Sygeplejersken
Den gode arbejdsplads kan kvalitetssikres
To sygeplejersker på Skejby Sygehus har i en årrække arbejdet systematisk med det psykiske arbejdsmiljø på deres afdeling. Ikke for at løse konkrete problemer, men for at undgå, at de skulle opstå.
Sygeplejersken 1998 nr. 9, s. 20-21
Af:
Claus Leick, journalist
Til venstre ses Hanne Hviid og til højre Lene Højsgaard, der har været nøglepersonerne i projekt 'kvalitetssikring af det psykiske arbejdsmiljø'. Foto: Morten: Nilsson.
De ansatte på afdeling T-OP på Skejby Sygehus har, gennem flere års arbejde med det psykiske arbejdsmiljø, fået udviklet nogle redskaber og opbygget konkret viden om, hvordan man kan forsøge at undgå, at eventuelle problemer vokser sig store.
De ansatte er blevet bedre til ikke kun at tænke på deres egne behov, og føler i dag et større medansvar for hinanden og afdelingen. De har fået sat ord på nogle af de ting, der betyder noget for et godt arbejdsmiljø, hvilket gør det lettere at forebygge problemer.
Som et konkret resultat af den proces, som afdelingen har været igennem, bliver der én aften om året afholdt et personalemøde, hvor mere overordnede emner i relation til det psykiske arbejdsmiljø bliver drøftet.
''Vi er blevet meget bevidste om, hvad det er, der skaber et godt arbejdsmiljø, og det har skabt et godt sammenhold på afdelingen. Metoden har været at få konkretiseret de ting, som har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø,'' siger sygeplejerske Lene Højsgaard, der sammen med kollegaen Hanne Hviid har været de drivende kræfter i projekt 'Kvalitetssikring af det sociale arbejdsmiljø' på Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk operationsafdeling (T-OP) på Skejby Sygehus.
De to sygeplejersker kom fra andre hospitaler, da de for fire et halvt år siden startede på Skejby. Efter det første år gennemførte man en øget effektivisering på afdelingen, der konkret førte til flere operationer, mange nyansattte under oplæring, samt ændrede arbejdstider.
For de ansatte betød det mindre socialt samvær og flere fysiske gener ved arbejdet.
Noget lignende havde Lene Højsgaard og Hanne Hviid oplevet på tidligere arbejdspladser, og deres erfaring var, at arbejdet for et godt arbejdsmiljø ubevidst bliver nedprioriteret, når tempoet øges. Derfor valgte de at lave et projekt om arbejdsmiljøet på deres nye afdeling, selvom der egentlig ikke var reelle problemer. Man kan sige, at projektet mere havde en forebyggende karakter.
I deres projekt tog de udgangspunkt i den såkaldte 'kvalitetssikringsmodel', som de omformede, således at den kunne bruges til at undersøge arbejdsmiljøet.
En indledende brainstorm resulterede i, at projektet blev afgrænset til kun at omhandle det psykiske arbejdsmiljø.
Processen det vigtigste
De to sygeplejersker formulerede på baggrund af samtaler med det øvrige personale en række kvalitetsmål. Tryghed, respekt, loyalitet, tillid, åbenhed, omsorg, godt kammeratskab, hjælpsomhed og arbejdsglæde var her nogle af de centrale emner.
Herefter udarbejdede de et spørgeskema, som generelt handlede om det eksisterende arbejdsmiljø på afdelingen. Samtlige kolleger blev bedt om at besvare spørgeskemaet, som efterfølgende blev analyseret af Hanne Hviid og Lene Højsgaard. Øvelsen gik herefter ud på at sammenholde besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen med de kvalitetsmål, som afdelingen i fællesskab havde opstillet for et godt psykisk arbejdsmiljø. Næste skridt var at diskutere sig frem til, hvordan målene kunne nås – eventuelt ved at lave om på nogle af de arbejdsgange, rutiner, væremåder eller vaner, som viste sig at stå i vejen for at opnå et godt arbejdsmiljø.
At man benytter de centrale emner i en diskussion om psykisk arbejdsmiljø, var ikke specielt overraskende, og det var da også selve processen med at beskrive og diskutere et godt psykisk arbejdsmiljø, som for Hanne Hviid og Lene Højsgaard har været det centrale i projektet.
