Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Problemløsning uden facitliste

Første fase af Dansk Sygeplejeråds Projekt Psykisk Arbejdsmiljø er ved at gå i gang på 12 udvalgte arbejdspladser. Dansk Sygeplejeråds 1. næstformand understreger, at de medvirkende sikkerhedsgrupper selv vælger de problemer, de vil arbejde med, og at der ikke eksisterer en facitliste på forhånd.

Sygeplejersken 1998 nr. 9, s. 14-15

Af:

Søren Palsbo, journalist

SY-1998-09-14-1Jette Molin: ''Man er allerede nået et stykke ad vejen mod løsningen, når man i fællesskab formulerer et problem, som giver anledning til stress eller andre psykiske reaktioner.'' Foto: Morten Nilsson.

Der er flere formål med Projekt Psykisk Arbejdsmiljø. For det første skal det bidrage til, at sygeplejerskerne på arbejdspladserne begynder at tale mere om det psykiske arbejdsmiljø. Og ikke kun tale om det, men at de begynder at drøfte, hvordan de kan løse de problemstillinger, der er på det psykiske område – at der bliver sat nogle processer i gang.

Derudover er det vores håb, at vi via de projekter, der sættes i gang på de enkelte arbejdspladser, finder frem til metoder eller modeller for løsning af problemerne.''

Ordene kommer fra Dansk Sygeplejeråds 1. næstformand, Jette Molin, der er politisk hovedansvarlig for Projekt Psykisk Arbejdsmiljø. Projektet er sat i værk efter ønske fra Dansk Sygeplejeråds kongres og er nu nået så vidt, at de medvirkende sikkerhedsgrupper er klar til at gå i gang med opgaven. En opgave, de selv har udvalgt.

Jette Molin: ''Vi har ikke fra organisationsside formuleret, hvad der er af problemstillinger af denne art ude på sygeplejerskernes arbejdspladser. Vi har simpelthen ladet sikkerhedsgrupperne selv pege på, hvad de vil arbejde med, på de arbejdspladser, der er involveret i projektet.

Problemer af denne karakter kan faktisk kun løses på arbejdspladsen, og vi vil gerne finde ud af, hvordan en sikkerhedsgruppe kan tage fat på disse vanskelige problemstillinger i eget regi. Det er også baggrunden for, at vi har bedt sikkerhedsgrupperne om at finde emner eller problemstillinger, som ikke kræver eksperthjælp udefra for at blive løst. Det er væsentligt, at sikkerhedsgrupperne arbejder med emner eller problemstillinger, de selv kan håndtere og løse.

''Problemer med det psykiske arbejdsmiljø gøres ofte til personlige problemer for den enkelte. Er det et ærinde med projektet at få alle medarbejdere til at føle, at det er deres fælles problem?''

Jette Molin: ''Vi har i mange år haft erfaring for, at når der er tale om samarbejdsproblemer, så bliver disse problemer ofte gjort til problemer for enkeltpersoner. Det kan også være tilfælde af vold eller trusler om vold, der gøres til problemer for enkeltpersoner. I et projekt som dette, hvor man har både medarbejderrepræsentanten og ledelsens repræsentant i sikkerhedsgruppen med, tror jeg, at man allerede er nået et stykke ad vejen mod løsningen, når man i fællesskab formulerer et problem, som giver anledning til stress eller andre psykiske reaktioner.

Ofte vil det være meget vanskeligt for netop de personer, der rammes hårdest af et problem af denne art på en arbejdsplads, selv at pege på problemet og få andre til at erkende det.

Når man ser på faktorer, der kan være medvirkende til psykiske arbejdsmiljøproblemer, så kan der faktisk være mangfoldige årsager. Det kan være arbejdstidsplanlægning. Det kan være måder, man organiserer arbejdet på. Det kan være et spørgsmål om normering. Det kan være patienter/klienters særlige behov. Mange faktorer kan spille ind.

