når politikerne begynder at afvise henvendelser fra personalet, der ikke føler, at deres interne kritik fører til forbedringer, er vi for alvor ved at få problemer,'' siger Ester Olesen, der oplever, at åbenhed inden for sygehusområdet udvikler sig i den forkerte retning.
''De mange sager med forsøg på at begrænse de ansattes ytringsfrihed betyder, at de ansatte på sygehusene af angst for repressalier vælger at lægge deres loyalitet hos ledelsen og systemet frem for i opgaven med at sikre en god pleje og behandling af patienterne.
Det er en meget uheldig udvikling og en alvorlig sag, fordi vi dermed svigter brugerne af sygehusene, der reelt ikke har mulighed for at vurdere, om servicen og kvaliteten er i orden,'' siger Esther Olesen.•
Claus Leick har sammen med Martin Vestergaard skrevet bogen 'Ytringsfrihed, aktindsigt, tavshedspligt – håndbog for offentligt ansatte'. Bogen kan bestilles ved henvendelse til Kommune Information, telefonnummer 33 11 38 00. Pris kr. 100 plus moms og ekspeditionsgebyr.
Nøgleord: Sønderjyllands Amt, Vejle Amt, ytringsfrihed.