Sygeplejersken
Vi har stadig ansvaret
Det lykkedes Hørsholm Kommune at undgå nogle af de kendte problemer i forbindelse med udlicitering. Der var ingen personaleuro, fordi de udliciterede plejeboliger var nyetablerede. Men i dag synes ældrechef Ebba Leth og ledende hjemmesygeplejerske Kirsten Petersen, at det private firma Partena Care fik for kort tid til at skaffe personale og forberede starten. Det gav problemer, som ikke var nødvendige.
Sygeplejersken 1998 nr. 3, s. 15-17
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Vi har spurgt os selv, om vi har haft for svært ved at klippe navlestrengen,'' siger ledende hjemmesygeplejerske Kirsten Petersen om de 35 udliciterede plejeboliger i Hørsholm Kommune.
''Men man føler et ansvar. Jeg har jo været rundt for at motivere borgerne til at flytte ind uden at vide, hvem der skulle være leder, eller hvordan det blev – og tænkt: Bare jeg ikke lover noget, der ikke holder.
Når jeg motiverer borgere til at flytte på de andre plejehjem i kommunen, så ved jeg, at der er god pleje i Breelteparken, jeg ved, der er god pleje på Hannebjerg og Sofielund.
Og jeg regnede da bestemt med, at der ville være det på Margrethelund, fordi jeg kendte de krav, der skulle opfyldes. Men jeg kunne ikke sige, at jeg vidste det.
Og det er en sårbar gruppe borgere, det drejer sig om. Nogle har afasi, nogle har ingen pårørende eller netværk.
Det er ikke det samme, som når man udliciterer rengøringen hos forholdsvis raske borgere – de skal nok gøre vrøvl, hvis der er noget i vejen.
Og én ting skal man gøre sig klart: Uanset hvor meget man udliciterer, bliver ansvaret ved med at være kommunens. Det er noget helt andet end at privatisere. Vi har stadig tilsynsforpligtelsen.''
Ingen personaleuro
Kirsten Petersen og lederen af Hørsholm Kommunes ældrepleje Ebba Leth har været engageret i udliciteringsprojektet i mere end halvandet år.
Det har slugt meget af deres tid, så meget, at de indimellem synes, de har forsømt deres egne medarbejdere i kommunen.
Startvanskelighederne har været store, men nu synes de, projektet er ved at lande.
Nogle af de problemer, der har vist sig ved andre udliciteringer, har de undgået. Der har fx ingen personaleuro været, fordi politikerne valgte at udlicitere helt nye plejeboliger. Der var ikke noget personale, der skulle overgå til en ny arbejdsgiver, og ingen risikerede at miste job.
Men starten blev mere kaotisk, end den havde behøvet, og i dag vil de nok råde andre kommuner, der går i lignende tanker, til at give sig bedre tid.
Politisk beslutning
''Margrethelund skulle egentlig have ligget i sundhedsafdelingen, og vi havde normering og det hele klar, da politikerne på budgetkonferencen i marts 1996 besluttede at undersøge, om det kunne udliciteres,'' fortæller Ebba Leth.
Oprindelig var det politikernes ønske, at udliciteringen også skulle omfatte sygeplejeopgaverne på plejehjemmet, hjemmesygepleje, praktisk bistand og personlig pleje i de private hjem i området omkring plejehjemmet og visitationen af de hjemmeboende.
Det viste sig hurtigt, at det ikke var lovligt at udlicitere hjemmesygeplejen, så politikerne besluttede at gå videre med selve plejeboligerne.
Samtidig besluttede de, at de udliciterede boliger skulle indgå i et sammenligningsprojekt med Hannebjerg, et kommunalt plejehjem med selvstændig ledelse.
''Politikerne har hele tiden lagt vægt på, at det drejede sig om, hvad vi kan lære af de private, og hvad de kan lære af os. Så med midler fra Erhvervsfremmestyrelsen skal vi sammenligne, hvordan plejen foregår, hvordan arbejdet tilrettelægges, og hvordan tilfredsheden er hos beboere og personale,'' fortæller Ebba Leth.