Det, der er spændende ved et projekt som dette, er selvfølgelig, om vi kan få belyst mange forskellige facetter af det psykiske arbejdsmiljø. Vi har allerede nu set, at de deltagende sikkerhedsgrupper vil beskæftige sig med mange forskellige emner. Men det er også sikkerhedsgrupper fra vidt forskellige arbejdssteder, der er involveret. Så jeg tror, vi får et bredt erfaringsmateriale, der kan vise os, om man kan tage meget konkret fat på problemstillinger af denne art.''

Altafgørende

''Hvad betyder det, at ledelsessiden er med?''

Jette Molin: ''Jeg mener, det er altafgørende. Problemer af denne art kan ikke løses, hvis ikke ledelsen er med. Problemer på et arbejdssted involverer altid ledelse. Dermed være ikke sagt, at det er ledelsen, der er årsagen til problemerne. Men der er kolossalt mange problemer, som kun kan løses, hvis ledelsen går i dialog med personalet. For mig handler dette projekt også i høj grad om ledelse og om samarbejde mellem menige medarbejdere og ledere.

Og så handler det også om udvikling. Udvikling af faget, udvikling af arbejdsindsatsen. Alle de processer, der hører til et arbejdssted. Derfor kan problemer af denne karakter ikke løses, hvis ikke begge sider af sikkerhedsorganisationen er med.

''Er der arbejdsgivere, som har udtrykt positive forventninger til projektet?''

Jette Molin: ''Arbejdsgiverne er faktisk meget positive over, at der en nogen, der går i gang med at arbejde med disse problemstillinger. Det burde egentlig have været et arbejdsgiverinitiativ, som vi nu har taget. Men der har ikke mig bekendt været nogen som helst negative bølger fra arbejdsgiverside over dette initiativ. Arbejdsgiverne er lige så klar over som vi, at det er meget afgørende for en arbejdsplads, at medarbejderne befinder sig godt. Det aflæses altid tydeligt på resultatet af den indsats, der bliver gjort.

Vi har også sikret os, at de medvirkende sikkerhedsgrupper har informeret den lokale ledelse og de øvrige medarbejdergrupper om, at projektet går i gang. De psykiske arbejdsmiljøproblemer vedrører jo bestemt ikke kun sygeplejerskerne, men involverer også de øvrige medarbejdere. Og ledelsen skal naturligvis ikke alene

Side 15

være informeret, men også positivt acceptere projektet. Det er den eneste chance, vi har, for at man lokalt accepterer, at de medvirkende tager af sted på kursus. Det har der heller ikke været problemer med.''

Idealer og virkeligheden

''Er det konflikten mellem høje faglige idealer og virkelighedens verden, der skaber problemerne?''

Jette Molin: ''Jeg tror, det er et af de helt store problemer. Måske vil projektet vise, at der er problemer helt andre steder, som vi ikke har været opmærksomme på. Men jeg er ikke i tvivl om, at konflikten mellem, at den enkelte sygeplejerske gerne vil gøre en så god faglig indsats som muligt, og oplevelsen af, at vilkårene ikke gør det muligt, er et kæmpe problem i sygeplejen, og det er også en af de ting, Dansk Sygeplejeråd hyppigst hører om. Det er bestemt en af de væsentligste faktorer, som påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Det er også grunden til, at jeg betragter faglig udvikling, et ordentligt psykisk arbejdsmiljø og tilfredshed med arbejdsindsatsen som noget, der hænger uløseligt sammen.

Også andre faktorer kan selvfølgelig spille ind. For eksempel tror jeg, man ikke har gjort sig klart, hvilken psykisk og fysisk belastning det er for et menneske at arbejde i skiftehold. Det er faktisk en vældig belastning at arbejde dag, aften og nat. Der er ingen tvivl om, at det kan give sig udtryk i stresssymptomer og andre psykiske reaktioner.

