Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Et eksperiment

Som den første kommune i Danmark har Hørsholm udliciteret pleje og omsorg til et privat firma. Det svenske firma Partena Care har overtaget både praktisk bistand og personlig pleje til 35 beboere på plejehjemmet Margrethelund. Efter en start præget af store indkøringsvanskeligheder er hverdagen nu kommet til at fungere.

Sygeplejersken 1998 nr. 3, s. 10-14

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

SY-1998-03-10-1
Gregers Andersen har fået morgenmaden serveret inde hos sig selv. Boligerne er etrums plejeboliger. Foto: Heine Pedersen  

Side 11  

For Kirsten Bohn har det ingen betydning, at den pleje og omsorg, hun får i sin plejebolig, er udliciteret til et privat firma.

''Bare man bliver passet og plejet, som man skal. Og jeg synes, de gør det vældig godt. Det er de samme, der kommer næsten hver dag, så de ved, hvordan jeg skal have det.''

Alligevel har indflytningen på plejehjemmet Margrethelund været en svær overgang.

Kirsten Bohn savner sit gamle hjem i Rungsted, selv om det på en måde var en lettelse, da hendes mand blev opmærksom på muligheden for, at hun kunne få en plejebolig i det nybyggede plejehjem i Vedbæk. Hun er kun 53, men nødt til at bruge kørestol. Hun har sklerose og kan ikke klare trapperne i det gamle hus. Til sidst kunne hun ikke komme ud mere, og det blev afgørende for hendes beslutning om at flytte, at boligen i Margrethelund har direkte udgang til en lille terrasse. Adgangsforholdene er, så hun selv kan komme rundt i nabolaget. Hun har en el-scooter og kan uden hjælp køre gennem skoven til Hørsholm og gå i butikker, træffe bekendte og passe sit edb-kursus.

''Hele sommeren sad jeg ude på terrassen,'' fortæller hun. ''Det var pragtfuldt.''

Personlig pleje

Margrethelund er det første eksempel på, at en dansk kommune har udliciteret personlig pleje og omsorg

Side 12

til beboere i plejeboliger.

Margrethelund består af 35 etrums boliger, som boligselskabet DAB har opført for Hørsholm Kommune. Det er Hørsholm Kommune, der visiterer beboerne og i sidste ende har ansvaret. Men den daglige pleje og omsorg er udliciteret til det svenske firma Partena Care.

De første beboere kom allerede i februar 1997, i juli rykkede så resten ind.

I starten var der stor personaleudskiftning, og den leder, der sidder der nu, er den tredje i rækken. Det har Kirsten Bohn dog ikke mærket ret meget til. Hun har haft den samme medarbejder som kontaktperson siden indflytningen i juli. Social- og sundhedsassistent Helle Howardsen, der har hjulpet Kirsten Bohn med at stå op denne morgen i begyndelsen af december, er også kommet fast hos hende siden indflytningen.

Helle Howardsen har brugt en stålift til at hjælpe Kirsten Bohn ud af sengen, hjulpet hende på badeværelset og hjulpet med det nedre toilette og med at blive bruset over. Kirsten Bohn kan selv klare resten, og med guidning fra Helle Howardsen kan hun selv tage en del af tøjet på.

I løbet af dagen skal hun have hjælp til toiletbesøgene, og hun skal have medicin. Men ellers kan hun klare sig selv, og behøver ingen hjælp til måltiderne.

Kommunens hjemmesygeplejerske hælder medicin op hver fjortende dag, men kommer ellers kun, hvis der er særlige problemer, som Helle Howardsen eller en anden medarbejder vil have hende til at se på.

Fx hævede Kirsten Bohns fødder meget lige efter indflytningen, og sygeplejersken tog kontakt til lægen. Hævelsen aftog, da Kirsten Bohn kom i gang med at træne to gange om ugen i fysioterapien i kælderen.

Her har Partena Care købt ti timers fysioterapi om ugen hos de to kommunale terapeuter, der arbejder på stedet.

