Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Hygiejnen halter

Når børnene får vasket hænder, nedsættes smitten og sygefraværet i daginstitutionerne.

Sygeplejersken 1999 nr. 5, s. 39

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

For et års tid siden havde jeg min gang på et fritidshjem, som jeg vil karakterisere som en ren perle. En pragtfuld gammel villa dannede rammen om 80 unger og seks meget engagerede personalemedlemmers udfoldelser.

En dag i efteråret sad der en stor plakat på døren til fritidshjemmet, hvor der stod:

'Store problemer: Vi har brug for fælles hjælp for en aktiv indsats mod: – Hosten, harken og snotten – galopbæ og opkast – lus i millionvis – børneorm og ægte kighoste. Det er rent ud sagt for meget – derfor gå til lægen, hvis børnene har symptomer. Hold børnene hjemme, til de er så friske, at de kan klare en hel hverdag'.

Teksten blev afsluttet med en opfordring: 'Gør en aktiv indsats for at lære børnene at vaske hænder efter wc og før spisning og madlavning'.

Teksten demonstrerer viden om hygiejnens betydning for smittespredning og sygelighed og viser et talent for at meddele sig meget direkte.

Problemerne er velkendte over det ganske land. I mange daginstitutioner mødes forældrene af sedler på opslagstavlen med påskriften 'Vi har børneorm', men ikke med nogen anvisning på, hvad 'vi' så kan gøre ved det.

Oplagt felt

Et af midlerne er simpelt, og da sundhedsplejersker faktisk er pålagt at være konsulenter på hygiejneområdet i 'lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge fra 1996', er håndhygiejne et oplagt felt at sætte spot på.

Og det er faktisk, hvad to sundhedsplejersker i Odense har gjort. Forældre, børn og personale i fire børnehaver har på forskellig vis fået undervisning i, hvordan og hvornår man vasker hænder. Forældrene fik en folder om håndhygiejne med hjem. Børnene fik fortalt et eventyr om prinsessen, der ikke ville vaske hænder, men alle gode eventyr ender lykkeligt, og naturligvis ender prinsessen også med at vaske hænderne rigtigt. Børnene fik et diplom og en bog med hjem, og i institutionerne tog sundhedsplejerskerne udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens bog om hygiejne i daginstitutioner. Denne bog var ikke kendt af personalet.

Samtidig erfarede sundhedsplejerskerne, at hygiejne er et lidt vanskeligt emne at håndtere, fordi der kan ligge en indbygget kritik i at tale om noget så banalt som at vaske hænder, en formodning om, at personalet i institutionerne ikke ved nok og ikke gør nok for at sikre, at børnene virkelig får vasket poterne på de rigtige tidspunkter.

Det viste sig at være en værdifuld satsning, de to sundhedsplejersker gjorde, da de tog hul på emnet.

Kedeligt emne?

Den undervisning og vejledning, sundhedsplejerskerne gav, resulterede i, at børnene i de fire børnehaver havde et fald i sygefravær på 34 procent i en periode på et halvt år.

Eftersom små børns sygedage udgør et stort problem for alle småbørnsforældre, er der tale om en betragtelig gevinst ved at have øje for noget så simpelt som håndvask.

Sundhedsplejerskernes arbejde med hygiejnen i daginstitutioner er formidlet i rapporten 'Håndhygiejne & småbørns sygelighed i daginstitutioner', så andre interesserede kan hente inspiration der.

Sundhedsplejerskerne syntes selv, at det var dejligt at beskæftige sig med noget konkret og jordnært, men hvorfor er hygiejne ikke med på sygeplejerskers topti-liste over spændende emner? Jeg har aldrig set en eksamensopgave eller et projekt, hvor der blev demonstreret en åbenlys interesse for hygiejnen i sygeplejen. Et besøg på en sengeafdeling giver samme fornemmelse. Hvis man af vanvare kommer til at berøre patientens sengebord, risikerer man at hænge fast i gammel saft og madrester, og sengen kan let bære præg af seponerede katetre og tidligere dræn i form af afslørende pletter. Hvem skal egentlig gøre seng og sengebord rent hver dag?

I mesterlæretiden hørte rengøring af sengebordet med til helhedsplejen. Sådan er det ikke i dag, men hvem sørger så for, at bakterierne ikke stortrives i patientens nærmiljø med stærkt øget risiko for infektioner som en følge?

Det er ikke rigtig til at finde ud af, hvor ansvaret for rengøringen er placeret, og hvor rent eller hvor snavset der må være på et sygehus, men noget tyder på, at det bliver nemmere engang i fremtiden.

Statens Serum Institut og DANSK STANDARD er gået i gang med at udvikle en dansk hygiejnestandard for sundhedsvæsenet. Hensigten er at udarbejde en standard, der giver mulighed for evaluering og eventuelt certificering i sammenhæng med ISO-systemet.

Projektet har som mål at beskrive hovedkrav til et kvalitetsstyringssystem, så afdelinger, lægepraksis med videre kan formulere mål, der sikrer et ordentligt hygiejneberedskab.

Hygiejnesygeplejersker indgår sammen med andre fagpersoner i de arbejdsgrupper, som skal beskrive hygiejniske nøgleområder for håndhygiejne, rengøring, huddesinfektion med videre.

Arbejdet skal være færdigt i efteråret år 2000.

Hygiejneberedskabet på de danske sygehuse skal altså ikke blot bestå af en række instruktioner og procedurebeskrivelser, beredskabet skal vurderes systematisk og regelmæssigt, så hygiejnen kommer til at indtage en fremtrædende og synlig plads i det danske sundhedsvæsen.