Sygeplejersken
Resuméer af international forskning
Sygeplejersken 1998 nr. 39, s. 40-42
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
Vurdering og dokumentation af smerter hos cancerpatienter
Livneh J. Garber A. & Shaevich E. Assesment and documentation of pain in oncology patients. Int J Palliat Nurs 1998 4(4):169-75.
På trods af WHOs retningslinier for smertebehandling fra 1990 er smerter stadig et af de største problemer for cancerpatienter.
Forskerne i denne undersøgelse havde den hypotese, at mangel på systematisk vurdering og dokumentation af smerter kunne være en medvirkende faktor i denne problematik. Formålet var at undersøge kvaliteten og omfanget af læger og sygeplejerskers dokumentation af smerter hos en gruppe cancerpatienter med smerter. Der blev anvendt to metoder:
- En telefonisk survey-undersøgelse der blandt andet viste, at 94 procent af de adspurgte afdelinger ikke havde nogen form for redskaber til smertevurdering.
- Gennemgang af 37 patientjournaler og plejeplaner fra fem forskellige afdelinger viste, at ingen af afdelingerne havde nogen form for skriftlig opfølgning af patienters rapporterede smerter eller behandlingen heraf.
Artiklen dokumenterer, at på afdelinger, der systematisk arbejder med vurdering af patienternes smerter, eller som har ansat en sygeplejerske med speciel viden inden for dette område, har patienterne færre smerter.
Det konkluderes, at hvis smertebehandlingen af cancerpatienter skal forbedres, er det nødvendigt at indføre en tværfaglig smertepolitik alle steder, hvor cancerpatienter plejes og behandles.
Dette falder helt i tråd med Ulla Fastings danske undersøgelse fra 1997 om smertesygeplejersker til cancerpatienter.
Af Bibi Hølge-Hazelton, forskningsassistent, cand.cur., exam.pæd.
Alternativ medicin og cancerpatienter – hvad mener og gør sygeplejersker?
Damkier et al. Nurses' Attitudes to the Use of Alternativ Medicin in Cancer Patients. Scand J Caring Sci 1998;12:119-26.
Onkologisk Forskningscenter ved Odense Universitetshospital har via en spørgeskemaundersøgelse udforsket, hvordan sygeplejersker ser på patienternes brug af såkaldt alternativ medicin, og hvilke erfaringer sygeplejerskerne selv har med det alternative.
Sygeplejerskerne, fra tre forskellige onkologiske/hæmatologiske afdelinger, et ambulatorium og en klinik for stråleterapi, opfattede først og fremmest alternativ medicin som patientens individuelle valg, hvilket de støttede. 63 procent af de adspurgte pegede på, at alternativ medicin kunne være gavnlig i behandling af cancerpatienter. 32 procent foreslog nu og da alternativ medicin til en patient, og 20 procent brugte selv alternative metoder i deres sygepleje. Men det alternative er ikke uden problemer. En tredjedel af sygeplejerskerne svarede, at de havde oplevet konflikter, især når patienterne valgte den etablerede medicin fra til fordel for den alternative. 43 procent af de adspurgte sygeplejersker havde selv prøvet alternativ medicin i en eller anden form.
Undersøgelsen konkluderer, at sygeplejerskerne står i en flertydig og ganske kompleks situation. De er nemlig på en gang repræsentanter for det professionelle, etablerede sundhedsvæsen og omsorgsudøvere, som skal støtte patienterne samt individuelle brugere af alternativ medicin. Spørgeskemaerne bestod af 15 spørgsmål med lukkede svarkategorier og mulighed for uddybende kommentarer. Det er vanskeligt at definere, hvad der hører under kategorien 'alternativ medicin'. Denne undersøgelse tog udgangspunkt i en åben og bred definition.
Formålet med undersøgelsen var at beskrive sygeplejerskers forhold til alternativ medicin, specielt indenfor onkologien. Når man tænker på, hvor udbredt brugen af alternativ medicin er i befolkningen som helhed, kan disse resultater betragtes som et bidrag til en nødvendig drøftelse blandt sygeplejersker og andre professioner i det danske sundhedsvæsen.
Af Kirsten Lomborg, afdelingsleder, cand.cur. exam.art.
Resultatkvalitets model for sundhed
Michell PH, Ferketich S, Jennings BM. Quality Health Outcomes Model. Image 1998;30(1):43-6.
Indikatorer for kvalitetssikring har typisk været mortalitet, morbiditet, invaliditet, lidelse og utilfredshed. Disse negative indikatorer kan udskiftes med mere positive, såsom øget sundhed, funktionsevne og livskvalitet.
Donabedians model fra 1966, struktur-proces-resultat, har været rammen om kvalitetsundersøgelser i USA i de sidste 30 år. Det er en lineær model, hvor man antager, at struktur påvirker processen, som påvirker resultatet. Patientens tilstand udtrykker resultatet, mens kliniske interventioner udgør processen.
I det følgende præsenteres en model, hvor plejekvalitet og patientresultat sammenholdes ud fra en række forskellige faktorer. Det er en videreudvikling af den eksisterende model for kvalitetsudvikling, hvor der foregår en dynamisk vekselvirkning mellem indikatorer og processens dele.
Den nye model er en syntese af forfatternes erfaringer og forskning inden for kvalitetsudvikling og forskellige eksisterende teorier.
Resultatkvalitets modellen for sundhed har vist sig at være tilstrækkelig bred til at:
- lede udviklingen af databaser for kvalitetsudvikling og resultatstyring,
- foreslå nogle variable til klinisk interventionsforskning,
- afstikke rammerne til resultatforskning og resultatstyring for behandlingsvalg og organisatoriske interventioner. Der er implikationer for ændret politik på gældende områder.
Forfatterne til denne artikel udgør et ekspertpanel for kvalitet i amerikansk sundhedsarbejde: American Academy of Nursing Expert Panel on Quality Health Care.
Af Ingrid Egerod, cand.cur., udviklings- og forskningssygeplejerske.
VOKSNE KOREANERES OPLEVELSER VED RYGEOPHØR
Kim MS, Shin KR, Shin SR. Korean Adolescents' Experiences of Smoking Cessation: A Prelude to Research With the Human Becoming Perspective. Nurs Sci Q Fall 1998;11(3):105-9.
Artiklen beskæftiger sig med koreanske skoleelevers oplevelser ved rygeophør, betragtet ud fra Parses teori om 'menneskets bliven', og den er optakt til yderligere forskning.
Rygeophør opfattes som en vigtig faktor for sundhed og livskvalitet i det koreanske samfund. Målet er et rygefrit samfund år 2020.
Forfatterne har inspireret af Parse været i ægte dialog med voksne skolelever lige før og i gymnasiet og overværet deres diskussioner om vanskelighederne ved at ændre vaner – her rygeophør.
Eleverne berettede om en evig kamp mellem muligheder og begrænsninger i deres beslutning om rygeophør, og mange var fristet til at begynde igen.
Der var både positive og negative oplevelser. Nogle tog deres livsværdier op til revision. Mange oplevede en tomhed ved at kvitte cigaretterne.
Andre af eleverne fik et bedre forhold til deres forældre og skolelærere og kunne koncentrere sig mere om skolearbejdet. Rygning oplevedes som en del af den sociale kontakt med venner, hvorfor forbindelser med tidligere rygende venner ophørte, men samtidig opstod nye relationer.
Ændring af vaner bunder i forandring af ens personlige værdier, hvilket er en universel erfaring, som kun den enkelte person kan foretage. Her kommer sygeplejersken ind og kan diskutere situationen med personen.
Forskning i rygeophør vil kunne bruges sundhedspædagogisk og give sygeplejersken pejling på, hvordan hun kan forstå den enkeltes erfaringer og kamp for at ændre vaner.
Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, cand.cur., exam.pæd.