Søgte selv
Sundhedsafdelingen sørgede for at orientere tillidsfolk og amtskredsformænd fra alle berørte faggrupper.
''Og holdningen hos personalet var meget flot: Vi kan godt tåle at blive sammenlignet, for vi er mindst lige så gode.
Vi gjorde også det, at vi nedlagde en lille døgninstitution med syv pladser, samtidig med at Margrethelund blev taget i brug. For at få rene linjer planlagde vi egentlig at integrere medarbejderne i sundhedsafdelingen.
Men flere af dem søgte selv til Margrethelund. De kom ind på deres egne kvalifikationer, og Partena Care har siden sagt, at de er meget glade for dem,'' siger Ebba Leth.
Udliciteringen
Med hjælp fra et konsulentfirma udformede sundhedsafdelingen et udbudsmateriale med meget grundige beskrivelser af de ydelser, der skulle gives i de 35 plejeboliger (se den foregående artikel).
Materialet byggede på sundhedsafdelingens idegrundlag og de servicedeklarationer, som i forvejen gælder for borgerne i kommunens integrerede områder.
Side 16
Leder af ældreplejen Ebba Leth finder samarbejdet med det private firma inspirerende: ''Det er jo rigtigt, at de lægger mere ansvar ud til personalet.'' Foto: Heine Pedersen.
Syv private firmaer afgav deres bud, og opgaven gik til det svenske firma Partena Care, der i nogle år har drevet både plejehjem og hjemmepleje i Sverige.
Firmaets tilbud var ikke det billigste, siger Ebba Leth.
''Det lå nogenlunde i midten, men spredningen var i øvrigt utrolig stor. Kirsten og jeg så meget på, hvordan firmaerne præsenterede sig fagligt, og politikerne lyttede til os.
Det var egentlig fuldstændig som en ansættelsessituation, og undervejs har vi klinget vældig godt med Christin Jonsson, Partenas regionschef for Sydsverige.
En af de ting, vi syntes godt om i Partenas oplæg, var, at de ikke ønskede et institutionspræg. De prioriterede, at det var folks egen bolig.''
Presset indflytning
Kontrakten blev underskrevet kort før jul 1996, og den 1. februar skulle de første 14 beboere flytte ind. Det var alt for kort frist, skulle det vise sig.
''Vi havde fortalt, at vi ikke kunne have klaret det til 1. februar, hvis vi skulle have stået for det,'' siger Kirsten Petersen.
''Partena Care sagde, at de kunne klare det. Men de har senere fortalt, at det er meget lettere at få personale i Sverige.''
''Ja, man må nok sige, at man ikke gav Partena Care rimelige forhold,'' siger Ebba Leth. ''Hvis det havde ligget i vores eget regi, kunne vi endda have rekrutteret noget af vores eget personale og flyttet over.
Hvad vi heller ikke nåede, men burde have gjort, var at udarbejde noget skriftligt orienteringsmateriale til beboere og pårørende sammen med boligselskabet og Partena Care.''
Partena Cares tilbud var ikke det billigste. Men de ledende medarbejdere i kommunen syntes godt om den faglige holdning, der blev udtrykt i firmaets tilbud.
Uvant arbejdsdeling
I første omgang havnede alle problemerne på Kirsten Petersens bord. De havde nemlig meget at gøre med den nye og uvante arbejdsdeling mellem kommunens hjemmesygeplejersker og det plejepersonale, der var ansat hos Partena Care:
''Da hjemmesygeplejen ikke blev udliciteret, vidste vi, det ville blive en vanskelig opgave, og vi skulle nok have holdt nogle flere orienteringsmøder i starten'' siger Kirsten Petersen.
''Sygeplejerskerne er jo vant til at have ansvar for hele personen og ansvar for personalet. For dem var det som at blive sat 20 år tilbage, hvor man gik i hjemmene og ikke kendte hjemmehjælperne.
