Sygeplejersken
Personalet kom i klemme
Der blev brugt for lidt tid og få ressourcer på at forberede de ansatte på deres nye arbejdsopgaver ved etableringen af et nyt afsnit på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus. Det gav bagslag for det psykiske arbejdsmiljø, der nu er på vej til at blive bedre, men stadig lider under en uheldig start for mere end tre år siden.
Sygeplejersken 1998 nr. 9, s. 18-19
Af:
Claus Leick, journalist
Fra venstre mod højre ses sygeplejerske Søren Dalgas Rasmussen, oversygeplejerske Jette Ravn og afdelingssygeplejerske Karl Jensen. Foto: Morten Nilsson.
Det var en noget brat start, de ansatte på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital fik, da de i januar 1995 modtog de første patienter på et nyoprettet ungdomspsykiatrisk afsnit.
Mange af de ansatte var hverken tilstrækkeligt forberedte eller uddannede til at tage sig af de meget krævende og ofte voldelige patienter. Samtidig foregik etableringen af afsnittet i midlertidige lokaler, som sikkerhedsmæssigt ikke var egnede til at huse patienterne. Der manglede eksempelvis sikring for vinduerne, hvilket i løbet af kort tid førte til, at over 200 ruder blev smadret af voldsomme og selvdestruktive patienter.
I det nye afsnit skulle Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital som noget nyt modtage og behandle unge mellem 18 og 21 år. Samtidig blev der indført totalansvar for hele patientgruppen, hvilket bevirkede, at der kom et meget bredt spekter af patienter på afsnittet. Akutte indlæggelser, tvangsforanstaltninger i henhold til psykiatriloven, mentalobservationer og andre retspsykiatriske opgaver blev pludselig en del af hverdagen.
For en stor del af personalet, der var overflyttet fra det tidligere Psykiatrisk Børnehospital og Psykiatrisk Hospital, mens kun ganske få var nyansatte, betød den nye patientgruppe og det nyindførte totalansvar helt nye udfordringer.
Beslutningen om at etablere det nye afsnit blev truffet i oktober 1994, og mindre end tre måneder efter skulle afsnittet tages i brug. Den korte tidsfrist betød, at der ikke var tilstrækkelig tid til at lave personalekurser med henblik på at få etableret en fælles forståelsesramme for de nye arbejdsopgaver. Der var heller ikke tid til at give personalet en grundlæggende indsigt i og viden om de nye opgaver. Først på et meget sent tidspunkt blev der truffet beslutninger om de bygningsmæssige rammer, samt etableret møder med det samlede personale.
En del af personalet havde ingen praktisk erfaring med psykiatriloven, kun ringe kendskab til den medicin, der ofte anvendes til gruppen af 18- til 21-årige samt ingen erfaring med at arbejde med psykotiske patienter i den akutte fase. De havde heller ikke prøvet at arbejde med patienter med voldelig og aggressiv adfærd.
Derudover skulle der bruges en del tid på at sikre bygninger og udstyr, samt at sørge for personalets sikkerhed.
Udbrændthed og vold
''Vi var i begyndelsen meget optaget af de mange praktiske ting omkring bygninger, patienter og personalet. Samtidig havde vi regnet med at få en blød start med kun få patienter,'' fortæller oversygeplejerske Jette Ravn og afdelingssygeplejerske Karl Jensen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus.
Set i bakspejlet ærgrer de sig i dag over, at det dengang ikke lykkedes at få tid til at forberede personalet ordentligt. I dag er dette på
Side 19
en række områder blevet indhentet, men prisen har været, at personalet har haft en unødvendig hård opstartsperiode. Det har givet sig udslag i form af stress, søvnløshed og udbrændthed hos en stor del af personalet. Desuden har der været mange voldsepisoder og trusler mod personalet, hvoraf en del måske kunne være undgået, hvis afdelingen havde været bedre forberedt på situationen.
''Vi havde fem dage uden patienter, før afdelingen startede op, hvor vi skulle lære hinanden at kende, samt forberede os på de nye opgaver. Til den proces burde vi have haft mindst én måned,'' siger sygeplejerske Søren Dalgas Rasmussen, der var en af de medarbejdere, der blev flyttet fra Børnepsykiatrisk Hospital til den lukkede afdeling på det nye ungdomspsykiatriske afsnit.
''Vi burde have sendt det nye personale på praktikophold på voksenpsykiatrisk afdeling, hvor de mest syge af de 18-21-årige tidligere blev behandlet. Mange af de sygdomme og symptomer, som de 18-21-årige har, forekommer sjældent blandt de yngre patienter, der var den patientgruppe, som personalet primært havde kendskab til,'' fortæller Karl Jensen, der også er ansat på den lukkede afdeling.
