Ambulant plejetyngde

I Finsencentrets sengeafsnit på Rigshospitalet har man en mangeårig erfaring med anvendelsen af et plejetyngdesystem, kaldet Finsen-Systemet (1, 2). Igennem de sidste to år har en projekt- og arbejdsgruppe i ambulatorieafsnittene arbejdet målrettet med udvikling af et ambulant patientklassifikations- og plejetyngdesystem (fremover kaldet plejetyngdesystem) til ressourcestyring og til dokumentation af sygeplejen.

Plejetyngdesystemet tager udgangspunkt i plejepersonalets vurdering af patientens reelle behov baseret på et fagligt skøn og et fastlagt kvalitetsniveau i henhold til Finsencentrets målsætning for den kliniske sygepleje (3).

Da medicinsk kræftbehandling og -pleje i stor udstrækning foregår i ambulant regi, er Finsencentret karakteriseret ved en meget stor ambulant virksomhed fordelt på fire ambulatorieafsnit. Det er meget ofte særdeles krævende og komplekse patientforløb, der varetages dér, samtidig med at ambulatorieafsnittene har en stor kontrolfunktion af færdigbehandlede patienter med henblik på fem til ti-årige observationsperioder, ja, sommetider livslange. Det har derfor været oplagt at udvikle et ambulant patientklassifikations- og plejetyngdesystem efter de samme grundprincipper som i Finsen-Systemet (1, 2).

Formålet med et ambulant patientklassifikations- og plejetyngdesystem er:

• at karakteren og omfanget af de ambulante plejeopgaver danner basis for tildelingen af sygeplejeressourcer
• at sikre den nødvendige mængde sygeplejeressourcer til opfyldelse af patientens plejebehov på et kvalitetsniveau som beskrevet i den kliniske målsætning (3)
• at sikre en hensigtsmæssig opgavefordeling og opgavestyring såvel internt i ambulatorieafsnittene som mellem ambulatorie- og sengeafsnittene.

Det ambulante plejetyngdesystem skal således anvendes som et ressourcestyringsværktøj, såvel for de ledende sygeplejersker i ambulatorieafsnittene som i centret generelt.

Desuden kan den daglige plejetyngdemåling danne udgangspunkt for:

• evaluering af de udførte sygeplejehandlinger samt udveksling af faglige vurderinger sygeplejepersonalet imellem
• at få talt både de vanskelige og de vellykkede patientforløb igennem
• undervisning til eksempelvis sygeplejestuderende og sygeplejersker på onkologisk efteruddannelse i de typiske ambulante sygeplejeopgaver.

Fem plejetyngdegrupper

Der blev i foråret 1996 nedsat en arbejdsgruppe med en til to sygeplejerske fra hvert ambulatorieafsnit (fem afsnit på det tidspunkt) samt en projektgruppe med undertegnede som projektleder. På baggrund af utallige sygeplejefaglige diskussioner i projekt- og arbejdsgruppen samt deltagernes mangeårige erfaringer med hæmatologiske og onkologiske patienter, beskrev arbejdsgruppens sygeplejersker nogle karakteristiske patientkendetegn fra deres daglige arbejde ud fra patientbehov. Disse var opdelt i:

• kliniske kendetegn
• administrative kendetegn
• undervisningskendetegn

Beskrivelserne blev kategoriseret i fem grupper kaldet plejetyngdegrupper. Hver gruppe fik af praktiske grunde sit eget farvepriksymbol – henholdsvis grøn, gul, rød, hvid og blå.

I vinteren 1996/97 foretog arbejdsgruppens medlemmer sammen med enkelte sygeplejersker i hvert afsnit og med projektlederen som vejleder en genkendelsestestning (pilotprojekt). Hensigten var at sikre overensstemmelse mellem de beskrevne patientkendetegn og de reelle behov og problemer, som patienterne frembød, baseret på et fagligt skøn.

Efter evaluering og justering af plejetyngdegruppernes beskrivelser gennemførtes den første plejetyngdemåling af alle tilstedeværende patienter (n = 1.382). Forinden blev der udarbejdet vejledningsmateriale samt afholdt undervisning og informationsmøder for alle ambulatorieafsnittenes cirka 35 sygeplejersker.

Side 37

Plejetyngdemålingen foregik ved, at hver sygeplejerske kategoriserede hver eneste patient, hun havde haft kontakt med, i en af de beskrevne plejetyngdegrupper. Sygeplejersken markerede den valgte plejetyngde med en farveprik på patientfremmødeplanen.

På baggrund af det store datamateriale konstaterede vi, at beskrivelserne i de fem plejetyngdegrupper i vid udstrækning rummede de fremmødte patienters reelle plejebehov.

Næste trin var at beskrive de fem plejetyngdegrupper i forhold til tidsforbrug pr. gruppe. Alle sygeplejersker registrerede på patientfremmødeplanen den tid, som blev anvendt på de samlede sygeplejeydelser pr. patient. Samtidig gennemførte vi den anden plejetyngdemåling. Således fik vi oplysninger om både tidsforbruget og plejetyngden for samtlige patienter (n = 1.500) i den pågældende periode, som strakte sig over to uger i juni 1997.

