Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Sygeplejersken 1998 nr. 39, s. 44-45

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Barsk dom over elendigt behandlingssystem

Margrethe Lomholt Kemp, Peter Kemp

Et liv der ikke dør
En bog om lægekunst og menneskelighed

En læge og en filosof gør op med arrogancen der dræber
København: Spektrum 1998
148 sider, 198 kroner 

SY-1998-39-44-1Ægteparret Lomholt og Kemp har oplevet et behandlingssystem, der fungerer elendigt over for et alvorligt sygt og døende menneske.

Margrethe Lomholt Kemp døde af brystkræft i maj 1997, halvandet år efter at sygdommen havde manifesteret sig.

Peter Kemp fælder en barsk dom over nogle af de læger, der har behandlet hans hustru. Han bruger stærke ord: ''arrogancen der dræber,'' ''psykologiske analfabeter,'' ''fagidioter,'' ''lægers tillærte forstokkethed og angst for tovejs kommunikation,'' ''brud med de mest elementære etiske lægeregler.'' Kemp mener, at den dårlige måde, lægerne behandler patienterne på, skyldes, at de i deres uddannelse får alt for lidt viden om de kommunikative opgaver over for patienterne. Lægernes uddannelse er alt for naturvidenskabeligt orienteret.

Jeg finder, at nogle af de sproglige udtryk og synspunkter om lægernes praksis er noget unuancerede. Fordi man er uddannet ud fra en naturvidenskabelig tankegang, er det ikke nødvendigvis uforeneligt med humanistisk omsorg.

Margrethe Lomholt Kemps del indeholder faglige og eksistentielle tekster. De mange overvejelser, forfatteren har gjort sig under sine medicinske studier og i sin praksis som læge for børn og unge med psykiske lidelser, handler om, hvor vigtigt det er for lægen at medtænke barnet og den unges livssituation i forståelsen af sygdommen.

De eksistentielle tekster indeholder et udkast til en bog om og for brystkræftramte kvinder. Margrethe Kemp beskriver den svære proces, hun har været igennem, menneskeligt og fagligt. Hun undrer sig over den sygdomsforståelse og det menneskesyn, nogle af hendes kolleger har formidlet med destruktivt resultat. ''Naturligvis hverken kan eller skal læge eller plejepersonale pålægges ansvar for patientens liv som helhed, og selvfølgelig har vi, også når vi bliver syge, ansvar for den måde, vi lever vores liv på. Men lægerne kan i hvert fald undlade at gøre det sværere eller dårligere, end det allerede er. Det har i århundreder været en grundsætning i lægeløftet.''

De faglige og menneskelige overvejelser er meget læseværdige, fordi man møder et menneske, som værdigt forsoner sig med at skulle dø fra mand og to små børn.

I to filosofiske artikler drøfter Peter Kemp lægekunst og etik og personlig integritet. Et menneskes integritet er den livssammenhæng, det står i, den udvikling, det har været igennem, og de erfaringer, mennesket har gjort. Et menneske er en livshistorie, som er vævet ind i andres livshistorier, og et menneske er uerstatteligt. Respekterer en læge ikke menneskets integritet, men nøjes med at se patienten som et objekt, udviskes integriteten. Det er arrogance, siger Peter Kemp.

Sygdom og behandling er spørgsmål om nære relationer, om samarbejde, om faglig og menneskelig kompetence, ønsker, muligheder og begrænsninger. For den syge, for de pårørende og for de professionelle. Hvis de medmenneskelige sider af praksis i sundhedsvæsenet går skævt, er det et stort problem.

Af Vibeke Frimodt, afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i København.

MÆND, KVINDER OG MIDTLIVSKRISER

Preben Grønkjær

Fri og afhængig
Om mænds forhold til Selvet og til kvinder

København: Forlaget Hovedland 1998
256 sider, 238 kroner 

SY-1998-39-44-2Titlen inviterer, uanset køn, til en dybere filosoferen over vores individuelle behov for at være fri, men samtidig at føle sig afhængig. Af hvad og hvem er jo igen individuelt, men en tilbagevendende kendsgerning.

Forfatteren tager udgangspunkt i mænd og deres forhold til Selvet og til kvinder. Han ønsker at nærme sig nogle mulige svar til livets store dilemma: At føle sig både fri og afhængig. Men han tilkendegiver også, at ingen svar er endegyldige, og at spørgsmålet vil opstå igen og igen, og meningen vil være at arbejde hen imod større forståelse af de problemer, der opstår, og blive i stand til at bearbejde dem og at leve med dem.

Forfatterens sprog er præget af C.G. Jungs analytiske psykologi, som er teoretisk ramme. Samtidig skriver han i et sprog fra det virkelige liv, varmt, humoristisk og inspirerende, og bogen er givende, uanset om man er mand eller kvinde.

Bogen giver faktisk også kvinder mulighed for at forstå sig selv og deres forhold til mænd. Også mulighed for at forstå eller i hvert fald at reflektere over mænd og sig selv på en mere konstruktiv måde, som giver plads til vækst.

