Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Når patienten ikke kan høre

Det er hospitalernes ansvar at bestille og betale tolkebistand, hvis en døv patient har brug for en tegnsprogstolk til at kommunikere med personalet. Men der opstår også i det daglige situationer, hvor personalet selv skal i kontakt med patienten. Her er det en god idé at lade papir og blyant ligge fremme på patientens bord og gøre sig særlig umage, for eksempel med sit kropssprog, når man henvender sig til patienten.

Sygeplejersken 1999 nr. 23, s. 6-9

Af:

Riinette Askgaard, BA.scient og tegnsprogstolk

Døvhed er et skjult handicap. Ved ambulant behandling bliver patienter ofte bedt om at tage plads i venteværelser, indtil deres navn bliver råbt op. Har man et svært høretab, er det ikke sikkert, at man opdager, at det rent faktisk er blevet ens tur, før man bliver prikket på skulderen eller ser sit navn skrevet på et skilt. Sådanne situationer opleves ofte af de godt fire tusinde døve, der bor i Danmark.

Et andet eksempel fra hverdagen, som vi på Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede har fået kendskab til, er en kommende mor, som ikke måtte få tolk under scanningen, men gerne under den efterfølgende lægekonsultation. Dette til trods for, at hele seancen kunne gøres på under den time, som tolken under alle omstændigheder skulle aflønnes for.

En døv person mangler enten hørelsen helt eller har en så begrænset hørelse, at den ikke kan bruges til at opfatte talesprog. Døve er enten født døve eller er blevet det i barndommen. Døvblevne er derimod vokset op som hørende og har først senere i livet mistet hørelsen helt eller så store dele af hørelsen, at almindelig talesproglig kommunikation ikke længere fungerer.

Selvom døvblevne har mistet hørelsen, er de naturligvis fortsat i stand til selv at tale dansk, men har brug for visuelle meddelelsesmåder, da synet træder mere og mere i hørelsens sted. Langt de fleste døve vælger at bruge tegnsprog som deres visuelle kommunikationsform, da tegnsprog er det eneste sprog, døve kan lære ad naturlig vej.

Døve er ikke stumme. Betegnelsen døvstum er derfor både misvisende og forkert. De fleste døve har en lille hørerest og er derfor i stand til at registrere meget kraftige lydindtryk. Med et høreapparat får mange døve en støtte til mundaflæsning og forstærkelse af forskellige lyde, som kan være vigtige signaler i trafikken eller i andre situationer.

Til gruppen af døve hører også døvblevne og svært hørehæmmede, som vælger at have deres sproglige, sociale og kulturelle tilhørsforhold i døveverden.

Døvhed kan opstå på grund af:

  • Arvelige faktorer
  • Skader under svangerskab eller i forbindelse med fødsel
  • Sygdomme ­ for eksempel røde hunde eller meningitis
  • Ukendte faktorer.

Brug af tolke

Døvhed giver primært et kommunikativt handicap. Der kan let opstå misforståelser i starten af et behandlingsforløb, indtil årsagen til de mange misforståelser bliver klarlagt, og relevant personale bliver informeret om en patients hørehandicap.

Tegnsprog er døves naturlige kommunikationsmiddel. Med hænderne, mimik og kropssprog får døve fortalt hinanden, hvad de har på hjerte. Men der kan opstå situationer, hvor det er én selv, der skal kommunikere med en døv patient. Hvad gør man så, hvis man ikke kan et eneste tegn?

Af Indenrigsministeriets skrivelse af 11. februar 1983 fremgår det, at det er hospitalernes ansvar at bestille og betale tolkebistand, men da døve patienter, ligesom hørende, ikke er en homogen gruppe, bør man altid spørge patienten, hvilken kommunikationsform han eller hun foretrækker, så hospitalsopholdet ikke bliver unødigt problematisk.

Når døve og hørende, som ikke kan tegnsprog, skal kommunikere sammen, er det bedste råd, at de bestiller en tolk til at oversætte fra dansk tale til dansk tegnsprog og omvendt. Størstedelen af aktive tegnsprogstolke har bestået en tolkeuddannelse, som siden 1996 har været på tre et halvt år.

Under uddannelsen lærer de studerende at tolke for døve og døvblevne samt bliver introduceret til tolkning for døvblindblevne. Under uddannelsen lærer de studerende også om tolkeetik og om de mange faldgruber, tolke skal være på vagt over for, når de tolker.

