Sygeplejerskernes grunde til at tegne kontrakt med den Danske Internationale Brigade er primært de personlige udfordringer. Der er ingen, der tegner kontrakt for pengenes skyld. Alligevel var det nok en god idé, hvis politikerne ville se positivt på sygeplejerskernes naturlige krav om at gøre forskelsbehandlingen faggrupperne imellem mindre udtalt.
Ved dialyse via centrale venekatetre kan man spare lidt på de sterile utensilier, hvis blot man smører indstikssteder og sår med desinficerende shuntsalve. Den konklusion er dialyseafsnittet på Sønderborg Sygehus nået frem til efter at have ændret på sterilprocedurerne over fire halvår. Dyalyseafsnittet har udarbejdet en standard for infektionsforebyggelse på området.
Børn fra minoritetsfamilier kan ikke tilstrækkeligt dansk, når de starter i skolen. Og det er dyrt og besværligt for kommunerne, når disse børn ikke kan følge med og skal have specialundervisning. I Aalborg forsøger man at løse problemet i tide med et integrationstilbud på småbørnsområdet. Sundhedsplejersken spiller en vigtig rolle i forbindelse med den tidlige indsats over for småbørn med sprogproblemer.
Gro Harlem Brundtland overtog som generaldirektør for WHO en organisation, der både havde mistet international prestige og penge på grund af slendrian og overbureaukrati. Hun er nu gået i gang med radikal omstrukturering af organisationen og med at søge økonomisk støtte hos den private sektor.
Den forhenværende læge, miljøminister og statsminister, Gro Harlem Brundtland, som er blevet chef for verdenssundhedsorganisationen WHO, betragtes af mange som noget nær den personificerede politiske korrekthed. En superkvinde, der har gjort uplettet international karriere, samtidig med at hun har passet den traditionelle kvinderolle.