Han ville også have foretrukket, hvis processen skulle gøres om, at alle stillinger til det nye afsnit var blevet slået op. Det skete kun med ganske få stillinger, mens resten af personalet blev overflyttet fra andre afdelinger, som blev nedlagt eller omlagt i forbindelse med etableringen af det nye ungdomspsykiatriske afsnit.
''Reelt betød det, at en del af personalet blev anvist arbejde på afdelingen, selvom de måske egentlig hellere ville noget andet. Det var ikke ideelt for nogen af parterne,'' siger Karl Jensen.
Tid til at tale sammen
Efterhånden som de mange praktiske opgaver i forbindelse med det nye afsnit blev løst, blev der startet forskellige kurser for personalet, som kunne ruste dem til bedre at magte de nye arbejdsopgaver.
Børne- og Ungdompsykiatrisk Hospital har også i 1997 fået 100.000 kr. til at holde en række temadage på det lukkede afsnit. Formålet har været at få nedbragt de fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer.
''Efterhånden har vi både fagligt og i relation til arbejdsmiljøet fået viden og erfaring, som gør os i stand til at tackle de forskellige situationer med patienterne på en mere professionel måde. Men det har taget for lang tid, før vi er nået dertil, og vi har stadig en del at lære,'' siger Søren Dalgas Rasmussen, der oplevede de første par år på det nye ungdomspsykiatriske afsnit som permanent hektiske, som følge af overbelægning, stor plejetyngde og mange nyindlagte.
Det betød, at der kun i ringe omfang var tid til at få talt tingene ordentlig igennem.
En mere professionel håndtering af arbejdsopgaverne handler for både ham, Karl Jensen og Jette Ravn om at organisere og strukturere arbejdet på en sådan måde, at personalet får bedre tid til at tale med hinanden om patienternes tilstand og behandling. Og om de positive og negative episoder, som de har haft med dem. Der skal også være tid til at få diskuteret dagens oplevelser igennem før fyraften, således at problemerne ikke tages med hjem til familien.
''Vi er ved at få indhentet mange af de ting, som vi burde havde sikret os allerede fra begyndelsen i form af undervisning og faglig vejledning,'' siger Jette Ravn, og tilføjer:
''Men der er endnu et stykke vej, før personalet har den viden og erfaring, der skal til for at få et tilfredsstillende fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
De 100.000 kr., som vi nu har fået til arbejdet med at sikre et bedre arbejdsmiljø, er derfor afgørende for, at vi kommer videre, og forholdene bliver bedre på afdelingen.''
Få forlader afdelingen
Jette Ravn er trods den hektiske og stressede start på det ungdomspsykiatriske afsnit fortrøstningsfuld, og tror på, at forholdene er på vej til at blive bedre. Hun hæfter sig også ved, at der på trods af den barske begyndelse ikke har været flere opsigelser, end man normalt kunne forvente.
''Selvom vi stadig er underbemandet, selvom 1997 var et meget hårdt år, og selvom næsten halvdelen af personalet døjer med udbrændthed, er det min opfattelse, at personalet tror på, at forholdene bliver bedre,'' konstaterer hun.
Den opfattelse deles af afdelingssygeplejerske Karl Jensen, der siger:
''Det har overrasket mig positivt, at ikke flere af de ansatte har søgt væk fra afdelingen. Jeg tror, at selvom det har været og stadig er hårdt, så har det, vi har været igennem, givet afdelingen et øget sammenhold, samt styrket den ungdomspsykiatriske identitet.''
''Jeg tror, at der er en behersket optimisme i forhold til at få skabt et bedre arbejdsmiljø – omvendt kan det ikke blive meget værre, end det har været,''siger Søren Dalgas Rasmussen, der tror, at de ansatte er blevet på afdelingen og sikkert også fortsat vil gøre det, fordi personalet godt kan lide hinanden, og grundlæggende opfatter deres arbejdsområde som tiltalende.
''Vi har en god arbejdsplads, men etableringen af det nye afsnit burde være foregået med meget større fokus på personalet, og vi burde have haft langt mere tid til at forberede os ordentligt,'' siger han.
Afdelingen består af et lukket og et åbent afsnit med hver plads til 12 patienter. Desuden er detet fælles ambulatorium. Afsnittene har sektoransvar for alle psykiatriske sygehusindlæggelser af unge mellem 14 og 21 år i Århus Amt. Der henvises årligt ca. 300 patienter. I 1997 blev ca. 100 henvist til det lukkede afsnit, hvoraf 87 var akutte indlæggelser. En del af patienterne er voldsreagerende, hvilket var medårsag til, at der i 1997 var 140 trusler om eller faktisk udført vold, fortrinsvis mod personalet. Der er en normering på 25 fuldtidsstillinger, som består af sygeplejersker, plejere, pædagoger og ergoterapeuter.
Nøgleord: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov, psykisk arbejdsmiljø.