Opdyrkning af nyt land

"Stimulation af patienters aktivitet og udvikling'. Det er titlen på Anne-Lise Salling Larsens doktordisputats. Interview med patienter som her på Hvidovre Hospital er en vigtig del af fundamentet i afhandlingen. Foto: Søren Svendsen. 

1. april 1993 etableredes et femårigt forskningsrådsprofessorat i Klinisk Sygepleje ved Odense Universitet, opslået af det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og finansieret i et samarbejde mellem dette (33 pct.) og Dansk Sygeplejeråd (66 pct.).

1. april 1993 stod jeg alene med et kontor, en pc og udsigt til en brakmark, som ingen kunne forudse, om den var til at opdyrke eller ej. 1. august 1993 ansattes den første forskningssygeplejerske og en sekretær på deltid. Begge personer havde primært deres arbejde ved DISS – Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning i København. Samtidig ansattes en forskningssygeplejerske på deltid i Odense.

1. august 1997 er der tre daglige medarbejdere i Odense, to forskningssygeplejersker og en administrativ sekretær. Endvidere er der to medarbejdere på Roskilde Amts og Bys Sygehus i Køge, en forskningssygeplejerske og en ph.d.-studerende. Ph.d.-studerende Preben U. Pedersen, indskrevet ved Odense Universitet, det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Projekter og vejledning

I perioden 1993-1997 er der afsluttet tre forskningsprojekter: 'Sygeplejeopgaver i et kirurgisk sengeafsnit', 'Sakse og Pincetter i Sårplejen i primærsektoren' samt 'Efteruddannelsesbehov hos sygeplejersker i operationsafsnit, skadestuer, akut modtageafdelinger og kirurgiske ambulatorier'.

Projekterne er publicerede i 'Sygeplejersken' (1), i serien 'Klinisk Dokumentation, DSR' (2) og i rapport (3). En undersøgelse om 'Patientens egenvurdering af sin situation i forbindelse med akut myokardieinfarkt' er som forundersøgelse med blandt

Side 33

andet afprøvning af interviewguide beskrevet i intern rapport (4) samt sendt til publikation i videnskabeligt tidsskrift.

Preben U. Pedersens ph.d.-projekt 'Ernæring til patienter indlagt til hofte- og knæoperation' og projektet 'Hverdagslivet hos mennesker med kroniske, inflammatoriske tarmsygdomme sammenlignet med en normalbefolkning' har været præsenteret ved nordiske og internationale konferencer (5, 6).

Der har været ca. 40 henvendelser om vejledning, heraf er 18 afsluttet eller igangværende med vejledning af mindst tre måneders varighed, 3-4 møder og rapport. Ved fire projekter har – og er – vejledningen meget tæt. Det drejer sig om 'Effekten af besøg i hjemmet på forbrug af nerve- og sovemedicin'. Undersøgelsen er gennemført af Alice Teckemeier, Merete Tærsbøl, Lizzie Nedergaard og Leif Grove, Horsens Kommune. 'Sygepleje og Sår', der er beskrevet af Pia Koustrup og Karen Joannous, Silkeborg. 'Brug af TED-strømpen' af Ulla Cameron, Roskilde Amts Sygehus i Køge, og 'Den gode praktikvejleder', der gennemføres af Lars Thrysøe, Helle Adolfsen og Ida Jespersen, Odense Universitetshospital.

Kurser og netværk

Der er gennemført fem 10-dages tværfaglige kurser i 'Grundlæggende Forskningsmetodik', to ph.d.-kurser i 'Kvalitativ Forskningsmetodik' og 18 temaeftermiddage. Heraf har fire temaeftermiddage været afholdt med forelæsere inviteret af Forskningsrådsprofessoratet, og resten er afholdt i samarbejde med Odense Universitetshospitals oversygeplejerskerådsbestyrelse. Eksempler på emner for temaeftermiddagene er 'Omstilling i primærsektoren' v/sygeplejerske, M.P., dr.ph. Lis Wagner, Dansk Sygehusinstitut, 'Præsentation af forsknings- og udviklingsaktiviteter i Onkologisk afdeling R, Odense Universitetshospital', samt 'Præsentation af forsknings- og udviklingsaktiviteter i Kardiologisk afdeling B, Odense Universitetshospital'. Der er udsendt ti nyhedsbreve om 'Udvikling og Forskning i Sygeplejen' i samarbejde med Odense Universitetshospital, chefsygeplejerskens kontor og to nyhedsbreve fra Forskningsrådsprofessoratet alene, publiceret i juni 1996 og april 1997.

Der er afholdt 18 møder med en tværfaglig netværksgruppe med det formål, at man i netværksgruppen kan lære noget om forskningsmetodik og få lejlighed til at diskutere hinandens projekter i forhold til forskningsmetodologiske problemer. Netværksgruppen består af sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter fra Fyns Amts Sundhedsvæsen.

I samarbejde med Dansk Sygeplejeråd Fyns Amtskreds og Odense Universitetshospital, chefsygeplejersken, har Forskningsrådsprofessoratet afholdt en konference om sygeplejevidenskab til ære for Kirsten Stallknecht, Dansk Sygeplejeråds formand gennem 28 år.

Forskningsaktiviteterne gennem de fire år fokuserer med stadig større tydelighed på to interessefelter for forskning i klinisk sygepleje ved Odense Universitet: 1) Kroniske patienters hverdagsliv, mestring af deres sygdom. 2) Udvikling af metoder til at indfange de humanistiske aspekter af pleje og behandling, især interviewundersøgelser og spørgeskemaundersøgelser.

Publicering

Opgaverne gennem de fire år er udført af Forskningsrådsprofessoren i samarbejde med en deltidssekretær, dog fra 1. april 1996 en heltids administrativ sekretær/korrespondent, otte forskningssygeplejersker, som har været ansat fra et til to år i perioden, samt én ph.d.-studerende. Tre af forskningssygeplejerskerne har i størstedelen af deres ansættelsesperiode været ansat på fondsmidler fra Dansk Sygeplejeråd, Lundbeck-Fonden, Sygekassernes Helsefond og Klinisk Instituts forskningspulje. Vi har publiceret og haft syv artikler, tre rapporter og fire indlæg ved internationale konferencer. Seks forskningssygeplejersker har deltaget i mindst én international konference. Af de fem sygeplejersker, der har afsluttet deres ansættelse i Forskningsrådsprofessoratet, er to nu kandidatstuderende ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Århus Universitet, to har nu stillinger som kliniske oversygeplejersker og én er tilbage i sin stilling som sygeplejerske i et somatisk sengeafsnit. Af de to sygeplejersker, der for tiden arbejder i Forskningsprofessoratet, er én optaget på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, diplomuddannelsen, pr. 1. september 1997, og én arbejder på fondsbevilling fra Sygekassernes Helsefond – 356.000 kr. bevilget pr. 1. juni 1997.

Brakmarken var til at opdyrke. Men det har kostet både i form af arbejde og et årligt beløb på ca. 1,2 mio. kr. i grundbevilling plus forskellige supplerende fondsmidler.

Det mest tidskrævende ved denne dyrkning har været vejlednings- og uddannelsesopgaverne. Der er kun få danske sygeplejersker med forskeruddannelse og forskerkvalifikationer.

Rekrutteringen af kvalificerede forskere og ph.d.-studerende er et landsdækkende problem. Derfor har vi også skønnet, at det kunne være interessant for læserne at få indblik i oplevelserne hos en forskningssygeplejerske, der har været ansat i Forskningsrådsprofessoratet i Klinisk Sygepleje v/Odense Universitet i 15 måneder og én er i gang med diplomuddannelsen ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole.

Litteratur

1. 'Sygepleje i et kirurgisk korttidsafsnit', Clemensen, Jane og A.L. Salling Larsen. 'Sygeplejersken' nr. 19/94, s. 28.
2. 'Sakse og Pincetter', Müller K. og A.L. Salling Larsen. DSR 1995.
3. 'Uddannelsesbehov hos sygeplejersker i operationsafdelinger, skadestuer, akut modtageafdelinger og kirurgiske ambulatorier'. Forskningsrådsprofessoratet i Klinisk Sygepleje, 1996.
4. Projekt HOPE – Forundersøgelse. Østergaard Jensen, B. Rapport. Forskningsrådsprofessoratet, 1996.
5. 'Ernæring til hofte- og knæopererede patienter under indlæggelsen'. Pedersen, Preben U. Indlæg ved WENR-Conference, Stockholm. Juni 1996.
6. 'Daily Living with Chronic Illness'. Degn Petersen, B. og A.L. Salling Larsen. Indlæg ved WENR-Conference, Stockholm. Juni 1996.

Nøgleord: Forskning, forskningsrådsprofessorat, sygepleje.