Sygeplejersken
Sygehusfusion tager tid
I lidt over ét år har Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns Amt drevet Amager Hospital i fællesskab, og det er bestemt ikke uden problemer at slå to sygehusvæsner sammen. Fusionen foregår i ryk og trækker ud, og det gør det svært for personalet at fastholde et klart billede af det mål, som de arbejder hen mod.
Sygeplejersken 1998 nr. 20, s. 8-9
Af:
Claus Leick, journalist
Foto: Morten Nilsson og Nicolai Howalt
Da de to sygehuse blev slået sammen, skete der ikke kun omrokeringer af afdelinger og personale. Også de to ledelser blev slået sammen, således at den fælles ledelse fik adresse på Sundby Hospital. Dermed forsvandt sygehusledelsen fra Sankt Elisabeth.
Selvom Sundby Hospital og Sankt Elisabeth Hospital kun ligger 800 meter fra hinanden, var det to vidt forskellige sygehusvæsner, som 1. april sidste år blev slået sammen til Amager Hospital.
Et års arbejde med at flytte rundt på afdelinger, indføre fælles rutiner, samle ledelsen og 'blande' patienterne har afsløret, at det både tager tid, kræver mange ressourcer, slider på personalet og bestemt ikke er nemt at samle to sygehusvæsner til ét.
Og så er fusionsprocessen langtfra bragt til ende. På mange måder er den først lige begyndt.
Personalet oplever billedligt fusionen som en bold, der er begyndt at trille. Men bolden bliver hele tiden større og større, og efterhånden er den blevet så stor, at det er svært at se, hvad der er på den anden side af bolden.
'Sygeplejersken' satte tre afdelingssygeplejersker stævne en lun fredag i slutningen af april på Sankt Elisabeth Hospital for at få en situationsrapport fra et fusionsprojekt, der på mange måder kan komme til at ligne det, som personalet i HS og på sygehusene i Københavns Amt skal igennem, hvis eller når en sygehusreform for hele hovedstaden bliver en realitet.
Projektet på Amager, hvor to sygehusvæsner er gået sammen om et fælles barn, vil dog næppe blive den model, som man vælger for et fælles sygehusvæsen i hovedstaden. Her vil det sandsynligvis blive HS eller et helt nyt sygehusselskab, der får til opgave at lede og koordinere de mange sygehuse i hovedstadsområdet. Alligevel er arbejdet med at opbygge et fælles Amager Hospital et godt billede på, hvilke problemer man løber ind i, når to sygehusvæsner skal fusionere.
Fusionen foregår i ryk
''For de ansatte har fusionen både været en meget lang og frustrerende proces. Og så er vi langtfra færdige. Projektet vokser hele tiden, og mange føler, at det er svært at se lyset for enden af tunnelen,'' siger afdelingssygeplejerske Jette Pedersen fra afdeling V3 på Amager Hospital.
Sammen med kollegerne, afdelingssygeplejerske Helle Wellenberg (V2/K2) og Anitta Andersen (O2) er de enige om, at den overordnede idé med at slå de to hospitaler sammen til ét er en rigtig god idé, fordi det alt andet lige vil give patienterne på Amager en bedre service.
Men måden, det foregår på, kunne være bedre forberedt, og især burde informationsniveauet være noget højere.
''Flere gange har vi oplevet at få et nyhedsbrev om ændringer af administrative rutiner med dags varsel. Ændringer, som har haft betydning for den måde, som vi løser de praktiske opgaver på. Samtidig er det, som om tingene foregår i ryk. Nogle gange går der meget lang tid mellem, at der sker noget, og så pludselig kan det ikke gå hurtigt nok. Problemet er, at vi som ansatte ikke altid bliver informeret om, hvad det er, der skal ske. Det kan være meget frustrerende,'' siger Helle Wellenberg.
Både i den forberedende fase af fusionen og i det seneste år har de tre afdelingssygeplejersker gang på gang oplevet, at informationsniveauet ud til afdelingerne har
Side 9
været meget lavt. I forhold til større organisatoriske ændringer, men også i forhold til meget konkrete ændringer i de daglige rutiner.
''Noget så elementært som vareindkøb har givet os mange frustrationer, fordi der pludselig blev indført nye retningslinier, uden at der samtidig blev givet en ordentlig information. Det har betydet, at mange af os har skullet bruge megen tid på at købe ind til afdelingerne,'' siger Anitta Andersen.
''Vi bruger ofte uendeligt meget tid på indkøring af nye rutiner, fordi informationsniveauet ikke er godt nok. Det er, som om at der ikke bliver afsat tilstrækkeligt med tid og ressourcer til at få os ansatte med i omstillingsprocessen,'' siger Jette Pedersen.
Afdelingssygeplejerskerne Jette Pedersen (forrest i billedet) og Helle Wellenberg fortæller, at patienterne behandles ens, når de er på hospitalet, men det gør de ikke, når de bliver sendt hjem til deres respektive hjemkommuner. Derfor skal sygeplejerskerne hele tiden forholde sig til patientens hjemadresse, når de skal tage stilling til det videre forløb i en udskrivningsplan.
Sendes hjem til forskellige forhold
At Amager Hospital fortsat ledes og ejes af to sygehusvæsner – HS og Københavns Amt, betyder, at personalet i mange situationer må tænke og handle forskelligt, alt efter hvor patienterne har deres adresse.
På hospitalet behandles patienterne ens, men det gør de ikke, når de sendes hjem.