Professionel tolkning

Tolkeetik handler om diskretion og nøjagtighed. En tolks opgave er upartisk at oversætte det, der bliver sagt, så loyalt som muligt over for budskabet, og uden at tolken blander sig i samtalen med personlige meninger og holdninger. Det handler om at være professionel nok til at kunne sige fra over for en opgave, man ikke magter. Og det handler om metoder til forberedelse

Side 7

Billede

Side 8

samt regler for aflønning og arbejdstidsregler.

Tolken har tavshedspligt, så på denne måde er det muligt for den døve at værne om sit privatliv. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at bede pårørende om at tolke, medmindre det er et udtrykkeligt ønske fra patienten selv.

Når tolken tolker, vil han eller hun vælge at tolke i 'første person' ved at sige 'jeg' og ikke 'hun siger'. Det er der to grunde til. For det første vil det give væsentligt færre situationer, hvor tolkebrugerne kan komme i tvivl om, hvem der siger hvad, og for det andet er det med til at etablere en forestilling om, at de to tolkebrugere taler direkte med hinanden uden tolk. Tal derfor direkte til patienten og ikke til tolken, selvom det er tolkens stemme, du hører.

Forskellige tegnsprog

Som tolk kan man komme ud for at skulle tolke til døve, som bruger et andet tegnsprog end dansk tegnsprog. Tegnsprog er ikke et internationalt sprog. Med tolkenes kendskab til dansk tegnsprogs grammatiske opbygning og brug af en form for internationale tegn, er det alligevel muligt at få formidlet et budskab videre.

Et lands tegnsprog er, som andre sprog, forbundet med dets kultur. Derfor kan udførelsen af et tegn, hvis form er bestemt af dets betydning, variere i forskellige kulturer.

Som eksempel kan nævnes, at tegnet for hund i dansk tegnsprog er en efterligning af den bevægelse, der laves, når man vil kalde en hund til sig ved at slå sig selv på låret. I Nigeria efterligner man i stedet den bevægelse, man udfører, når man kaster en sten efter en hund. Derfor kan nogle tegn være forståelige nok for døve fra samme kontinent, men meget forskellige fra hvad døve vil vælge at gøre andetsteds.

Derudover er der alle de tegn, hvis betydning ikke styrer formen, som ofte varierer fra sprog til sprog. Derfor er det vigtigt at afsætte særlig god tid til tolkninger mellem dansk tale og et andet tegnsprog end det danske, da det kan være nødvendigt for tolken at udtrykke sig på flere forskellige måder, før informationen bliver forstået.

Det kan også være nødvendigt at benytte døve som tolke. Ofte vil døve have nemmere ved at forstå og formidle informationer til hinanden, end tolke vil kunne, da tegnsprog for langt de fleste tolke er et tillært fremmedsprog med en grammatisk opbygning, der adskiller sig væsentligt fra opbygningen i deres auditive sprog.

Igennem tiderne er tegnsproget blevet kaldt mindre flatterende navne som døvstummesprog,abesprog, fagter og gebærder, men efter man begyndte at lave decideret tegnsprogsforskning, har flere og flere lande anerkendt tegnsprog som selvstændige og fuldgyldige sprog i stadig udvikling. Dansk tegnsprog er mere end blot en gengivelse af dansk med hænderne.

Videnscenter

Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede er en landsdækkende institution, som arbejder med indsamling, bearbejdning og formidling af viden om hørehandicap. Medarbejdere deltager gerne i eksempelvis temadage og fyraftensmøder med foredrag om de aspekter, der knytter sig til at være hørehandicappet. Kontakt Videnscentret, telefonnummer: 45 83 38 00.

At tale med en døv

Skal man give en besked til en døv patient, hvor der ikke er tolk, kan det være en mulighed at skrive beskeden. Derfor er det en fordel, hvis der på patientens bord altid ligger papir og blyant fremme. Man skal dog være klar over, at dansk er et vanskeligt tilgængeligt sprog for døve, og nogle døve patienter vil derfor have behov for, at skriftlig information formuleres kort, præcist og enkelt.

Alle ­ også hørende ­ støtter sig til mundaflæsning i meget større grad, end man som regel selv er klar over. Men det er vanskeligt udelukkende at få informationer via mundaflæsning af en længere talestrøm, hvor den ene mundstilling lynhurtigt afløses af den næste.

Man kan aflæse cirka en tredjedel af de danske sproglyde på munden. De resterende to tredjedele artikuleres længere tilbage end læberne, nemlig i mundhulen og svælget, så de er umulige at aflæse på læberne. Når der imidlertid er nogle døve, der kan mundaflæse med relativt stor sikkerhed, beror det på, at ord og almindelige korte fraser for døve

Side 9

udgør en helhed, således at de genkendes på få kendemærker.

