I næsten alle amter sker der en opprioritering af apopleksipatienterne, som Hjernesagens formand, overlæge Tom Skyhøj Olsen, finder meget positiv. Han advarer dog mod en ensidig satsning på de nye akutte behandlingsmuligheder, der er på vej. For det er apopleksiafsnittenes sygepleje og tværfaglige genoptræning, der giver resultater i form af bedre overlevelse, kortere liggetid og bedre funktionsniveau ved udskrivelsen.
De amter, der ikke allerede har opbygget apopleksiafsnit, er næsten alle i fuld gang med planlægningen. Ét problem går dog igen mange steder, nemlig for lidt personale i afsnittene. Og et skilt på døren gør ikke noget apopleksiafsnit, siger en række sygeplejersker. Når man samler patienterne, skal der også være flere hænder, hvis genoptræningen skal fungere efter hensigten.
Bornholms Amt sagde ja til personalets forslag om at samle apopleksipatienterne i et særligt afsnit. Men man sagde nej til ønsket om en udvidet plejenormering i afsnittet. Derfor er det ikke et rigtigt apopleksiafsnit, siger sygeplejerskerne. Det kræver, at der er egnede fysiske rammer og en normering, så man kan træne med patienterne i stedet for kun at gøre tingene for dem.
Bispebjerg Hospital har leveret modellen for de apopleksiafsnit, som Sundhedsstyrelsen har anbefalet amterne at oprette. Mange studiebesøg fra danske, norske og svenske sygehuse vidner om, at apopleksipatienter ikke længere betragtes som tunge, uinteressante og besværlige. Måske fordi personalet nu får nogle muligheder for at gøre noget for patienterne, som de ikke havde før.
Der er lukket ned for forskningsprofessoratet i Odense. De fem år er gået. Resultaterne fra professoratet, som de danske sygeplejersker selv har været med til at sponsorere, lægger op til en fortsættelse, men i nyt regi.
Sygeplejens første og hidtil eneste forskningsprofessor fik mange pæne ord med på vejen, da der blev lukket og slukket i Odense, men de fem år har ikke været nogen dans på roser. ''Mest af alt har jeg savnet en kvalificeret sparringspartner,'' siger Anne-Lise Salling. Professor Anne-Lise Salling: ''Forskningsprofessoratet har både idemæssigt og arbejdsmæssigt været på linie med udlandet. Så følg bare sporerene. De er lagt.''
Det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Odense Universitet vil gerne beholde sygeplejeforskningen. Derfor søger fakultetet nu at videreføre forskningsprofessoratet i klinisk sygepleje som en permanent forskningsenhed.
Det skal vel ikke være et plejehjems personalesammensætning eller holdning, der afgør, om en beboer skal have intravenøs væsketilførsel, hvis dette er eneste udvej.
Hvis der var flere ressourcer til rådighed, kunne hygiejnesygeplejersken servicere de ansatte i primærsektoren langt bedre. For her er opgaverne mange og varierede – fra sårpleje i patientens hjem til forkølelsesepidemier i børnehaver.