Sygeplejersken
Synspunkt: Styrk den forebyggende indsats
Som sygeplejersker skal vi være med til at præge debatten om sundhedspolitik, ikke mindst debatten om den primære profylakse.
Sygeplejersken 1997 nr. 45, s. 23
Af:
Lisbeth Uhd, amtskredsformand
Hvorfor skal sygeplejersker blande sig i den sundhedspolitiske debat? Det skal vi blandt andet, fordi der ikke har været politisk vilje hos de politiske beslutningstagere centralt og decentralt til at leve op til WHOs overordnede mål: Sikre retfærdighed, føje liv til årene, føje sundhed til livet, føje år til livet.
Vi skal også blande os i debatten, fordi vi ved utroligt meget om, hvad der skaber lidelse, nød og elendighed, og dermed også hvad der kan gøres ved det, og hvordan den forebyggende indsats kan foregå.
Et samfund kendes på, hvordan de svageste behandles. Danmark hører til et af verdens rigeste lande – målt pr. indbygger.
Hvordan kan et så rigt land som Danmark så acceptere:
- at der er så mange hjemløse
- at selvmordsprocenten er så høj
- at ensomhed skaber psykisk syge
- at arbejde ikke er en ret for alle
- – at ...
Det er vigtigt, at sygeplejersker blander sig i denne debat og ikke nøjes med at yde omsorg og pleje for dem, der er syge.
Livsvilkårene er jo afgørende for, om vi har et godt og frugtbart liv. Mange af os kan selv gøre noget for at få det, men det er ikke alle, der kan uden hjælp. Med det værdigrundlag vi sygeplejersker har, bør vi engagere os og være med til at gøre de svage stærke.
Den tidligere generaldirektør for WHO, den danske læge Halfdan Mahler har beskrevet sundheden sådan:
Sundhed skabes af mennesker inden for rammerne af deres daglige liv, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker.
Sundhed skabes ved at have omsorg for sig selv og andre.
Sundhed skabes ved at være sikker på, at det samfund, man lever i, har som mål at skabe betingelser, der sikrer opnåelse af sundhed.
Sundhedsfremme er kort sagt den proces, der sætter mennesker i stand til at opnå kontrol over og bedre deres sundhed.
Det ville være dejligt, hvis alle folkevalgte ville gøre disse ord til deres.
Hvad kan der gøres?
Hver gang en sag skal behandles politisk, bør der foreligge en sundhedspolitisk vurdering. Det er barokt, at vi i mange år har kunnet komme til månen, men sikre, at der er rent vand i vandhanen, det kan vi ikke. Det er jo helt uacceptabelt, at noget så fundamentalt som rent drikkevand uden pesticider og bakterier, har vi ikke i Danmark.
Hvorfor er der ikke politisk vilje til at forbyde salg af madvarer, vi bliver syge af? Vi kan transplantere hjerter, men maden, der produceres og sælges, bliver vi syge af. Kyllinger, kød og æg er der ofte salmonella i. Grøntsager og frugt er sprøjtede eller bestrålede. Andre madvarer er tilsat kemikalier.
Det påvirker i høj grad vores sundhedstilstand, lige fra vi bliver født. I så rigt et land som Danmark kan vi ikke sikre basale behov som mad og drikke, uden at vi bliver syge. Her er virkelig mulighed for at udøve primær sundhedsprofylakse.
Og hvorfor bygger vi motorveje i stedet for togskinner? Hvis billetpriserne blev halveret, og eldrevne tog kørte dobbelt så ofte, så skulle vi nok lade bilerne stå. Nogle af de arbejdsløse kunne blive ansat ved DSB, så sikkerheden her blev langt større.
Det ville være primær profylakse af format: Vi passagerer kunne stresse af, mindre forurening, færre trafikulykker, færre arbejdsløse og mindre stressede togførere og kontrollører.
Det er blot få eksempler, jeg har fremdraget i områder, der i den grad trænger til at blive sat sundhedspolitisk fokus på.
Så kolleger – der er nok at tage fat på. Sundhedspolitik er andet og mere end blot at kende operationsdatoen; bookingsystemer er godt, men har fyldt lige lovlig meget i den offentlige debat om sundhedsvæsenet.
Nu skal vi sygeplejersker være med til at præge debatten om sundhedspolitik og ikke mindst den primære profylakse. Det er bare med at komme i gang.
Lisbeth Uhd går af som amtskredsformand i Århus den 7. november.