Sygehusreformen med de mange løse ender

Foto: Morten Nilsson.

Den nye sundhedsminister, Carsten Koch (S), har mindst tre gode argumenter bag sit forslag om en fusion af sygehusene i Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) og Københavns Amt.

Den højt specialiserede behandling kan samles på færre enheder, der kan etableres en bedre arbejdsdeling mellem sygehusene, og endelig kan der opnås effektiviseringsgevinster ved etablering af fælles akut vagtbetjening i aften- og nattetimerne.

Disse argumenter bliver dog ikke uden videre købt af politikerne i Københavns Amt, der desuden peger på en række problemer, som en sammenlægning vil føre med sig. Rent juridisk kan staten ikke bare 'snuppe' sygehusene fra Københavns Amt og flytte dem over i et sygehusselskab. En udvidet HS-konstruktion vil desuden øge det demokratiske underskud i beslutningsprocessen, fordi det ikke længere vil være demokratisk valgte amtsrådspolitikere, som alene har ansvaret for sygehusdriften.

Desuden vil borgerne i Københavns Amt med en sygehusreform komme til at betale til driften af sygehusene i det nuværende HS, hvor sygehusudgiften per indbygger er 50 procent højere end i Københavns Amt.

Vi vil her lade andre diskutere jura og demokrati i forbindelse med en eventuelt kommende sygehusreform og i stedet se nærmere på økonomien.

Umiddelbart har politikerne i Københavns Amt ret, når de hævder, at sygehusudgiften per indbygger i HS er en halv gang højere end det tilsvarende tal for Københavns Amt, der i øvrigt ligge nogenlunde på landsgennemsnittet. Friske tal fra HS og Københavns Amt viser, at tallene er henholdsvis 10.225 kroner og 6.350 kroner per indbygger.

Men spørgsmålet er, om der er nogle gode forklaringer på, at sygehusene i HS er så meget dyrere. Hertil siger plan- og økonomidirektør i HS, Morten Rand Jensen:

''Der er mange forklaringer på, at sygehusudgiften per indbygger hos os er så meget højere end i Københavns Amt. Jeg er ret sikker på, at der er en fornuftig forklaring på langt det meste af denne forskel. Desuden er det jo ikke sikkert, at det at have billige sygehuse nødvendigvis er det eneste rigtige.'' 

De fem nøgletal for sygehusdriften i henholdsvis Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) og Københavns Amt er uafhængigt blevet beregnet af de to sygehusvæsner. Tallene skulle umiddelbart være sammenlignelige, men er ikke bekræftet af en uafhængig instans.

• Tallet i parentes ud for 'udgift per indbygger' under HS angiver den demografikorrigerede udgift for borgerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner, når diverse statstilskud og -bidrag er trukket fra.

• De to tal for 'udgift til sygesikring', der refererer til udgifter til almen læge, speciallæge, medicin, tandlæge med videre, er begge oplyst af Københavns Amt, der angiver, at de er opgjort på baggrund af budget 1998.

Flere syge borgere

Ifølge Morten Rand Jensen er hovedforklaringen på forskellen i udgifter per indbygger, at københavnerne generelt er både ældre og mere syge end landets øvrige borgere. Et argument, som underbygges af en lang række rapporter og udredninger, hvor dårlige boligforhold, lavere indtægter, dårligere uddannelse, større ledighed og svagere sociale netværk er angivet som forklaring.

''At københavnerne er mere syge end den øvrige befolkning, er én forklaring, men vi har også forholdsvis flere psykisk syge i Københavns og Frederiksberg Kommuner,'' påpeger Morten Rand Jensen og forklarer, at 24 procent af hele landets skizofrene patienter og 30 procent af landets retspsykiatriske patienter bor i HS' område.

Et korrigeret tal for demografi bringer sygehusudgiften per indbygger i HS ned fra 10.225 kro-ner til 9.471 kroner. Fraregner

Side 7

man derfra et fast bidrag fra staten for de særlige opgaver, som HS løser, kommer det demografikorrigerede tal ned på 8.275 kroner. Derudover yder staten et tilskud på en milliard kroner – et beløb, som aftrappes med 100 millioner kroner om året. Det bringer den nuværende, demografikorrigerede sygehusudgift per indbygger i Københavns og Frederiksberg Kommuner ned på 6.745 kroner.