Det har givet frustrationer både hos hjemmesygeplejerskerne og personalet på Margrethelund, som ikke vidste, hvad de måtte, og hvornår de skulle spørge.
Vi har noget, der hedder dialogbaseret samarbejde, og det må jeg nok sige – det er der virkelig brug for.
For selv om hjemmesygeplejerskerne ikke har den daglige ledelse, så har vi stadig det sygeplejefaglige ansvar. Selvfølgelig kan de sige, at her skal der forebygges mod decubitus og gøres det og det.''
''Men i stedet for, at personalet går direkte til sygeplejerskerne, og sygeplejerskerne bliver vejledere for dem, må Partena Care have mulighed for at løfte deres ansvar,'' siger Ebba Leth.
''Vi fandt meget hurtigt frem til en model, hvor hjemmesygeplejerskerne melder sig hos ledelsen dernede, når de kommer og spørger, om der er noget, de skal tage sig af. På samme måde kigger de ind, før de går, og siger: Vi har fundet det og det, som der skal gøres noget ved.''
En strøm af klager
Beboerne og de pårørende gik også til kommunen og hjemmesygeplejerskerne, fordi de havde svært ved at finde ud af, hvor de skulle henvende sig med deres forskellige problemer.
''Vi var de kendte, så vi fik al deres utryghed,'' fortæller Kirsten Petersen.
''Andre steder er vi jo også ude for, at borgere og pårørende klager til sygeplejersken over en hjemmehjælper, og i starten var det os, der fik alle henvendelserne fra Margrethelund.
På et tidspunkt samlede vi de pårørende fire aftener i træk, men vi skulle nok have haft noget klar fra starten.
Vi måtte hele tiden fortælle, at borgerne og de pårørende skulle gå til ledelsen på Margrethelund. Men også, at de måtte komme tilbage til os, hvis der ikke blev taget vare på det.''
Der har været klager, henvendelser, forespørgsler og tilbagemeldinger fra beboere, pårørende, praktiserende læger og hjemmesygeplejersker.
''Man kan slet ikke sammenligne de sidste to måneder med starten,'' siger Kirsten Petersen.''Nu er det stilnet af, men i starten var der flere klager, end jeg havde regnet med.''
''Der har jo også været meget fokus på udliciteringen,'' tilføjer Ebba Leth. ''Nogle pårørende har været meget kritiske. Andre har forventet, at når noget var privat, skulle det være bedre, end når det var kommunalt.
Men det har været turbulent.''
Mange vikarer
I dag er alle stillinger besat, men i starten kneb det med stabilt personale. Samtidig stillede
Side 17
Partena også helt bestemte krav, og var hurtige til at afskedige, hvis en medarbejder ikke passede ind i virksomhedskulturen.
Der blev brugt mange vikarer, så mange, at Kirsten Petersen på et tidspunkt måtte meddele, at det kunne kommunen ikke acceptere.
Ledende hjemmesygeplejerske Kirsten Petersen: ''Samarbejdet må bygge på tillid. Vi kan ikke forlange skriftlig dokumentation af alt. Vi har alligevel så meget føling med det, at vi opdager, hvis der er problemer.''
Uden kaldeanlæg
Hvis Partena havde fået bedre tid til at ansætte og introducere personalet, kunne mange problemer i plejen formentlig være undgået, mener Ebba Leth.
I starten var der fx stor utryghed hos pårørende og personale ved, at boligerne var indrettet uden kaldeanlæg.
''Det havde vi gjort meget bevidst, for vores idegrundlag er et andet.
Der er pleje 24 timer i døgnet, og i stedet for at udstyre beboere med kaldeapparater, som nogle af dem ikke kan bruge, vil vi hellere, at man går hyppigt på besøg og hele tiden har en fornemmelse af, hvad beboerne har brug for.
Men det blev et meget afgørende punkt. Med en anden indkøringsperiode havde man måske ikke haft alle de vikarer og skiftende personale med hver sit syn på klokker og alarmer.''
