Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Et dejligt terminalt forløb

Der findes lavstatussygepleje og højstatussygepleje. Sådan har det altid været, men viden koblet med engagement skal ikke være forbeholdt de patienter, der kan byde på sygdomsforløb, som giver sygeplejersker en særlig arbejdsmæssig tilfredsstillelse.

Sygeplejersken 1998 nr. 20, s. 49

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Arbejdsdagen var slut, og der blev lagt sølvpapir, sæbe og shampoo ned i kurvene, da hjemmesygeplejersken med tindrende øjne meddelte, at ''hun havde haft et dejligt, terminalt forløb.'' Ifølge sagens natur ved jeg ikke, hvad den yngre kræftsyge kvinde, hun talte om, måtte mene om at være reduceret til ''et dejligt, terminalt forløb,'' men udtrykket krænkede mig.

Hjemmesygeplejersken ville aldrig have sagt ''et dejligt rehabiliteringsforløb med en apopleksiramt,'' eller ''et dejligt inkontinensbesøg.'' Hvorfor ikke? Fordi den type arbejde ikke sorterer under hjemmesygeplejerskerne.

En studerende beskrev problematikken uden selv at være klar over det:

''Klienten var en svært syg gammel dame, som havde haft flere tilfælde af blodpropper i hjernen. Hun kunne som følge deraf ikke tale, hun var inkontinent, og hendes mand følte det som en belastning at skulle passe hende det meste af tiden. Hjemmesygeplejersken kom en gang ugentlig på omsorgsbesøg kombineret med medicinophældning.''

Hvordan kan man løsrive omsorg fra handling, det vil sige konkret pleje, på den måde?

Er det fornuftigt at anvende ressourcerne sådan? Sygeplejerskerne udgør toppen i plejehierarkiet, de har den længste uddannelse og, må man forvente, de bedste forudsætninger for at udføre komplicerede plejeopgaver. Hvorfor lader man så de mest syge og belastede klienter, borgere eller brugere pleje af de dårligst uddannede?

Man kan også spørge den anden vej rundt:

Hvad er det, der betinger, at et terminalt forløb kan være dejligt?

Det indeholder krise, sorg mestring, nærhed, taknemmelighed fra pårørende, og så er der en naturlig afslutning på det. Er det derfor, det er en attraktiv opgave for sygeplejersker?

Valget eller fravalget af opgaver slår igennem overalt, hvor sygeplejersker trækker i kitlen. Et eksempel med en lidt anden vinkel: En 98-årig kvinde sidder hjemme i sin lænestol og har det, alderen taget i betragtning, godt. Lænestolen bliver lidt fugtig indimellem, det generer ikke den 98-årige, men det generer hendes datter.

Den 98-årige får en aflastningsplads på et plejehjem. På plejehjemmet er ansat indtil flere sygeplejersker, men da kvindens egen læge efter tre dage kommer på sygebesøg, åbenbares to store, fuldt udviklede tryksår på kvindens hæle. Sår, kvinden ikke havde, da hun kom for at blive plejet. Kvindens seng er ikke forsynet med nogen form for tryksårsforebyggende materiale, og hælene bliver ikke aflastede.

Sjusk, dovenskab, manglende ansvarsfølelse, utydelig og udvasket ledelse?

Mangel på viden kan det ikke være, følgerne af immobilisation kender enhver sygeplejerske. Mange af de borgere, der kommer i sygeplejerskers varetægt, kan ikke stille krav til plejen. Den 98-årige kan ikke sige ''husk nu at forebygge tryksår, husk at aflaste mine hæle, for huden er tynd, og jeg drikker ikke nok.''

Viden forpligter, og alle patienter, uanset om de er spændende eller ej, har krav på, at den viden, der er til rådighed, bliver anvendt med omtanke.