Sygeplejersken
Hun skal helbrede en syg organisation
Gro Harlem Brundtland overtog som generaldirektør for WHO en organisation, der både havde mistet international prestige og penge på grund af slendrian og overbureaukrati. Hun er nu gået i gang med radikal omstrukturering af organisationen og med at søge økonomisk støtte hos den private sektor.
Sygeplejersken 1998 nr. 39, s. 6-7
Af:
Gretelise Holm, journalist
Gro Harlem Brundtland overtog en syg og skrantende organisation, da hun for et par måneder siden indtog sit kontor bag dør nummer 7072 på øverste etage i verdenssundhedsorganisationens bygning i Geneve.
Hendes forgænger, den japanske generaldirektør gennem ti år, Hiroshi Nakajima, havde ifølge talrige beskrivelser drevet WHO som lidt af en venskabsklub, hvor direktørstillingerne skød op som ukrudt efter regn. Samtidig med at WHO fik mindre og mindre betydning i kampen mod vor tids sygdomme.
Overbureaukrati og slendrian gav WHO et blakket ry.
De økonomiske bidrag, bevillinger og donationer skrumpede ind, og andre organisationer påtog sig de opgaver, som rettelig burde have været WHOs.
Således bruger Verdensbanken i dag flere penge på sundhedsprogrammer end WHO.
Også FN-organisationen UNICEF (Børnefonden) har påtaget sig mange opgaver på sundhedsområdet, og der er oprettet en særlig FN-organisation, UNAIDS, til at lede kampen mod vor tids pest, aids.
Under den japanske ledelse blev WHO rent ud sagt kørt ud på et sidespor i kampen mod verdens sygdomme og i kampen om donorernes penge, og der har været udtalt frygt for, at organisationen var på vej til at gøre sig selv overflødig.
Det er nu Gro Harlem Brundtlands hovedopgave at genskabe tilliden til, at bidrag til WHO bliver brugt ordentligt, og at WHO er den rette organisation til at lede kampen for sundheden i verden.
Der skal ryddes op og fejes ud i organisationen, der har 3600 ansatte over hele verden, heraf 1100 tilknyttet hovedkvarteret i Geneve.
Doktor Brundtland skal med andre ord bortoperere dødt kød og indsprøjte ny moral, energi og handlekraft i organisationen. Og så skal hun gerne skaffe patienten en solid penge-transfusion.
Ny struktur på WHO
Operationen blev forberedt på forhånd og indledt straks, Gro
Side 7
Harlem Brundtland trådte til som chef den 21. juli i år, hvor hun generelt lovede at forbedre organisationens kommunikation og skabe mere gennemsigtighed og klarere ansvarsfordeling.
I første omgang blev ledelsen omstruktureret.
Mange direktørstillinger blev nedlagt og organisationen opdelt i ni hovedområder med stor selvstændighed og hver sin ansvarlige chef. Ud over de ni områdechefer, som nærmest har funktion som ministre i en skandinavisk regering, støtter Gro Harlem Brundtland sig til en håndfuld seniorrådgivere.
''Jeg tror, den model vil give os den rigtige start, men ingen model er skåret ud i træ. Vi vil lære, mens vi bevæger os – være åbne over for forslag og ideer,'' sagde Gro Harlem Brundtland i sin tiltrædelsestale til staben i Geneve, hvor hun også beroligede medarbejderne:
Hun er ikke ude på at skære staben ned, men at gøre den mere effektiv og fleksibel over for de opgaver, der skal løses.
Næste fase af organisations-reformen kommer til at omfatte WHOs seks regionale kontorer, herunder Europakontoret i København.
Nye private partnere
Sideløbende med at Gro Harlem Brundtland rydder op i organisationen og demonstrerer handlekraft, satser hun også på at forbedre forholdet til både de traditionelle donorer og til nye finansieringskilder.
WHO og medicinalindustrien skal finde hinanden i en ny form for samarbejde, som diplomatisk kaldes 'partnerskab med den private sektor'.
Forholdet til medicinalindustrien er noget af en linedans.
På den ene side har WHO hårdt brug for en venskabelig forbindelse til industriens milliardformuer. På den anden side er der masser af konfliktstof i den måde, hvorpå disse formuer er skaffet til veje.
Og WHO skal også samarbejde med organisationer, som forholder sig kritisk til medicinalindustrien og dens måder at tjene penge på.
Spørgsmålet bliver, om WHO kan skræve fra multinationale firmaer til NGO'er, uden at bukserne revner.
Gro Harlem Brundtland viste stor evne til at tilpasse sig markedet, da hun var statsminister i Norge, og hun ventes at lægge strategien om, fordi det i en globaliseret økonomi er bedre at arbejde sammen med medicinalindustrien end mod den.
Med deres enorme indtægter og deraf følgende råd til forskningsaktiviteter er det i dag lægemiddelkoncernerne, der sidder på den største viden om bekæmpelse af de traditionelle smitsomme sygdomme, som nu igen er på fremmarch.
Medicinalindustrien vil godt støtte WHO, for det giver pænt omdømme og øget marked.
Den store udfordring for Gro Harlem Brundtland bliver at finde en formel for 'partnerskabet',så medicinalindustrien støtter WHOs arbejde – uden at WHO bliver domineret af kommercielle interesser.
Redningskvinden
Det øvrige FN-system vil spændt følge Gro Harlem Brundtlands reformprojekt. Både den del, der handler om at rationalisere organisationen, og den del, der handler om at finde nye private samarbejdspartnere og finansieringskilder. Mange betrængte internationale organisationer må nemlig i dag erkende, at den økonomiske magt er flyttet fra statskasserne til de multinationale firmaers bestyrelser.
Gro Harlem Brundtland blev bogstavelig talt kåret til posten som WHO-chef. Kun syv ud af 180 nationer stemte imod, og i maj stod hun første gang frem som den kommende chef, der dog først satte sig i direktørstolen den 21. juli.
I WHO blev hun bogstavelig talt modtaget som en dronning, eller som det så malerisk blev beskrevet i det norske Dagbladet:
''Det er en demoraliseret hær, som modtager sin nye general. Forventningerne til hendes komme er som en fundamentalistisk hærs forventninger til messias.''
Nøgleord: Gro Harlem Brundtland, WHO.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er et FN-organ med 191 medlemslande. Organisationen har 3600 medarbejdere, hvoraf 1100 er tilknyttet hovedkontoret i Geneve.
WHO skal ifølge sine vedtægter være styrende og koordinerende autoritet i internationalt sundhedsarbejde, og organisationens målsætning udtrykkes i parolen 'Sundhed for Alle'.
Medlemslandene er geografisk opdelt i seks regioner. Regionskontoret for Europa ligger i København, hvor man i sidste uge holdt det årlige regionalkomitémøde. Derfor var den nye generaldirektør Gro Harlem Brundtland i København.
På det fire dage lange møde drøftede repræsentanter for landene i WHOs Europaregion udmøntningen af beslutningerne på WHOs generalforsamling i maj og forslag til WHO-programmer i regionen for årene 2000 og 2001.
Verdenssundhedsorganisationen forvalter årligt cirka 6,5 milliarder kroner. Cirka 700 millioner kroner går til at administrere organisationen.
WHO's budget for 1998-1999 udgør 5,4 milliarder kroner.
Hertil kommer frivillige bidrag, som i den foregående toårsperiode beløb sig til en sum, der var lidt større end det regulære budget. Disse bidrag kommer helt overvejende fra lande eller samlinger af lande, som støtter forskellige programmer.
Det europæiske regionale budget udgør 315 millioner kroner i 1998-99. Også hertil skal lægges frivillige bidrag, som for den foregående toårs periode beløb sig til knap 193 millioner kroner.
Efter det tidligere Sovjetunionens sammenbrud er antallet af europæiske medlemslande steget fra 30 til 51.
Fem af landene i Europaregionen befinder sig under fattigdomsgrænsen, og en del af de nye staters sundhedsvæsener har været og er fortsat på randen af kollaps. Samtidig med at befolkningernes sundhedstilstand er svært forværret på grund af socialt og økonomisk sammenbrud.
Resultatet er store forskelle i sundhedstilstanden i Europaregionen, der har fået øget sit budget med 14 millioner kroner for at kunne varetage de nye opgaver i Østeuropa. Foruden Europa er det kun Afrika, der har fået flere penge at gøre godt med.