Synspunkt: Bachelor eller ej

Sygeplejerskeuddannelsen er som bekendt ved den seneste uddannelsesreform i 1990 blevet et studium (næsten) på linie med andre studier. Det, vi mærkede mest til det i starten, var, at det i stedet for at hedde sygeplejeelever nu hed sygeplejestuderende. Desuden blev elevlønnen udskiftet med SU i næsten hele studiet.

Sygeplejestudiet (grunduddannelsen) varer tre år og ni måneder og består af teori og praktik i forholdet fem til fire. Der var allerede i 1990 i sygeplejekredse diskussion om, hvorfor den nye uddannelse ikke kunne få karakter af en bachelorgrad. Når man nu kunne i mange andre lande. Det gav for nogle, mente de, problemer, når de ville ud og arbejde i andre lande, og hvad nu, når uddannelserne ikke ækvivalerer totalt?

Men allerede dengang var der noget galt med tankegangen, ligesom der er det nu. En bachelorgrad har sit udspring i en engelsk eller amerikansk universitetsgrad, som man opnår efter tre-fire års studier på et universitet. Et universitet er en forskningsinstitution, der meddeler undervisning og dækker et meget stort antal fagområder.

En sygeplejeskole er ikke et universitet, og det er slet ikke nogen forskningsinstitution. Sygeplejefaget er et fag, der har sit udgangspunkt i klinisk/praktisk arbejde. En del af det praktiske arbejde er teoretisk begrundet. Teorierne er natur-, human- og samfundsvidenskabelige. Grunduddannelsen foregår på sygeplejeskolerne, og der er ikke opbygget noget forskningsmiljø. Af den simple grund, at lærerstaben ikke er uddannet til at forske. Lærerne har oftest ikke kandidatgrad i sygepleje og sjældent en ph.d.-grad. Det er ikke med lærernes gode vilje, at de ikke er bedre uddannet. Der er simpelthen ikke uddannelsespladser nok. Og der er heller ikke tænkt på økonomien til den enkelte lærer. De er ikke 20 år og kan ikke klare sig på SU. Det, der er brug for inden for sygeplejen, er bedre mulighed for videnskabelig kvalificering af især sygeplejelærere og de forholdsvis få sygeplejersker, der skal forske. Sygeplejersker har således brug for flere studiepladser på et passende kandidatstudie. Sygeplejerskehøjskolen i Århus, tilknyttet Århus Universitet, uddanner sygeplejersker til kandidat i sygepleje. For at blive optaget skal man have grunduddannelsen i sygepleje og adskillige kurser med videre. Ved sidste indtag var der 70 ansøgere til 20 pladser. Nogle sygeplejersker søger ind på MPH- og MPA-studierne og får en mastergrad.

I Dagbladet Information den 3.2. bliver ministerens forslag rost af faglig sekretær i FTF, Erik Smidt, som siger: ''Den ballast, for eksempel en sygeplejerske får gennem uddannelse og erhvervserfaring, mener vi er lige så meget værd som den, man får ved at studere tre år på universitetet. Derfor mener vi, at han skal have bedre mulighed for at læse videre til læge.''

Intet kunne være mere forkert. Medicinstudiet og sygeplejestudiet har meget lidt tilfælles. Hvis sygeplejersken skal læse videre, vil det forhåbentligt være inden for hendes eget fag. Det behøver dog slet ikke at medføre, at vi skal kalde uddannelserne for noget, de ikke er. Tildeling af en bachelorgrad på de eksisterende uddannelsesvilkår er et godt eksempel på en forplumring af uddannelsesbegreberne.

Derimod ser jeg positivt på en sammenlægning af uddannelsesinstitutionerne, som der i samme forslag har været tale om. Det ville kunne medføre en bedre udnyttelse af lærerkræfterne. Det ville desuden kunne skabe bedre studiemiljøer og en større tværfaglig forståelse de studerende imellem. Det vil være en gavnlig sideeffekt at få bragt med ud i arbejdslivet efter endt uddannelse.

I Danmark har vi nogle særlige høje krav til for eksempel den medicinske doktorgrad, som er kendt i resten af verden. Anvendelsen af ph.d.-graden i Danmark ligger op ad det, man bruger i de fleste andre lande. Der er ingen gode begrundelser for at bryde med disse principper, når det drejer sig om bachelorgraden. Hvis uddannelserne senere skifter karakter, så de lever op til indholdet af en bachelorgrad, er det en helt anden snak. Lad os i stedet bruge kræfterne til at kæmpe for flere videreuddannelsespladser i vores eget fag.

Ingrid Poulsen er ansat på Onkologisk Afdeling R117 på Amtssygehuset i Herlev.