Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
Faglig kommentar: De lukkede døre
Almindelig høflighed og lidt service lyder banalt, men er basale komponenter i sygeplejen til både patienter og pårørende. Sygeplejersker har ansvar for, hvilke signaler der udgår fra deres arbejdsplads.
Sygeplejersken 1997 nr. 45, s. 31
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Indtrykkene er meget forskellige. På den første psykiatriske afdeling virker det, som om vinduerne aldrig har været slået på vid gab. Luften er tyk af cigaretrøg, og askebægrene bugner af gamle skod. Der er kaffepletter på bordene og lasede plakater på væggene. Alle døre er lukkede, og der er ingen sygeplejersker i sigte nogen steder.
Efter lidt søgen findes kontoret. Døren åbnes og her sidder de. Den studerende, jeg skal tale med, kommer mig i møde. Resten ignorerer mig totalt.
Samme formiddag. En time og 25 meter væk. Nymalede vægge, blomster på bordene og mange åbne døre. En af dem fører ind til kontoret. Der står en sygeplejerske foran mig med det samme. Hun præsenterer sig med navn og titel og viser mig derhen, hvor vores møde skal finde sted. Der står kaffe og te på bordet. Mødelokalets vægge er prydet af indrammede plakater, og der står store planter på gulvet.
Sygeplejelæreren skal nok klare sig, hun er ikke afhængig af miljøet, skal ikke suge næring af det i et forsøg på at stabilisere en skrøbelig tilstand.
Patienterne er derimod prisgivet visitationen og faktorer som overbelægning og personalemangel. De bliver ikke spurgt, hvor de vil hen.
De havner på afdelinger, hvor symboler og signaler kan have vidt forskellig karakter. Åbne døre, lukkede døre, halvvisne blomster, friske blomster, tømte askebægre, fyldte askebægre. Miljøterapi har mange udtryk.
Sum af signaler
Variationerne fra afdeling til afdeling fanges både af patienter og pårørende om end de sjældent beskrives.
De lange ganges udseende er sygeplejerskernes første og vigtigste tegn til omgivelserne. Afdelingens ledelse bestemmer, hvilke tanker og sanser der aktiveres, når patienter, pårørende og andre besøgende åbner den tunge dør. Sygeplejen kommer til udtryk med det samme, for der er holdning bag de lukkede døre og manglen på imødekommenhed.
For den beklemte pårørende er det måske her, kimen til et elendigt samarbejde lægges. For patienten er savnet af medmenneskelighed ikke fremmende for helbredet.
Det er en ond cirkel der skabes, når det faglige miljø visner. Et er at blomsterne går ud. Noget andet er, at sygeplejen bliver elendig. Det bliver vanskeligt at få nyt og motiveret personale, ingen studerende søger tilbage, når de er blevet sygeplejersker, og kun få nye tanker omsættes til gavnlig pleje.
Problemerne klares naturligvis ikke ved at tømme askebægrene, men ved at bidrage med almindelig høflighed og lidt service og i ny og næ diskutere den samlede sum af signaler, der udgår fra en afdeling.
Hvad er det, der karakteriserer sygeplejen her, hvordan føles det at træde ind ad døren som patient, pårørende eller ny studerende, hvordan møder sygeplejerskerne mennesker, der ikke kender systemet med dets mere eller mindre velbegrundede vaner og rutiner?
Når den type spørgsmål jævnligt besvares, må det da i øvrigt blive mere interessant at være sygeplejerske.
Jette Bagh er sygeplejelærer og ekstern vejleder på de sygepejefaglige artikler i tidsskriftet.