Selvstyrende grupper

Helle Howardsen gør også rent hos Kirsten Bohn en gang om ugen, og hun vasker hendes tøj.

Det er noget af det gode ved Margrethelund, fremhæver Helle Howardsen:

''Vi har helhedspleje, og på den måde lærer vi beboerne godt at kende. Vi har ikke andre til at gøre rent og vaske tøj, som man har på nogle plejehjem.''

Partena Care har en daglig leder på stedet og en svensk driftschef, Margaretha Nyström, der fylder posten ud, indtil en ny bliver ansat. Den forrige driftschef, som var dansk, holdt op 1. december.

Der er til gengæld ingen afdelingsledere i de grupper, som boligerne er delt op i, og Helle Howardsen fremhæver den medbestemmelse, som Partena Care giver personalet.

Hun blev spurgt ved ansættelsen, om der var noget, hun havde særlig interesse i, og det var der: eleverne. Nu er det hendes ansvar at lave introduktionsprogrammer for de elever, der kommer på plejehjemmet. Hun står også for indkøb af handsker, vaskeklude, creme, osv.

''Vi har hver vores ansvarsområder, og det gør, at man bliver engageret på en anden måde. Vi har det sådan, at det her skal køre. Der er ikke nogen, der skal komme og sige, at beboerne ikke bliver passet godt.''

Kommunal sygepleje

I Hørsholm Kommune og blandt de pårørende er der også enighed om, at plejehjemmet er kommet ind i en god udvikling gennem de seneste måneder.

Men det er ingen hemmelighed, at der var store problemer i starten, og fx var udliciteringen et emne, der blev diskuteret indgående på vælgermøderne op mod kommunevalget.

Der har været stor personaleudskiftning og tit manglet folk, og det har skabt en vis usikkerhed, at organisationsformen var så anderledes. Ikke mindst, at personlig pleje og sygepleje formelt ikke har noget at gøre med hinanden.

Oprindelig havde Hørsholm Kommune også ønsket at udlicitere hjemmesygeplejen til Margrethelund og et antal boliger i samme område. Men på grund af den danske lovgivning kan det ikke lade sig gøre. Hjemmesygeplejersker skal ansættes af kommunen.

Derfor er det stadig kommunens hjemmesygeplejersker, der kommer hos borgerne på Margrethelund til de lægeordinerede sygeplejeopgaver som sårpleje, øjendrypning osv.

Hvordan pleje og omsorg skal udføres, er til gengæld noget, Partena Care selv skal tage stilling til. Det er også en uvant situation for Partena, for selv om firmaet har flere års erfaringer med udliciteret ældrepleje i Sverige, er det altid foregået på den måde, at sygeplejen har været med i det udliciterede arbejde, fortæller Margaretha Nyström, der selv er sygeplejerske. 

AFTALT KVALITET

Ydelsesbeskrivelserne i det udbudsmateriale, som Hørsholm Kommune udarbejdede til udliciteringen, bygger på kommunens servicedeklarationer og er meget specifikke.

Ydelsen 'personlig pleje' beskrives i 21 underpunkter, og fx lyder pkt. 1 'daglig vask'.

  • ''Der ydes daglig (også weekend) hjælp til vask ved vaskekumme eller i sengen, afhængig af brugerens tilstand. Der anvendes separat vaskeklud og håndklæde ved øvre og nedre toilette.
  • Der anvendes sæbe med undtagelse af i ansigtet.
  • Nedre toilette udføres ved vask forfra og bagud.
  • Sæben fjernes helt med vand. Huden tørres eller dubbes helt tør.
  • Specielt observeres hudfolder.''

Ydelsesbeskrivelsen for 'personlig bistand' indeholder desuden en række kvalitetsmål med angivelse af, om de skal kontrolleres af kommunen, firmaet, der udfører plejen, eller indgå i en brugerundersøgelse.

Nogle af disse kvalitetsmål for de enkelte ydelser er udvalgt som vigtige målepunkter for den samlede kvalitet og udløser bod, hvis de ikke opfyldes.

