Danmark er et akutmedicinsk uland

Sygeplejerske Linda Sørensen har i flere omgange været vikar på kardiologisk afdeling på Vest Agder Sykehus, og hun har fulgt den akutmedicinske udvikling på sygehuset nøje. De seneste par ugers mediedækning af de danske alarmcentraler fik Linda Sørensen til at kontakte 'Sygeplejersken', som hun bad om at tage med til Norge for at se, hvordan et moderne og effektivt akutmedicinsk system kan se ud. Hun lægger ikke skjul på, at hun er blevet provokeret af at se, hvor dårligt det danske system klarer sig i forhold til det norske:

''Sammenligner vi de danske alarmcentraler med de norske AMK-centraler, må vi se i øjnene, at vi byder borgerne en håbløs dårlig betjening, når de står i en ulykkes- eller sygdomssituation. At vi har overladt opgaven til politifolk uden den mindste smule sundhedsfaglige uddannelse, er ikke videre betryggende for borgerne.Vi lader borgerne i stikken, indtil ambulancen når frem. Det vil sige, at vi fuldstændigt har fraskrevet os muligheden for at udnytte de værdifulde minutter, der går, inden en ambulance kan være fremme. Det er de helt afgørende minutter, der kan betyde liv eller død for borgeren. Men det har vi altså ikke indset endnu,'' siger Linda Sørensen.

Hun hilser debatten om alarmcentralerne og den akutmedicinske indsats velkommen og mener, at det nu er på tide at få ryddet op på området. Hun efterlyser dog en større nuancering i debatten og ser gerne, at flere sygeplejersker blander sig:

''Vi har holdt mund alt for længe og overladt det til andre faggrupper at føre an i debatten. Vi skal ikke overlade så vigtigt et spørgsmål til politi, Falck eller læger. Det er i høj grad en opgave for sygeplejersker. For i bund og grund handler det om, at borgeren skal føle sig tryg, når han eller hun ringer efter hjælp. Og når denne hjælp skal være af akutmedicinsk karakter, er det nærliggende, at det er en veluddannet sygeplejerske, som vedkommende kommer i kontakt med.''

Provokerende ringe

I dag bliver opkald til de danske alarmcentraler om sygdom og ulykke besvaret af politifolk på 40 af landets 41 alarmcentraler. Fælles for de mange opkald er, at borgeren ikke kan forvente at få nogen som helst form for rådgivning eller hjælp til selv at gøre noget.

Alarmcentralerne hverken kan eller skal yde nogen form for medicinsk visitering, selvom tre ud af fire opkald netop drejer sig om medicinske nødsituationer.

Om denne situation siger Linda Sørensen:

''Det virker fuldstændigt grotesk, at vi accepterer det som en måde at imødegå akutte opkald fra mennesker i nød på. Jeg finder det provokerende ringe, at vi ikke formår at stille med en bedre løsning, når vi har ressourcerne til det. Vi må simpelthen ikke blive ved med at acceptere, at vi først kan hjælpe, når patienten ruller ind i modtagelsen. Ikke alene vil det kunne spare menneskeliv at lade sygeplejersker stå for den første kontakt, det vil sandsynligvis også spare en masse unødige ambulanceudrykninger. Det er jo ikke alle opkald, der er af lige hastende karakter. Men det har man jo ikke de store chancer for at vurdere, hvis man ikke kan visitere medicinsk,'' slutter Linda Sørensen.•

Nøgleord: Akutmedicin, alarmcentraler, Norge.