Startbesvær overstået
Kirsten Petersen og Ebba Leth er enige om, at situationen på Margrethelund er blevet helt anderledes stabil i løbet af efteråret. Det fungerer, og på en måde, som er tydeligt anderledes, synes Ebba Leth:
''Det er jo rigtigt, at de lægger mere ansvar ud til personalet. Det kan jeg allerede selv mærke, at vi er begyndt at kigge på.''
Kirsten Petersen synes ikke, forskellen til kommunens personale er så stor på det område.
''Men jeg ser mere på de ting, vi gør, både sygeplejersker, hjemmehjælpere – og jeg selv. Det gør, at man kommer i gang med nytænkning i sit eget regi.''
Det er også nu, indkøringsperioden er ved at være slut ifølge kontrakten, og de forskellige systemer til kvalitetskontrol er blevet indført.
Kommunen har netop fået udarbejdet en systematisk kontrolvejledning med skemaer til brug ved uanmeldte besøg på Margrethelund, opfølgning på Partena Cares månedsrapporter osv.
Det månedlige samarbejdsmøde, hvor man bl.a. skal registrere de klager og fejl, der kan komme til at udløse bod, blev holdt for første gang sidst på efteråret.
Må stole på dem
Princippet for kommunens kontrol bliver at bruge øjnene og spørge beboerne ud under de to-tre månedlige besøg, som det er meningen, Kirsten Petersen og Ebba Leth skal aflægge. Lytte til meldingerne fra de pårørende og hjemmesygeplejerskerne og i øvrigt stole på den rapportering, der kommer fra Partena Care.
Der bliver ikke tale om at forlange skriftlig dokumentation for de udførte ydelser på samme detaljerede niveau, som ydelsesbeskrivelserne har.
''Det ville kræve for meget papir og for meget tid,'' siger Kirsten Petersen. ''Både for dem og os. Og det forlanger vi jo heller ikke i vores eget regi eller af det plejehjem, som har driftsoverenskomst med kommunen.
Når Partena Care fx siger, at de har fået det uddannede personale, som de skal have ifølge kontrakten, så må vi stole på dem.
Vi har alligevel så meget føling med det, at vi opdager det, hvis der er problemer. Vi får meldinger fra hjemmesygeplejerskerne og de praktiserende læger. Og vi har en meget stærk pårørendegruppe dernede.
Vi kan ikke kontrollere, om en beboer får lov til at vente mere end tyve minutter på et toiletbesøg, for nu at tage en af de ting, der kan udløse bod.
Men hvis en pårørende observerede, at en mor eller ægtefælle fik lov til at vente for længe, så ville vi få det at vide med det samme. Dem, der ingen pårørende har, må vi spørge, om de nogensinde har oplevet at vente længe.''
I debatten om udlicitering og privatisering i ældreplejen glemmer mange, at der er en gammel tradition i Danmark for privat initiativ.
Private eller fondsejede plejehjem med driftsoverenskomst er ikke usædvanlige. Man kan nævne OK-Fondens plejehjem eller Ældrefondens pleje- og ældreboliger. I praksis fungerer disse plejehjem som en del af det kommunale system. Økonomi og øvrige driftsvilkår er fastlagt i driftsoverenskomsten, og kommunen har visitationsretten.
Privatisering i ældreplejen har der ikke været tale om. Privatisering af et plejehjem ville betyde, at kommunen solgte det til en privat ejer, og at optagelse på plejehjemmet og betaling for opholdet blev en sag mellem ejer og beboer. Privatisering er fx, at en offentligt ejet konfektionsvirksomhed, et el-værk eller et telefonselskab bliver sat på aktier og solgt.
Til forskel fra den privatiserede virksomhed er den udliciterede underlagt offentlig kontrol. Når kommunen udliciterer praktisk bistand i hjemmet eller pleje og omsorg i plejeboliger, er det kun udførelsen af disse ydelser, der bliver lagt i privat regi. Kommunen visiterer stadig til ydelserne og har tilsynet.
Nøgleord: Udlicitering, plejehjem, Hørsholm Kommune.