Af kvalitetsmålene for ydelsen 'personlig bistand' er det følgende mål, der kan udløse bod:

  • Hjælp til personlig bistand skal iværksættes senest tre dage efter henvendelsen. Ved akut behov straks.
  • Personlige hjælpemidler skal være til stede og fungere.
  • 0 pct. afvigelser fra korrekt dosering ved medicingivning.
  • Ventetiden ved toiletbesøg må ikke overstige 20 minutter.

 

Savnede styring

Gerda Andersens mand har Parkinsons syge og hører ligesom Kirsten Bohn til de

Side 13

beboere, der flyttede ind i anden omgang, 1. juli.

''Nu er der kommet mere styring på det,'' siger Gerda Andersen. ''Men der er alt for mange ting, der ikke var på plads fra starten.

Det er ikke så enkelt med den udlicitering, som det måske lyder. Det overordnede ansvar er jo kommunens. Men der er så mange instanser.

Hvis det er noget med lejligheden, er det DAB. Hvis det er sygeplejersken, så er det kommunen. Hvis det er fysioterapeuten, så er det kommunen. Hvis det er pleje og omsorg, så er det nede på Margrethelund, og hvis der er problemer, så er det Partena Care: Du kan ringe til Christin Jonsson i Malmø.

Men det får man ikke gjort, hvis man er lidt modløs i forvejen. Det er for langt væk. Det var lettere, hvis man havde én person i kommunen at holde sig til.

Nu ved jeg godt, at man er sårbar, når ens mand lige er kommet på plejehjem og savner sit hjem. Det er en svær tid, men derfor skulle vi pårørende også gerne kunne bruge vores ressourcer på dem, vi holder af.

Der er gået for megen tid med at løbe op og ned ad gangen og hente hjælp og bede om at få tingene gjort anderledes.

Der har været for lidt opbakning fra kommunen, og de tilsyn og råd, som skulle oprettes, var ikke på plads fra starten.

Den ledende hjemmesygeplejerske Kirsten Petersen har været meget, meget sød og forstående, det gælder også hjemmesygeplejerskerne. Men de er jo kun embedsmænd i en kommune, hvor politikerne bestemmer.''

SY-1998-03-10-2Morgenmad i gruppe Vest, yderst til venstre Kirsten Bohn. Plejeboligerne er delt op i grupper med hver sit fællesareal, hvor de fleste indtager deres måltider.

Utrygge pårørende

Selv om de første beboere kom allerede i februar, var personalesituationen stadig alt andet end stabil, da Gerda Andersens mand flyttede ind i juli.

''Der var vikarer, og det var sommerferie, og nogle så man kun én dag. Og så siger folk: Sådan er det alle steder.

Men det virkede uprofessionelt. Der var, som om de, der passede min mand, intet kendte til hans sygdom og ikke vidste, hvordan de skulle bære sig ad.

Kaldeapparater fik de også først, efter at vi pårørende havde maset på. Konceptet var, at det skulle der ikke være. Og det lyder også meget forjættende, at man hellere skal se jævnligt til beboerne. Men det var der slet ikke plejepersonale til.

Min mand faldt på toilettet og lå uden at kunne kalde hjælp. Det var en utryghed uden lige.''

Nu er der sket forbedringer, og der er ansat mere personale, siger Gerda Andersen.

''Men jeg synes stadig ikke, udlicitering er en god ide.

Jeg er faktisk selv borgerlig. Men et plejehjem med ældre mennesker er ikke en forretning. Og når det hele er så nyt, skal kommunen i hvert fald følge det meget nøje og holde det i hænder.

Der er jo nogle, der ikke har pårørende, som kan råbe vagt i gevær. Der er også nogle, der er beskedne og ingenting siger, selv om de inderst inde har det skidt med det. Fordi de er så afhængige af hjælpen.

Vi, der siger noget, er ikke ude på spektakel, vi ønsker kun at have det godt med personalet dernede.

Men mange har oplevet de samme problemer som jeg. Det ved jeg, for pårørende, som jeg ikke kendte i forvejen, har ringet mig op, efter at jeg sagde noget på et møde: Jeg hørte, hvad du sagde, og jeg har netop oplevet det samme.''

Svær rolle

Rent faktisk er der aftalt forskellige former for kontrol og tilsyn i den kontrakt, som Partena Care og Hørsholm Kommune har indgået, og de to parter har forpligtet sig til en løbende dialog om aftalen, kontrolsystemerne og de problemer, der opstår.

Men kontrakten fastsætter også en vis indkøringsperiode, og kontrolsystemerne er først ved at blive bygget op nu.

Derfor blev det i første omgang kommunens hjemmesygeplejersker, der kom til at fungere som tilsyn, og det var egentlig ikke meningen.

''Det er heller ikke særlig behageligt, når man føler, at personalet tænker: Åh, hvad finder hun nu ud af,'' siger Vibeke Alberg, en af de to hjemmesygeplejersker, der udfører de lægeordinerede sygeplejeopgaver på Margrethelund.

''Men det kan næsten ikke undgås, for det er jo os, der ser, hvad der foregår, og mange af de beboere, der er flyttet ind, kender vi i forvejen.

De har kastet sig over os, både med godt og dårligt, og så er det, man må forsøge at gå videre ad de rette kanaler.

I starten var der også mange ting, der gik galt på grund af skiftende personale. Partena har jo ikke lettere ved at skaffe personale, end kommunen har.

Der var fx fejl i personalets medicingivning, et sår, der blev vådt under et bad, fordi man havde glemt det, observationer, der ikke blev givet videre.

Men jeg vil da sige, at nu, hvor de værste indkøringsproblemer har lagt sig, begynder samarbejdet at fungere.

Når der kommer fast personale, føler man også en større tryghed ved tingene. Man behøver ikke tjekke alting hele tiden. Og jeg er ikke i tvivl om, at det er god pleje, beboerne får.''

Skal ikke blande sig

Vibeke Alberg synes, det er spændende at arbejde på Margrethelund, men også svært, fordi kommunens sygeplejersker normalt

Side 14

har ansvar for både sygeplejen og personaleledelsen i de kollektive hjemmeplejegrupper.

''Vi kan godt rådgive personalet, men i princippet er pleje og omsorg udliciteret, og ifølge kontrakten skal der være en sygeplejefaglig leder ansat på stedet. De har selv ansvaret for plejen. Det er bare svært, at man ikke skal blande sig, når man synes, en beboer skulle have en anden madras, eller i, hvor meget de skal aktiveres.''

I stedet for hjemmesygeplejerskernes tilsyn og ledelse er det udliciteringskontraktens aftaler og kontrolbestemmelser, der skal sikre kvaliteten.

Pleje, omsorg og praktisk bistand skal udføres i overensstemmelse med en række meget detaljerede ydelsesbeskrivelser.

For hver ydelse er der fastlagt en række kvalitetsmål.(Se tekstboksen).

Kontrakten beskriver også de forskellige former for kontrol: Hørsholm Kommunes løbende kontrol og uanmeldte besøg, Partena Cares egenkontrol og brugerundersøgelser en gang om året.

Én gang om måneden skal Partena Care rapportere til Hørsholm Kommune om afvigelser fra det, der er aftalt, og en samarbejdsgruppe med repræsentanter for begge parter skal gennemgå de problemer, der har været, og se på, om kvalitetsmålene er opfyldt.

I kontrakten er der aftalt en bonus til Partena, hvis alt er i orden, og bod i en række tilfælde, hvor udvalgte kvalitetsmål ikke er opfyldt.

SY-1998-03-10-3
Plejehjemmet består af 14 plejeboliger, der er indrettet i en bygning, hvor kommunens tekniske forvaltning tidligere havde lokaler, samt 21 nybyggede plejeboliger, alle med tilhørende fællesarealer.

Plejeplaner på vej

Som alle andre beboere på Margrethelund er Kirsten Bohn visiteret til maksimal hjælp.

Ifølge udliciteringskontrakten skal hun have en servicekontrakt og en samarbejdsbog (på Margrethelund kaldes den hjemmemappe), hvor de ydelser, hun har brug for, er beskrevet og dokumenteret.

Dokumentation af hjælpen til den enkelte beboer er dog igen et af de systemer, der ikke er færdigudviklede.

Fordi mangelfuld rengøring er en af de ting, der kan udløse bod, bliver den ugentlige rengøring løbende registreret af personalet.

Hver gang Helle Howardsen har gjort rent hos Kirsten Bohn, krydser hun af i et oversigtsskema, hvor hun også registrerer, når hun har givet bad og skiftet sengelinned. Ligesom hun registrerer medicingivningen.

Løbende dokumentation af den øvrige pleje er der til gengæld ikke så meget af.

I Kirsten Bohns hjemmemappe er der krydset af, at hun skal have hjælp til rengøring og personlig pleje, og der er enkelte notater, fx om at det er en god idé at tage fodstøtterne af kørestolen indimellem, så hun kan bruge sine fødder til at gå med.

Der er ingen problemorienteret handle- eller plejeplan.

Skriftlige planer er imidlertid en af de ting, der er på vej, fortæller driftschef Margaretha Nyström.

''I Sverige har vi vældig mange skriftlige rutiner og retningslinjer for plejen, som vi ikke umiddelbart kan overføre til Danmark.

Materialet skal tilpasses, og vi er i gang med at udvikle plejeplaner og uddanne personalet i, hvordan man udformer dem.

Det er tanken, at vi vil gennemføre en velkomstsamtale, når beboeren flytter ind, med beboeren, kontaktpersonen og pårørende, hvis beboeren ikke selv kan svare for sig.

Her får man rede på, hvordan beboeren tidligere har haft det, og lægger retningslinjerne for plejen. Vores grundidé er, at beboeren skal have medbestemmelse og en hverdag, der ligner den, de har haft tidligere.''

Kontrol og tillid

På samme måde skal Partenas egenkontrolsystem tilpasses danske forhold, siger Margaretha Nyström.

''Vi har en egenkontrol, som består i, at jeg som driftschef bliver inspiceret fra hovedkontoret. Men igen er vores egenkontrolsystem ét, der er udviklet efter svenske forhold.

Vi har aldrig før skrevet så detaljeret en kontrakt som denne. Derfor skal vores kontrolsystem og vores tjeklister først bearbejdes.''

I Hørsholm Kommune er de ledende medarbejdere i sundhedsafdelingen også i gang med at udarbejde deres dokumentations- og kontrolsystemer.

''Men det vigtigste er egentlig samarbejdet mellem beboerne, de pårørende, kommunen og Partena,'' siger Margaretha Nyström.

Det samme siger Vibeke Alberg på en lidt anden måde:

''Det er meningen, at det er vores ledende sygeplejerske, der skal udføre kommunens kontrol ved at komme her en gang imellem.

Jeg kan dog ikke forestille mig andet, end at det stadig vil være i hverdagen, tingene dukker op. Det vil også være os, som patienterne og de pårørende kender, de vil gå til, frem for én, der kommer en gang imellem.''

Nogle af kvalitetsmålene i Partenas kontrakt er meget specifikke. Det udløser fx bod, hvis en beboer har måttet vente mere end 20 minutter på at komme på toilettet.

Men ingen forestiller sig, at der skal udvikles kontrolsystemer, der kan vise, hvor længe en beboer har måttet vente på et toiletbesøg.

Det gør dog ikke de detaljerede ydelsesbeskrivelser meningsløse, synes Vibeke Alberg:

''Hvis det står der sort på hvidt, og der kommer en klage, kan man jo handle,'' siger hun. ''Det kan man ikke, hvis det er noget, de aldrig har skrevet under på, at de vil.'' 

Nøgleord: Udlicitering, plejehjem, Hørsholm Kommune. 

Tema: Udlicitering

Et eksperiment               

Vi har stadig ansvaret           

Et stort arbejde             

Alvorlige fejl hos begge parter