Også det meget pressede plejeforløb, vi oplever i dagens sundhedsvæsen, virker belastende. Og vi ved, at hvis der ikke er balance mellem de opgaver, der skal løses, og de ressourcer, der stilles til rådighed, så virker det kolossalt belastende.

Men der kan udmærket vise sig at være mange problemstillinger, som ikke vedrører økonomi, men handler om arbejdets tilrettelæggelse. Det kan også dreje sig om koordineringen mellem forskellige sygehusafdelinger. Det gør planlægning vanskelig og skaber mange frustrationer – også i forhold til andre faggrupper.

Generelt må man sige, at vi forlods kan have mange forestillinger om, hvad der er de væsentligste problemstillinger, men et projekt som dette er jo i virkeligheden et udviklingsforløb, som måske kan vise os, at der er helt andre forhold, vi ikke har været tilstrækkelig opmærksomme på.

Fagets image

''Arbejdsmiljøet har vel også stor betydning for et fags image?''

Jette Molin: ''Om arbejdsmiljøet har betydning for rekrutteringen til faget er vanskeligt at sige, men det har i hvert fald stor betydning for fastholdelsen i faget, og det har også betydning for, om medarbejderne ønsker at fortsætte på den pågældende arbejdsplads. Hvis arbejdsforholdene ikke er, som de skal være, er der så mange valgmuligheder i dag, at den enkelte formentlig vil flytte til et andet sted, hvor arbejdsforholdene er i orden.

Men det er klart, at det er afgørende vigtigt, at man får åbnet for en drøftelse af problemerne de steder, hvor man oplever en kollision mellem høje faglige idealer og de muligheder, der er til stede. Ligesom det er vigtigt at få drøftet ens egen opfattelse af faget i forhold til andres opfattelse af dig som person eller som fagperson. Der ligger nogle problemstillinger, som i høj grad er værd at arbejde med. Faglig udvikling er meget tæt forbundet med løsning af problemer af denne art.

Herudover skal vi selvfølgelig fortsat være opmærksomme på løsningen af de fysiske arbejdsmiljøproblemer, som stadig belaster sygeplejerskernes arbejdspladser. Der er rigtigt, at indsatsen hidtil har været koncentreret omkring løsningen af de fysiske arbejdsmiljøproblemer, men ikke desto mindre har vi fortsat kolossale problemer, hvad angår skader på bevægeapparatet. Der er fortsat alt for mange, som bliver invalider på vore arbejdspladser, og det rammer jo bestemt ikke kun sygeplejersker.''

''Hvordan skal erfaringer gjort ét sted blive formidlet videre til et andet?''

Jette Molin: ''Der vil blive udarbejdet en rapport, som rummer de erfaringer, man gør med projektets første fase. Det er nok vanskeligt på nuværende tidspunkt at sige, om der bliver tale om en slags 'brugsanvisning' for løsning af problemer af denne art. Men selve processen vil formentlig også give os nogle pejlinger i retning af, hvad vi videre skal foretage os.''

''Er der noget, der har overrasket dig allerede på nuværende tidspunkt?''

Jette Molin: ''Det, der måske overraskede mig allermest, var, at det var så vanskeligt at finde sikkerhedsgrupper, hvor både ledelsessiden og medarbejdersiden var repræsenteret med sygeplejersker, og hvor begge havde en vis erfaring i arbejdet. Det var heller ikke muligt at finde sikkerhedsgrupper, der opfyldte kriterierne, i alle 15 amtskredse, men kun i 12. Men det er heller ikke det mest afgørende. Det vigtigste er, at vi kommer i gang og når nogle resultater.''

Nøgleord: Arbejdsmiljø, Dansk Sygeplejeråd, interview, psykisk arbejdsmiljø, sikkerhedsorganisation.
 

Arbejdsmiljø

Problemløsning uden facitliste               

Vi behøver ikke altid være enige                

Personalet kom i klemme              

Den gode arbejdsplads kan kvalitetssikres