Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 1998 - 31

placeholder - magasinforsiden

I HVERT NUMMER

Synspunkt: Bachelor eller ej

Undervisningsministerens forslag om at gøre det, vi i dag kalder de mellemlange videregående uddannelser til bachelorer, bør give anledning til en del overvejelser.

Faglig kommentar: Den nye sociallov

Lone Petersen, ekstern vejleder på de sygeplejefaglige artikler i tidsskriftet, skriver i denne uges faglige kommentar om socialreformen og om, hvordan den kan styrke sygeplejen, selvom der også kan rettes kritik mod loven.

Baggrund

Vist kan det lade sig gøre

Sygeplejersker fra tre forskellige afdelinger på Odense Universitetshospital har testet den internationale klassifikation for sygeplejepraksis, ICNP, og konkluderer, at den godt kan bruges i klinikken, men som én af dem siger: Den kræver lokal tilpasning. Testen i Odense har blandt andet afsløret, at sygeplejerskernes dokumentation kan være både mangelfuld og unøjagtig.

Van Gagh og brumbasserne

Bernt Otto Hansen kender det psykiatriske system indefra – fra de sammenlagt 16 år han har været indlagt på psykiatriske afdelinger. Han har formået at tackle skyggesiderne med sine små satiriske historier, der kan gøre én lidt klogere på både patienter og personale. Det er blevet til 28.500 'brumbasser', som han kalder sine historier. Mød skribenten, matematikeren og komponisten van Gagh. ''Jeg har fået særdeles meget nervemedicin i mit lange liv; men jeg har fået det mærkelige problem, at jeg går og spekulerer over, om det samlede antal nervepiller, jeg har indtaget, om det er et lige eller et ulige tal.''

Fag

Syn på døden

I plejen af organdonorer oplever sygeplejersker dilemmaer, der kan beskrives i to temaer. Det ene tema er forestillingen om den gode død, det andet er modsætningen mellem begreberne levende og død. I sygeplejerskers forestilling er den gode død en død præget af ro og afklaring. For at kunne acceptere organdonorens død, der ofte er brat og uventet, som god, vil sygeplejersker måske udvikle nye fortællinger, der lægger vægt på, at donorens død hjælper andre. Nye fortællinger og ritualer, der også hjælper til at acceptere den hjernedøde som rigtig død, kan imidlertid ikke udvikles bevidst. Der er tale om en proces, ikke et valg. Men viden om de antagelser, der ligger til grund for oplevelsen af dilemmaer, kan måske føre til en større accept af dilemmaerne, både sygeplejerskernes og de pårørendes.

Hjem med hjælp

Det handler også om kontakt til de pårørende, når plejen skal tilrettelægges.

Faglig information

Ambulant plejetyngde

I onkologisk ambulatorium, Finsencentret, Rigshospitalet, er et system til klassifikation og plejetyngdemåling af ambulante patienter under udvikling.