Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Den nye sociallov

Lone Petersen, ekstern vejleder på de sygeplejefaglige artikler i tidsskriftet, skriver i denne uges faglige kommentar om socialreformen og om, hvordan den kan styrke sygeplejen, selvom der også kan rettes kritik mod loven.

Sygeplejersken 1998 nr. 31, s. 25

Af:

Lone Petersen, sygeplejerske, cand.scient.soc.

Den 1. juli 1998 blev bistandsloven afløst af en ny sociallov. Socialreformen består af tre dele: Lov om retssikkerhed og administration, lov om social service og lov om aktiv socialpolitik.

Lov om retssikkerhed og administration og lov om social service skal fremover regulere det arbejdsområde, sygeplejersker arbejder inden for i det primærkommunale område. Lov om retssikkerhed og administration skal sikre borgerne rettigheder og indflydelse, når sociale myndigheder behandler sager. Loven fremhæver, at de sociale myndigheder har pligt til en tidlig helhedsorienteret hjælp. Lov om social service samler og regulerer regler om rådgivning, botilbud, behandling, omsorg og pleje, dagtilbud til børn og unge og hjælpeforanstaltninger over for børn og unge. Det vil sige blandt andet de områder, der arbejdes med i hjemmeplejeafsnittene i kommunerne.

Når man dykker ned i loven, er der ikke den store ændring at se i forhold til selve ydelserne. De tilbud og det omfang, det er muligt at få hjælp i forhold til, er stort set de samme som tidligere. Den store forskel i forhold til bistandsloven skal ses i en holdningsmæssig tolkning af lovteksten. Det er her, det bliver interessant for sygeplejersker. De holdninger, der præsenteres i loven, ligger alle tæt op ad de værdier og holdninger, sygeplejersker ynder at beskrive i deres værdigrundlag.

Ord som forebyggelse, individuel behovsvurdering, prioritering af svage grupper, hjælp til større uafhængighed og så videre er alle til stede i den nye lov om social service. Det vil sige, at sygeplejersker har fået et styrket grundlag at arbejde på i kommunerne. Det forebyggende, opsøgende arbejde, der allerede er i gang, kan styrkes, og sygeplejersker kan påtage sig lederskabet i hjemmeplejen og derigennem påvirke ældreområdet holdningsmæssigt.

Formålet med lov om social service er at:

  • styrke den forebyggende indsats,

  • sætte fokus på og tilgodese de svagtstillede gruppers behov,

  • styrke den enkeltes ansvar og muligheder for at klare sig selv,

  • sikre brugerne større indflydelse på tilrettelæggelse af servicetilbud og

  • forenkle reglerne om servicetilbud og hermed opnå bedre gennemskuelighed for den enkelte.

Målgruppen for indsatsen er borgere i almindelighed og borgere med særlige behov, for eksempel svage ældre, handicappede, hjemløse, sindslidende og misbrugere. I loven er nævnt tre niveauer at yde hjælp ud fra. Første niveau handler om gratis tilbud om rådgivning til borgere generelt. Rådgivningsforpligtelsen omfatter også opsøgende virksomhed. Andet niveau handler om en række servicetilbud, der retter sig bredt mod grupper med behov for almene serviceydelser. Tredje niveau omtales som kerneområdet for den sociale indsats. Det er hjælp, som skal tilgodese borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. På det niveau forudsættes en individuel behovsvurdering. Formålet med tilbud på det niveau er at give den enkelte mulighed for at blive uafhængig eller mindre afhængig af hjælp (1).

Kritikpunkter

Den nye sociallov skal blandt andet ses som en indirekte kritik af den kommunale forvaltning af bistandsloven og en kritik af det kommunale bureaukrati og utilgængelighed. Sygeplejersker går ikke ram forbi.

I forhold til ældreområdet er det oplagt at se den nye lov som en støtte til og understregning af, at ældre med brug for personlig og eller praktisk bistand, skal kunne blive i eget hjem, have valgmuligheder, have mulighed for at gennemskue forvaltningen og en forbedret klageadgang.

Der er mangler og kritikpunkter i den nye lov. En regel skiller klageadgangen over hjemmehjælp ved klientens alder på 67 år. Selv om det er omkostningsfyldt for kommunerne, er det ikke rimeligt, at alderen skal være afgørende for klagemulighederne.

I forbindelse med pasning af døende i hjemmet er det nu præciseret, at personer på plejehjem eller lignende ikke er omfattet af reglerne. Den passus bør hurtigst muligt ud af loven. Udviklingen går jo klart i retning af, at plejehjem skal betragtes på lige fod med anden bolig. Hvis det menneskesyn, der lægges til grund for lovgivningen, skal fastholdes, må ældre på plejehjem betragtes som boende i eget hjem og derfor have samme muligheder som andre ældre.

En sidste anke over loven er navnet 'Lov om social service'. Ordet service hører ikke hjemme i denne sammenhæng. Service er et begreb fra den private managementterminologi, der leder tankerne hen på valgfrihed og uafhængighed. En markedsorienteret tankegang, hvor kunderne kan vælge en anden forretning, hvis de er utilfredse. Det er begreber, der ikke er dækkende for de svage grupper, som ifølge loven skal prioriteres. De svage grupper har ikke valgfrihed og kan ikke vælge til og fra som kunder i et supermarked. Det er vigtigt at fastholde, at de svage grupper, som omtales i loven, skal have en individuel behovsvurderet hjælp og ikke et generelt servicetilbud. Netop deres svage position forhindrer dem i at kunne handle med en kundes muligheder.

Litteratur

  1. Hansen J. Oversigt over ny sociallovgivning. 1. juli 1998. København: Forlaget Jurainformation; 1997.