Forholdene i Københavns Amt og i Københavns og Frederiksberg kommuner er på en lang række områder meget forskellige. Det oplever personalet blandt andet på den måde, at en hjemsendelse af patienter fra Københavns Amt skal varsles i tre dage, mens der kun skal varsles med én time i København og Frederiksberg kommuner. Omvendt forholder det sig med ventetiden på hjælpemidler. Patienter i Københavns Amt kan få hjælpemidler i løbet af ti dage, mens patienter med adresse i København eller på Frederiksberg må vente i op til to måneder.
Der er også forskel på de sanktioner, som henholdsvis HS og Københavns Amt har i forhold til hjemkommunerne, hvis de ikke hjemtager færdigbehandlede patienter. Her slipper København og Frederiksberg kommuner for sanktioner, mens Tårnby og Dragør kommuner må op med pungen. I praksis betyder det, at patienterne fra Dragør og Tårnby hentes hurtigere hjem. Også når det gælder tilbud om fysioterapi, bestilling af specialundersøgelser og mange andre forhold, er situationen ikke ens for patienter med forskellige tilhørsforhold.
''Vi behandler ikke patienter forskelligt, men det er ikke uden problemer hele tiden at skulle forholde sig til, hvor patienter bor, når vi skal tage stilling til det videre forløb i en udskrivningsplan,'' siger Anitta Andersen, der sammen med sine kolleger oplever, at der går meget tid med konstant at forholde sig til patienternes adresse og de deraf afledte konsekvenser.
Fra hospital til afdeling
Helle Wellenberg og Jette Pedersen har både før og efter fusionen været tilknyttet Sankt Elisabeth Hospital, som tidligere primært betjente borgerne i Tårnby og Dragør kommuner for Københavns Amt. Anitta Andersen kommer derimod fra Sundby Hospital, der tidligere var et HS-hospital.
Da de to sygehuse blev slået sammen, skete der ikke kun omrokeringer af afdelinger og personale. Også de to ledelser blev slået sammen, således at den fælles ledelse fik adresse på Sundby Hospital. Dermed forsvandt sygehusledelsen fra Sankt Elisabeth.
''Tidligere var vi vant til korte kommandoveje, hvilke som regel førte til hurtige løsninger. Nu er hospitalet blevet til en afdeling i en større organisation, hvor ledelsen sidder meget langt borte. En af de uheldige konsekvenser er, at mange mindre problemer nu nemmere kan udvikle sig til 'sager', fordi de ikke længere bliver fanget i opløbet,'' siger Jette Pedersen og Helle Wellenberg, der føler, at de har fået det store administrative apparat trukket ned over hovedet. Anitta Andersen mener heller ikke altid, det er heldigt, at ledelsen sidder langt væk. Hun har kun i et par måneder været på Sankt Elisabeth, hvor hun er overflyttet til fra det noget større Sundby Hospital.
''Jeg oplever det som en fordel at komme til et mindre sted, hvor man kender hinanden, og hvor der ikke er brug for nedskrevne regler om alle mulige ting,'' siger hun. Anitta Andersen kan dog sagtens følge den frustration, som hendes kolleger på Sankt Elisabeth oplever. Både i forhold til at ledelsen er flyttet længere væk, og også i forhold til de mange nye rutiner, som personalet skal til at sætte sig ind i.
Selvom Københavns Amt og HS står for den fælles drift og ledelse af Amager Hospital, er en lang række rutiner, arbejdsgange og systemer blevet indrettet efter forholdene i HS. Dermed oplever de ansatte på Sankt Elisabeth tydeligst de mange ændringer, som finder sted i forbindelse med fusionen.
Personalet savner ro
Da fusionen af Sundby og Sankt Elisabeth Hospital formelt gik i gang den 1. april sidste år, blev en række forhold omkring løn, ansættelses- og personaleforhold harmoniseret, således at ansatte på begge hospitaler skulle følge de hidtidige principper i HS. For de ansatte på Sankt Elisabeth betød det blandt andet, at muligheden for at kunne blive ansat på deltid blev reduceret.
På trods af disse og andre forringelser har fusionen ikke udløst nogen personaleflugt. De tre afdelingssygeplejersker er dog bekymret for, at en del af personalet vil begynde at kikke sig om efter nyt arbejde, hvis fusionsprocessen kommer til at vare for længe.
''Vi passer patienterne, men meget andet er der ikke overskud til, mens vi befinder os i omstillingsprocessen. Det betyder, at der er mindre tid og energi til faglig udvikling og færre ressourcer til integration af nye medarbejdere,'' siger Helle Wellenberg, der omvendt har oplevet det som positivt at kunne benytte nogle af de generelle tilbud om uddannelse, som findes i HS, men som ikke var til stede i Københavns Amt.
''Et konkret problem, som vi oplever, mens vi befinder os i omstillingsprocessen, er, at det er svært at annoncere efter nye medarbejdere, når vi ikke kan beskrive, hvad det er, de skal lave,'' siger Anitta Andersen.
''Jeg oplever det, som om al udvikling stagnerer. Det kan gå i en periode, men jeg tror, at vi nærmer os det punkt, hvor medarbejderne har brug for andet og mere end at være en del af fusionsprocessen. Eller sagt med andre ord. Jeg tror ikke, det varer længe, før vi når et punkt, hvor det bliver svært at holde på folk,'' siger Jette Pedersen.•
Nøgleord: Amager Hospital, HS, Sankt Elisabeth Hospital, Sundby Hospital, sygehusfusion, sygehusplan.