Om dagen passede Glenda Wilschut sit arbejde som psykiatrisk sygeplejerske. Om aftenen og i weekenderne hjalp hun ofre for apartheidstyrets politistatsmetoder. I 1993 var hun med til at etablere Sydafrikas første traumecenter for tortur- og voldsofre efter dansk model. Sidst har hun været med i præsident Nelson Mandelas Sandheds- og Forsoningskommission.
Læger og sygeplejersker er blevet afskediget, tilbageholdt, fængslet og tilmed torteret under apartheidstyret. Men Sandhedskommissionens efterforskning viser også, at mens nogle blev ofre, var andre medvirkende til overgrebene. Derfor er der brug for en ny etisk kodeks.
Sydafrika er et af verdens mest voldsplagede lande. Traumecentret for Tortur- og Voldsofre i Cape Town hjælper ofrene for apartheidtidens overtrædelser af menneskerettighederne, men yder også krisehjælp til enkeltindivider og hele lokalsamfund, der er blevet ofre for den vold, der er fulgt i kølvandet på apartheidstyrets fald.
Antallet af voldtægter i Sydafrika er alarmerende. Ifølge statistikken risikerer én ud af hver tredje kvinde at blive voldtaget. Krisecentre på hospitaler, hvor ofrene kan henvende sig direkte, er løsningen, siger de afrikanske sygeplejersker.
Personalet har selv et ansvar for at forebygge de fejl, der fører til patientklager, sagde næstformand Grete Christensen på en konference om sundhedspersonalets retssikkerhed. Men en mere systematisk udnyttelse af klagerne til kvalitetssikring er også på vej.
I arbejdet med sindslidende er det etablerede psykiatriske system og kommunernes socialforvaltninger ikke længere alene på banen. Under betegnelsen socialpsykiatri eller lokalpsykiatri har kommunerne opbygget en række tilbud om støtte i dagligdagen. Men samarbejdet mellem socialpsykiatrien og det etablerede system er ofte problematisk.