Sygeplejersken
Boganmeldelser
Sygeplejersken 1998 nr. 9, s. 30
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
Ernæring er en faglig udfordring
Lene Allingstrup
Kræft, kost og energi
Kost- og ernæringsvejledning for kræftpatienter og pårørende
København: GAD 1996
136 sider, ill. kr. 178
Lene Allingstrups bog handler om treklangen mellem kræft, kost og energi og henvender sig til kræftpatienter og deres pårørende med gode råd, konkrete informationer og omsorgsfuld vejledning.
Forfatteren tager afsæt i kræftpatientens specielle situation i forhold til ernæring. Det spænder fra patientens kredsen om egen skyld og andel i sygdommen pga. levestil, til det alvorlige vægttab, kræftpatienter ofte erfarer, og til en pointering af, at kræftpatienter bør anbefales anderledes kost end raske. Derefter følger en let tilgængelig, men ikke overfladisk beskrivelse af vitaminer, mineraler, næringsstoffer, protein- og væskebehov, hele tiden med pædagogisk hensyntagen til målgruppen.
Før eller siden vil kræftpatienten opleve spise- og ernæringsproblemer. Oftest pga. kræftsygdommen og i forbindelse med belastende og langvarige behandlingsforløb, hvor kostindtagelsen vil være væsentlig nedsat. Der er forslag til, hvordan patienten kan udnytte gode perioder før og mellem behandlingerne til at opbygge en god ernæringsmæssig kondition.
Nedsat appetit og tidlig mæthedsfølelse kan lokaliseres til spiseproblemer, mundproblemer og fordøjelsesproblemer. Disse beskrives særskilt, både i forhold til selve kræftsygdommen og i forhold til den konkrete behandling, og herefter følger kostråd i relation til de specifikke problemer.
Specielle diætformer som flydende kost, blød kost, alternativ kost, færdigfremstillede protein- og energirige drikke mv. beskrives også. Kost, som formodes at forebygge udvikling af kræft, og kost, som menes at være kræftfremkaldende, beskrives på nogle få sider.
66 opskrifter på lune og kolde retter, supper, frokost- og middagsretter, sandwich, drikke og desserter virker umiddelbart enkle og overskuelige at give sig i kast med. De synes især at indbyde til, at pårørende deltager aktivt i denne del af patientens behandlingsforløb.
Bagest findes en ordliste, litteraturliste, gennemgang af hjælpemidler og kalorietabeller.
Bogen er designmæssigt fristende med blå skrift. Birte Mølgaards blide akvareller forestiller ikke madorgier, idet illustrationerne tager hensyn til dem, bogen henvender sig til.
Lene Allingstrup, der er praktiserende klinisk diætist og kostrådgiver på Kræftens Bekæmpelses telefonlinie, bruger sin erfaring fra rådgivningen af kræftpatienter og deres pårørende, og hun viser indsigt i de på mange måder specielle problemstillinger, kræftpatienter står i.
Allingstrup henvender sig også til det faglige team omkring patienten, hvis indsats kan være med til at give patienterne de kræfter og den energi, de har brug for og er afhængige af, og som igen er med til at give dem en form for kontrol over deres komplicerede situation.
Lene Allingstrup formår at formidle en vigtig og i sundhedsvæsenet til tider undervurderet tillid til, at patienter og pårørende også kan noget selv, selv i et svært sygdoms- og behandlingsforløb.
Bogen er også relevant i forhold til det fokus, der på det seneste har været på den insufficiente kost, patienterne tilsyneladende tilbydes på de danske hospitaler, og en anfægtelse af, at sundhedspersonale generelt er utilstrækkeligt uddannet til at varetage patienters kost- og ernæringsproblemer.
Ernæring er og bliver en sygeplejefaglig udfordring. Men netop der kommer sygeplejen og sygeplejersker ofte til kort. Der er kundskab og inspiration at hente i Lene Allingstrups fine bog.
Af Bente Appel Esbensen, sygeplejerske, Finsencenteret, Rigshospitalet.
DET SUBLIME OG DET USIKRE I SMUK HELHED
Agnete Iversen, Stig Petersen (red.)
Ind i sindet
Antologi om psykiske lidelser - oplevet og fortalt af sindslidende, pårørende og iagttagere
Risskov: Psykiatrien Århus Amt 1997
104 sider, kr. 75
Antologien er resultatet af to konkurrencer. Den ene var en kronikkonkurrence i Jyllands-Posten, hvortil der kom 222 bidrag. Den anden var en skrivekonkurrence, kaldet 'Når sindet revner', for folkeskolens ældste klasser, gymnasier mv. med 235 bidrag. Illustrationerne er fra en tegne- og fotokonkurrence for børn og unge. Ud af dette materiale er valgt 21 små fortællinger, der er illustreret med tegninger og et enkelt foto.
Bogen fangede min opmærksomhed fra starten. Faktisk kunne jeg ikke lægge den fra mig, før den var læst. De mange skæbner berørte mig, og jeg fik svar på nogle af de mange spørgsmål, jeg gennem tiden har stillet mig selv. Spørgsmål om, hvordan det er at være indlagt på psykiatrisk afdeling, og om, hvordan det opleves, når en pårørende forandrer sig psykisk. Forfatterne er kommet tilstrækkeligt på afstand af deres oplevelser med sindslidelser, til at de kan fortælle, så andre kan lære af dem.
Fortællingerne er meget forskellige. Det er børn, forældre, ægtefæller, naboer og den sindslidende selv, der fortæller. Nogle af fortællingerne er sproglige kunstværker, som i få ord får fortalt det, som næsten er umuligt at fortælle. Andre er skrevet af mennesker, der har svært ved at sætte ord på deres oplevelser. Netop denne skiften mellem det sublime og det usikre gør, at bogen opleves meget ægte. Forfatterne skriver, som de er, og udtrykker efter bedste evne deres oplevelser og følelser med sindslidelser, indlæggelser og magtesløshed. Det psykiatriske behandlingstilbud får ikke ligefrem topkarakter. Mange har følt sig svigtet. Især savner forfatterne medmenneskelighed og varme fra personalet.
Antologien fremstår som en smuk helhed. Det er lykkedes for redaktørerne at få sat de meget forskellige bidrag i bogen sammen, så illustration og tekst underbygger hinanden, og bogen fremstår hel og stærk.
Århus Amt har ønsket at skabe et informationsmateriale til en bred målgruppe af unge under uddannelse og almindeligt interesserede læsere. Formålet er at orientere for og om sindslidelser. Det er lykkedes meget flot, og jeg håber, bogen vil blive brugt. Fortællingerne vil være velegnede til undervisning af sygeplejestuderende i psykiatrisk sygepleje og vil være fine at analysere og reflektere over.
Af Berit Fekkes, sygeplejelærer i Københavns Amt, Sygeplejeskolen.