Efter opgørelsen af disse data og efter, at vi havde udelukket de ekstremt langvarige, men dog sjældne patientforløb (4-6 timers plejebehov), fremkom følgende tidsforbrug i de fem plejetyngdegrupper:

Plejetyngdegruppe grøn karakteriseret ved 15 minutters plejebehov.

Plejetyngdegruppe gul karakteriseret ved 30-45 minutters plejebehov.

Plejetyngdegruppe rød karakteriseret ved 45-60 minutters plejebehov.

Plejetyngdegruppe hvid karakteriseret ved 50-60 minutters plejebehov.

Plejetyngdegruppe blå karakteriseret ved 50-70 minutters plejebehov.

Anvendes som styringsredskab

I november 1997 foretog vi en revurdering og korrektion af plejetyngdegrupperne, hvilket medførte, at vi samlede den hvide og blå plejetyngdegruppe i én gruppe. Desuden viste den anden plejetyngdemåling, at der nu, efter gennemførelse af Plan for Økonomisk Tilpasning, var patienter, som ingen sygeplejekontakt havde haft. Sygeplejeopgaverne til den gruppe af patienter var alene af patientadministrativ karakter. På baggrund af denne erfaring etablerede vi en plejetyngdegruppe, der omfatter patienter, som ingen sygeplejekontakt har, eller hvor kontakten er af en sådan karakter, at et eventuelt plejebehov ikke kan vurderes. Herved får vi en registrering af, om antallet af disse patienter uden sygeplejekontakt er stigende eller faldende, og konsekvenserne heraf.

Det endelige vejledningsmateriale blev herefter udarbejdet og udleveret til samtlige sygeplejersker. Forinden blev der afholdt informationsmøder, og implementeringen er påbegyndt den 2. januar 1998 som planlagt.

For den ledende sygeplejerske kan de daglige plejetyngdemålinger dokumentere sygeplejebehovene over tid og på den måde anvendes som styringsredskab. Hun kan således tilføre, afgive eller omfordele sygeplejeressourcer eller opgaver og anvende det som basis for normeringsberegninger eller -justeringer. I dagligdagen kan hun, ved at holde plejenormen (sygeplejeressourcerne) op imod plejetyngden, ligeledes få et billede af, om der har været balance, overskud eller underskud af plejetimer versus stor eller lille plejetyngde pågældende dag. Det ambulante plejetyngdesystem kan anvendes hvor som helst, den ambulante virksomhed måtte foregå. Det være sig i et ambulatorieafsnit, et stråleterapiafsnit eller som en delfunktion i et senge- eller dagafsnit.

Forudsætninger for at anvende og vedligeholde plejetyngdesystemet er:

• at det personale, som er tættest på patienterne, forstår og accepterer både formål og midler/redskaber
• at det er støttet og anvendt af ledelsen, og at der er kalkuleret med ressourcetildeling i den samlede sygeplejenormering til varetagelse af plejetyngdemålingen og registreringen
• at ansvaret for plejetyngdesystemet og brugen heraf er klart præciseret, og at der sker en kontinuerlig evaluering og revision, så det ikke mister sin værdi og betydning
• at alle nyansatte, der får med ambulante patienter at gøre, bliver undervist i brugen af plejetyngde- og bookingsystemet samt får forståelse for formålet hermed
• at udefrakommende personer (intern eller ekstern audit) af og til plejetyngdekategoriserer og/eller stiller spørgsmål til personalet om, hvorfor en given patient skal kategoriseres, som han/hun er blevet. Det vil styrke systemets troværdighed.

Elektronisk booking nødvendig

Aktuelt er sygeplejerskerne, via den daglige plejetyngdekategorisering, godt i gang med at blive fortrolige med anvendelsen af systemet.

Og som tidligere omtalt er det hensigten, at det ambulante plejetyngdesystem skal anvendes fremadrettet, således at patienten på forhånd har fået tildelt en individuel og realistisk mængde tid ved sit næste ambulante besøg. Dette forudsætter dog, at det elektroniske bookingsystem er udviklet hertil. Plejetyngdemålingssystemet – er ud over at være et ressourcestyringsredskab – et værdifuldt bidrag til dokumentation af den ambulante sygepleje.

Litteratur

1. Cristensen, Ingrid. Plejetyngdesystemer på danske sygehuse. Sygeplejersken 1997, 1: 42-47.
2. Hee, Inger. Ressourcestyring gennem plejetyngdemåling. København: Dansk Sygeplejeråd 1986.
3. Rigshospitalet, Finsencentret. Værdigrundlag og målsætning for sygeplejen i Finsencentret. 1996.

Lone Bach er projektleder i onkologisk ambulatorium, Finsencentret, Rigshospitalet.

Nøgleord: Ambulant plejetyngde, patientklassifikation, Rigshospitalet.