Et billede på den menneskelige psykiske struktur: Jeget, selvet, persona, det bevidste og det ubevidste, skyggen, komplekser, modsatkønnethed og anima/animus giver indsigt i begrebernes indhold, deres tilblivelse, og hvordan de kan se ud. Her har forfatteren afbalanceret sammenkoblet teori og virkelighed på relevant og genkendelig facon. Her får vi problemerne at se i det komplekse at være menneske. Man får indsigt i muligheden for at søge sit sande selv, hvem er jeg, alene og i et fællesskab, og nødvendigheden af relationer og involvering i andre mennesker for at blive et mere helt selv, fordi det er i medmenneskelige relationer, vi kan lære noget for os selv ukendt at kende.

I afsnittet 'Anima, det andet køn i os', kommer vi nærmere kønsproblematikken, både den indre konflikt i den enkelte, og hvordan den kommer til udtryk i forholdet til det modsatte køn, i forelskelsen, i ægteskabet, i samarbejdsrelationer og venskabsforhold. Vi får igen serveret en god portion hverdag, relateret til en god portion teori. Vi kan læse om mandens besværligheder ved at rumme følelser, som helt sikkert er til stede, men som måske føles som noget forbudt og kompliceret skygge- eller kompleks materiale. Vi kan læse, hvordan manden oplever kvindens angreb: Der er noget, vi skal tale om. Eller om lægen (den mandlige), der overlader det til sygeplejersken at trøste patienten.

Den sidste halvdel beskæftiger sig med individuationen, midtlivskrisen, som den kan se ud: depression, neurotiske tendenser, eller konen er besværlig. Der viser sig et ubehageligt, konfliktfyldt ansigt, når projektionerne ikke længere slår til, og første livshalvdels ubevidste og fortrængte indhold presser sig på. Krisen skildres som en vækstmulighed. Den, som tager sig selv, sine problemer og impulser alvorligt, har i midtlivet chancen for udvikling og vækst ved at indvilge i at lære sig selv bedre at kende og at acceptere sig selv. Det er også her, muligheden for udvikling af sygdomme er eller at sygeliggøre det normale kriseforløb, for eksempel ved at medicinere et menneske, som 'blot' står i en svær livssituation, et menneske, som i stedet har behov for samtale, forståelse og rum. Forfatteren skriver her især om mandens midtlivs kriseforløb, og hvordan det føles som mand at være i krise og have det svært. Han skriver også om skilsmissen, om vækstmuligheder i ægteskabet, når to mennesker står i deres midtlivskrise, og måder at give hinanden rum og forståelse, og alternative måder at kommunikere på, når det er svært at forstå den anden part.

I kriser kan et menneske have behov for at betro sig til et andet menneske, en kvalificeret med- og modspiller, som kan rumme problemerne og følelserne, som kommer for dagens lys. Forfatteren giver indblik i, hvordan man kan kvalificere sig som en med- og modspiller, der i samtalen med en patient kan hjælpe til, at dennes krise får et konstruktivt og udviklende forløb.

Til sidst gennemgås individuationens faser, og her gives vi ingen illusioner. Det er en svær proces, hvor vi i vores afhængighed af andre bliver konfronteret med deres misbilligelse, når vi begynder at udtrykke egne behov for at opnå den indre menneskelige frihedsfølelse. Man vil i den proces ofte møde ''Du plejer da...!'' Det er her, udviklingen kan ske, hvis man formår at lade plejer være sat ud af drift, og man skal også i denne proces være vågen, når de indre komplekser og overjeg pipper med i forsøg på selv at overleve med sin hidtidige magt. Individuationsprocessen tager tid og kan ikke forceres, og hjælp fra andre mennesker er ingen skam. Den gevinst, som opnås gennem individuationsprocessen, er det hele værd.

Af Mai Seiersen, sygeplejerske.

GODE RÅD TIL FORÆLDRE

Birgitte Kaas Buschard

Et liv med børn
Fra graviditet til skolestart

København: Gyldendal 1998
384 sider, 228 kroner

SY-1998-39-44-3Her er relevante, gode råd, baseret på faglig viden og erfaring fra forfatterens praksis som sundhedsplejerske og mor til seks børn. Emnerne er forældreidentitet, graviditet, fødsel, børns udvikling, pleje, behov for omsorg og stimulation. Dermed gives der svar på nogle af de helt almindelige spørgsmål, forældre ofte stiller. Vægtningen af temaerne er meget relevant, og de bliver formidlet forståeligt.

Bogen er bygget pædagogisk op af kronologiske afsnit, eksemplificeret med fortællinger om de temaer, der behandles, så man har mulighed for at få sine egne problemer almengjort. Et minileksikon og indeks gør det let at finde viden og gode råd om det, der lige nu er et problem. Desværre er der ikke henvisninger til uddybende litteratur.

Relevansen af temaerne er ud fra mine erfaringer indlysende, men uden den personlige kontakt kan de gode råd virke lidt bedrevidende. Alligevel mener jeg, forældre kan bruge bogen, som er mere omfattende end andre danske bøger på området.

Af Ulla Houborg, sundhedsplejerske og sygeplejelærer på Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt.