Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 1998 - 51

placeholder - magasinforsiden

Tema om hygiejne

Ministeriet sylter hygiejnen

En engangsudgift på 800.000 kroner blokerer for uddannelse af nye hygiejnesygeplejersker. Flere amter må klare sig uden hygiejnesygeplejersker, og chefsygeplejerskerne, mikrobiologerne og Seruminstituttet frygter forringet hygiejne. I over et år er intet sket i sagen.

Unødvendige sygehusinfektioner

Det er ikke nødvendigt, at hver tiende patient skal få en infektion på sygehuset. Antallet kan bringes ned, siger hygiejnesygeplejerskerne. Men sygehusejerne har aldrig ansat mere end halvdelen af de hygiejnesygeplejersker, Sundhedsstyrelsen har anbefalet. Derfor kommer de for sjældent i afdelingerne.

Dødtrætte af elementær hygiejne

Hygiejnesygeplejerske Margrethe Meyer kan godt forstå, hvis plejepersonalet ikke orker at høre mere om håndhygiejne og urinvejsinfektioner. Men undskyldningen, at der er for lidt tid til forebyggelsen, er ikke altid reel. Hygiejne handler i høj grad om vaner. Det gælder om at indarbejde de rigtige fra starten.

Krydsinfektion på plejehjem

Ganske få danske amter har ansat en hygiejnesygeplejerske til primærsektoren. Selv om meget tyder på et stort behov. Problemerne er ikke kun de meget syge patienter, der udskrives til hjemmeplejen i dag. Det er også de klassiske – håndhygiejne og inkontinenspleje.

Børn behøver ikke smitte hinanden

Hygiejnen i daginstitutionerne trænger til en kritisk gennemgang. Det vidner mange henvendelser til hygiejnesygeplejerskerne om. Diarréer, øjenbetændelse og børnesår er velkendte problemer. Men en stor del af børnenes sygdom kan undgås med bedre hygiejne.

Fag

EDB er en ny dimension i sygeplejen

Sygeplejersker, som fagligt ikke har den store erfaring i brugen af edb, skal indstille sig på fremtiden og se mulighederne i den. Frederiksborg Amt er ved at indføre nyt edb-system, der udformes efter tanken om hele patientforløb. Patientjournal og standardplejeplaner vil eksempelvis inden længe være elektroniske.

Styr på emblemsamlingen

De oprindelige 33 emblemer fra sygeplejeskolerne, som blev givet som gave i marts 1967 ved Dansk Sygeplejeråds åbning af kontoret i Vimmelskaftet, er blevet til 248 enkelteksemplarer i Dansk Sygeplejehistorisk Museums emblemsamling.

I HVERT NUMMER

Faglig kommentar: En vandbærer

Rundepleje var engang en velanskreven plejeform, hvor alle i hovedtræk var orienteret om alle patienter og deres pleje og behandling. Hvem har overblikket i dag?