''Det vigtigste er, at vi har brugt tid på at diskutere tingene grundigt. Det har skabt en åben holdning, og har samtidig sat en udvikling i gang, hvor den enkelte ser muligheder i at gøre tingene anderledes, fordi man i højere grad tænker på sine kolleger,'' siger de to sygeplejersker.
Har ikke løst konkrete problemer
Projektet har ikke udmøntet sig i konkrete løsninger eller handlemuligheder, men har primært skabt en forståelse af og respekt for hinandens holdninger og forskelligheder. Diskussionerne undervejs i projektet har primært drejet sig om at få skitseret nogle visioner for et fremtidigt godt psykisk arbejdsmiljø. Samtidig er de ansatte blevet rustet til 'hårde tider'.
''Det viste sig, at der ikke var konkrete samarbejdsproblemer eller andre personrelaterede emner, som i den aktuelle situation kunne give anledning til problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Vi har i stedet koncentreret os om, hvad det er, der skaber et godt arbejdsmiljø, og hvordan vi fremover kan sikre os bedre tid og rum til at få talt sammen om disse emner,'' siger de to sygeplejersker.
''Manglende ressourcer er ofte et stort problem, og kan måske blive brugt som undskyldning for, at arbejdsklimaet ikke fungerer optimalt. Måske fordi det er nemmere
Side 21
at håndtere et begreb som 'manglende ressourcer' end det er at tage fat på et problematisk arbejdsmiljø,'' siger Lene Højsgaard og tilføjer:
''Somme tider bør man stoppe op og sige til sig selv og hinanden, at der ikke er flere ressourcer til rådighed, men at man er nødt til at få det bedst mulige ud af situationen. Hvis man har det godt med sine kolleger, og er i stand til at skabe en forståelse for, at vi alle har forskellige behov, og at det er vigtigt at give hinanden en hjælpende hånd i stressede situationer, er man nået et stort skridt på vejen mod et bedre arbejdsmiljø. Omvendt kan et dårligt arbejdsmiljø nemt komme til at virke selvforstærkende.''
Ingen skjulte dagsordener
At arbejde med det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads vil ofte være en ledelsesopgave. Projektet på afdeling T-OP har derfor været lidt specielt, fordi det var to helt almindelige sygeplejersker, der gik i gang med projektet. Det var måske også lidt specielt, at de to sygeplejersker gik i gang, uden at der var konstateret reelle problemer.
''Ideen med, at vi som to menige sygeplejersker lavede projektet, gjorde måske vores kolleger mere engagerede,'' vurderer Lene Højsgaard og Hanne Hviid.
Det har i øvrigt været vigtigt for dem, at de både over for ledelsen og kollegerne på et tidligt tidspunkt fik klart meldt ud, at der ikke var nogle skjulte dagsordener i projektet.
''Vi tog på et tidligt tidspunkt en snak med ledelsen, hvor vi forklarede og fik forståelse for, at vi ikke ønskede at træde ind på deres ansvarsområde, og i øvrigt ikke havde nogle skjulte motiver med vores projekt,'' siger de og understreger, at de under hele processen har været meget bevidste om at køre en åben og ærlig linie. Både over for ledelsen og deres kolleger.
Om at arbejde med kvalitetssikringsmodellen siger de:
''Den gav os mulighed for at etablere et forløb og påbegynde en løbende forbedringsproces, der ikke er tidsbegrænset, men som fortsætter. Den er umiddelbart tilgængelig, og gav os mulighed for at inddrage kolleger og ledelse, hvilket er i ånd med ønsket om medindflydelse på afdelingen.''
''Vi har været de drivende kræfter i projektet, men det har kun kunnet fungere, fordi vores kolleger har deltaget og været engageret i processen. Det er vigtigt, at det er fælles mål, man sætter sig, når man vil arbejde med et projekt om samarbejde,'' siger Lene Højsgaard og Hanne Hviid.
''Vi har anvendt en model, som ikke tidligere har været brugt til at undersøge arbejdsmiljøet. Det har været lærerigt og udfordrende, og det kunne være spændende at bruge modellen i relation til det fysiske arbejdsmiljø, hvor tingene er mere konkrete,'' siger de to sygeplejersker, der har holdt foredrag om deres erfaringer for andre sygeplejersker.
Nøgleord: Psykisk arbejdsmiljø, Skejby Sygehus.