Sygeplejersken - 1997 - 7

Der er stor forskel på, hvor meget faglitteratur sygeplejersker læser, og afstanden mellem den der læser hyppigt og også køber fagbøger, og dem, der ikke kunne drømme om nogen af delene, ser ikke ud til at blive mindre.

Den norske sygeplejeforsker Kari Martinsen er mere filosof end teoretiker, og hun har ikke udformet en model, man kan indrette sin sygepleje efter. I stedet kæder hun sygeplejen sammen med en omsorgsfilosofi, hvor det faglige skøn, sanserne og tilliden mellem patient og sygeplejerske i den konkrete situation er bærende. Kari Martinsen går kraftigt imod den teknisk-instrumentelle livsforståelse, og hun tager derfor også afstand fra sygeplejeprocessen.

De første otte måneders erfaringer fra Rigshospitalets Hukommelses- og demensklinik viser et stort behov for demensudredning. Antallet af patienter har været næsten tre gange så stort som forventet. Ca. en tredjedel af de henviste har fået diagnosticeret en sygdom, som der findes behandlingsmuligheder til, især psykiatriske sygdomme, men også stofskiftesygdomme og B12-vitaminmangel.

Voksen- og efteruddannelsesreformen får som direkte konsekvens, at der opstår et behov for merfinansiering af anselig størrelse, såfremt omfanget af sygeplejerskers efter- og videreuddannelse skal fastholdes. Udsigten til manglende orlovsmulighed eller høj brugerbetaling kan trække det økonomiske grundlag væk under uddannelsessøgende sygeplejersker.

Rapporten om sygeplejerskeuddannelsen ser mere tilbage end frem og tager ikke højde for den udvikling, der er sket i samfundet, siden velfærdsstaten opstod. Evalueringen indeholder heller ikke en pædagogisk dimension, ligesom den heller ikke har nogen overvejelser over, hvordan unge kommer igennem et så personlighedsdannende studium som sygeplejerskeuddannelsen.

Pia Kjærsgaard skal ikke slippe nemt afsted med at kritisere den nye udlændingepolitik på fødeafdelingen på Skejby Sygehus – det besluttede oversygeplejerske Anne Birte Garde. Hun inviterede resolut politikeren på besøg i håbet om, at denne ville blive klogere.

Patientundersøgelser bruges af Herning Centralsygehus til at forbedre servicen og dermed kvaliteten af sygehusets ydelser. Patientsvarene er et velegnet ledelsesværktøj, da de i mindste detalje viser, hvor der bør ske forbedringer, mener chefsygeplejerske Vibeke Krøll, der står bag den undersøgelsesmetode, som er ved at brede sig til flere sygehuse i landet.

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken