Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Krav til en kyndig lægperson

Tidligere medlem af Det Etiske Råd, sygeplejerske Ulla Fasting, klinisk udviklingskoordinator, er blevet opfordret til at skrive denne uges faglige kommentar om, hvad det vil sige at sidde som sygeplejerske i Det Etiske Råd.

Sygeplejersken 1998 nr. 3, s. 31

Af:

Ulla Fasting, klinisk udviklingskoordinator

Kan du ikke fortælle, hvorfor der skal være en sygeplejerske i Det Etiske Råd?

Opfordringen er ikke så let at imødekomme, som man umiddelbart skulle tro. Der skal nemlig ikke være en sygeplejerske i Det Etiske Råd – der skal være en person. Det Etiske Råd skal være sammensat af eksperter og af kyndige lægfolk. Det er en meget bevidst, hensigtsmæssig og meget dansk konstruktion. Det er nødvendigt med relevante eksperter, som kan gøre rede for fx genetik, og som har en dyb og bred og international forankring i det område. Det samme gælder områderne etik og jura. Der er otte eksperter, og de er udpeget af sundhedsministeren. De øvrige ni medlemmer er kyndige lægfolk, som er udpeget af Folketinget. De repræsenterer generalistviden og erfaring på et niveau, som gør, at de kan indgå i en kvalificeret dialog med eksperterne. Kombinationen af eksperter og generalister gør konstruktionen dansk, men det danske og måske Grundtvigianske ligger også i kravet til alle Rådets medlemmer om, at de skal være debatskabende. Vi tror her i Danmark, at et folk kan oplyses, og at det på den baggrund selv kan tage stilling til etiske spørgsmål.

Kravet om debat er meget vigtigt. Det blev fremhævet, da vi, det første Råd, var samlet og blev modtaget af Folketingets Etiske Udvalg. Rådsmedlemmerne var netop blevet udpeget fordi vi alle i de forløbne år havde vist, at vi kunne informere og debattere i forskellige medier og forsamlinger.

At være lægperson betyder, at man ikke er fagperson. Man repræsenterer 'det almindelige menneske' og ikke sit fag. Kravet er endvidere, at alle Rådets medlemmer skal være helt fri til at udtale sig. Vi må ikke være Folketings-, amts- eller kommunalpolitikere, ej heller repræsentanter for en fagforening eller en patientforening. Vi skal være 'frie fugle'.

Når man taler om kyndige lægfolk, så ligger der i begrebet, at man skal være bredt orienteret og vant til hurtigt at sætte sig ind i nyt eller vanskeligt stof og beherske mindst et fremmedsprog. Man skal kunne formidle på mange forskellige niveauer og hurtigt tilpasse sig den videns- og erfaringsbaggrund, som de, man debatterer med, har.

Hårde debatter

Arbejdet i Det Etiske Råd er ulønnet. Man er med i flere forskellige arbejdsgrupper og skiftes til at være formand for grupperne. Man skal regne med, at der går en hel arbejdsdag hver uge med at læse det tilsendte materiale igennem, og med at følge med i den seneste udvikling inden for det biomedicinske område. Så er der møderne i arbejdsgrupperne og kommunikationen og arbejdet mellem møderne. Derudover er der de debatskabende møder rundt omkring i landet, som for det enkelte medlem kan variere mellem 30 og 60 møder på årsbasis. Debatterne såvel internt som eksternt kan være meget hårde, men også mediernes og forskellige interessegruppers overfald på ens person kræver iblandt sin kvinde eller mand. Det betyder selvfølgelig, at man skal have lavet ordentlig research og være klædt godt på, før man risikerer at få ørerne i maskinen.

Mange har troet, at jeg sad i Rådet fordi jeg er sygeplejerske, men som jeg ovenfor har forklaret, så er det netop ikke i kraft af sit fag, men i kraft af sin person, man udpeges. Da jeg blev udpeget, havde jeg i øvrigt i nogle år ernæret mig som fuldtidslandmand, men var beskæftiget med sundhedsvæsenet, idet jeg bevilgede mig selv orlov nogle gange om året for at følge MPH-studiet på Nordiska hälsovårdshögskolan.

Spørgsmålet er så, om det slet ikke har nogen betydning, at man er sygeplejerske. Den person, man er, er selvfølgelig farvet af det fag, man er uddannet i, og den virkelighed, man på grund af sit fag arbejder i. Sygeplejen har præget mig dybt, men det har landbruget også. Den viden, som jeg har fået i begge mine arbejdsfelter, har været til stor gavn, når jeg har skullet sætte mig ind i biologiske og biomedicinske områder. Det har givet mig evnen til ved hjælp af denne viden at kunne tænke visionært og forestille mig de etiske problemer og dilemmaer, vi muligvis kommer til at stå i. Sygeplejen og landbruget har også gjort det muligt hele tiden at kunne relatere problemerne til en virkelighed, som i øvrigt har givet stor almen og menneskelig indsigt.

Der skal altså ikke være en sygeplejerske i Det Etiske Råd, fordi hun er sygeplejerske, men fordi hun er en kyndig person. Og så er det ikke noget handicap, at man blandt andet er blevet en kyndig lægperson, fordi man er sygeplejerske – tværtimod.