Det ekstra tilskud på en milliard kroner om året blev aftalt i forbindelse med etableringen af HS og hænger blandt andet sammen med den store gæld, som Københavns og Frederiksberg Kommuner havde på det tidspunkt. Tilskuddet bør derfor nok ikke indregnes, når den reelle sygehusudgift per indbygger skal sammenlignes mellem HS og Københavns Amt.

Et realistisk bud på to nogenlunde sammenlignelige tal er derfor 6.350 kroner for borgerne i Københavns Amt og 8.275 kroner for borgerne i HS.

Kommunale opgaver

Forskellen er stadig markant, og amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen er ikke i tvivl om, hvor en del af forklaringen skal findes.

''Vi har en fornemmelse af, at sygehusene i HS løser en række opgaver for Københavns og Frederiksberg Kommuner, som kommunerne i vores amt selv må løse. Ved en fusion vil borgerne i vores kommuner derved over amtsskatten komme til at betale for ydelser for borgerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner, som de selv finansierer i deres område over kommuneskatten. Det er ikke rimeligt,'' påpeger hun.

Dertil siger Morten Rand Jensen:

''Jeg er enig med Vibeke Storm Rasmussen i, at HS løser opgaver, der andre steder løses af kommunerne. Før HS blev dannet, var der i Københavns Kommune et sundhedsvæsen, som både drev sygehuse og plejehjem. Det har sammen med andre traditioner betydet, at sygehusene i dag løser opgaver, der andre steder løses af kommunerne.''

Han nævner her som eksempel, at tynd natbemandning på plejehjemmene i København betyder, at en del plejehjemsgodkendte patienter ligger forholdsvis længere på HS-sygehusene end nødvendigt.

''Hvis vi havde et andet samarbejde med Københavns og Frederiksberg Kommuner, ville vi kunne spare et forholdsvis stort antal senge og kunne dermed reducere sygehusudgiften per indbygger.''

Morten Rand Jensen forklarer i øvrigt, at københavnerne på flere områder bruger deres sygehuse til en række af de ting, som borgere i andre områder bruger deres praktiserende læge til. Det forklarer ifølge ham, at udgifterne per indbygger til sygesikringen i HS' område ikke adskiller sig fra den tilsvarende udgift per indbygger i Københavns Amt.

Unødvendig sammenlægning

Der er sandsynligsvis flere forklaringer på, at sygehusudgiften per indbygger i HS er større end sygehusudgiften i Københavns Amt. Disse og ovennævnte faktorer må der imidlertid findes en løsning på, hvis regeringen beslutter sig for en hovedstadsreform. Det mener Vibeke Storm Rasmussen, der forlanger, at borgerne

Side 12

i Københavns Amt ikke kommer til at betale for udgifter, som skyldes lokale forhold i det nuværende HS-område.

''Der venter et meget stort udredningsarbejde, hvis regeringen tvinger en sygehussammenlægning igennem,'' siger hun.

''Vi vil gerne se en dokumentation for, at der skulle være reelle fordele ved at slå de to sygehusvæsner sammen, som vi ikke kan opnå gennem et konstruktivt samarbejde. Disse fordele har vi svært ved at få øje på i øjeblikket. Blandt andet fordi vi med Københavns Amts Sygehusplan 95 har sat en lang række ting i gang, der sigter mod at opnå de fordele, som regeringen forestiller sig kan opnås ved en sygehusreform for hovedstaden,'' siger Vibeke Storm Rasmussen.

I samarbejde med kommunerne har Københavns Amt opbygget et sygehusvæsen med lokalbetjening på alle amtets tre sygehuse. Det er blandt andet sket for at kunne yde de ældre og de psykisk syge en optimal service. Alle sygehuse er dog samtidig uddannelses- og forskningssygehuse, men inden for forskellige specialer.

''Vi har taget et sejt træk og er på vej med en lang række forbedringer. Derfor vil vi ikke bringes i en situation, hvor vi skal til at finansiere andre sygehuses underskud og samtidig risikere at skulle forringe servicen for vores borgere.'' 

Nøgleord: HS, Københavns Amt, sygehusreform.