Færdigheder i mundaflæsning forudsætter kendskab til talesprogets ord og deres betydning, situationsfornemmelse, kombinationsevne, fantasi, koncentration og langvarig øvelse. Da mundaflæsning er så krævende, kan man ikke forvente, at døve skal kunne koncentrere sig om ren mundaflæsning i mere end cirka ti minutter ad gangen. I en stresset situation som eksempelvis en hospitalsindlæggelse forværres betingelserne for mundaflæsning yderligere. Det samme gør sig gældende, hvis patienten er omtåget af medicin.

Så for at lette opgaven, skal der være gode lysforhold. Det vil sige, at lyset skal falde på selve ansigtet og ikke bag ansigtet. Der skal være øjenkontakt, hver gang der bliver sagt noget. Personerne skal være i øjenhøjde, hvilket bliver særlig aktuelt, hvis den døve patient er sengeliggende eller et barn. Ved at have noget i munden, som for eksempel tyggegummi eller noget, der skjuler læberne som skæg eller maske, besværliggøres mulighederne for mundaflæsning yderligere.

Det hjælper ikke at hæve stemmen eller at prøve at gøre sine mundbevægelser ekstra tydelige ved at overdrive artikulationen. Brug derimod kropssprog. Gør beskeden tydelig for øjet ved at bruge mimik og pege på det, der tales om. Brug billeder/plancher, gestik, ryst eller nik med hovedet. Bliver beskeden ikke forstået, så prøv at gentage med andre ord eller vendinger. Vær indstillet på, at det kræver tid.

Generthed ved at spørge igen

Den væsentligste forskel på at have døve frem for hørende patienter på afdelingen vil nok være kommunikationen. Derudover har døve patienter lige så forskellige holdninger til, hvad der er god behandling som andre patienter. Det er derfor ikke muligt at fastslå eksempelvis hvilken sengeplads, der måtte være bedst for døve.

Nogle døve vil synes, at den bedste sengeplads er tæt ved døren. Så vil man som adspredelse kunne ligge og følge med i aktiviteterne på afdelingen.

Andre døve vil mene, at netop sengen ved døren er den værst tænkelige, da der vil være alt for megen visuel støj her. For døve kan visuel støj være lige så forstyrrende som fingre, der trommer i bordet eller trykken på kuglepenne kan være for hørende. Når døves ønsker er så forskellige, vil den bedste løsning altid være at lytte til den enkelte patients ønsker og tage hensyn til dem, såfremt det er muligt.

Forklar patienten om afdelingens rutiner og husk, at beskeder, der bliver sagt på gangen bag forhæng eller maske, ikke bliver opfattet af den døve patient.

Når døve skal telefonere, har de brug for en teksttelefon eller en telefax. Det er derfor en god ide, at alle på afdelingen ved, hvordan man får fat på teksttelefonen.

Nogle døve foretrækker, at personalet hjælper til ved telefoneringen. Det gøres ved, at det, den døve patient skriver, bliver læst op, og det, der bliver svaret i røret, bliver skrevet ned.

For at døve skal kunne følge med i dansksprogede tv-udsendelser, skal de være tekstet. Hjælp med at slå Tekst-Tv-teksterne til på tv (DR side 399 og TV2 side 333).

Hvis der er nogle instrukser, den døve patient skal følge efter udskrivningen, er det vigtigt, at man er sikker på, de er blevet forstået. Et smil fra patienten som svar kan godt dække over en generthed for at spørge igen. Det er altid en god ide at få skrevet beskeden ned.

Bestilling af tolk   

Tegnsprogstolke kan bestilles på følgende numre:

København: 33 24 17 77

eller 35 39 51 99

Odense: 66 14 28 32

Aalborg: 98 13 31 77

Århus: 86 19 66 44

Fredericia: 75 92 29 66

 
Riinette Askgaard er ansat som centermedarbejder på Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede. 

Nøgleord: Baggrund, døvhed, tegnsprog, tolkning, Videnscenter for døve. 

Tolkeetik handler om diskretion og nøjagtighed. En tolks opgave er upartisk at oversætte det, der bliver sagt, så loyalt som muligt over for budskabet.Det er hospitalernes ansvar at bestille og betale tolkebistand.En professionel tolk har tavshedspligt. Det er ikke hensigtsmæssigt at bede pårørende om at tolke, medmindre patienten selv udtrykkeligt ønsker dette.