Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Forebyg klager

Personalet har selv et ansvar for at forebygge de fejl, der fører til patientklager, sagde næstformand Grete Christensen på en konference om sundhedspersonalets retssikkerhed. Men en mere systematisk udnyttelse af klagerne til kvalitetssikring er også på vej.

Sygeplejersken 1999 nr. 5, s. 12-13

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Risikoen for at få en klagesag er flere hundrede gange større for en læge end en sygeplejerske. Men patientklager rammer sygeplejersken nøjagtig lige så hårdt som lægen,'' sagde Grete Christensen, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, på en fælles konference om sundhedspersonalets retssikkerhed den 18. januar.

''Det er vigtigt, at man støtter hinanden og får talt åbent om tingene, når der kommer en klagesag. Men også, at man får påpeget de faktorer på arbejdspladsen, der ikke er i orden, og som ofte er medvirkende, når en enkeltperson får en påtale.''

Det kan dreje sig om et voldsomt arbejdspres eller dårligt apparatur, sagde Grete Christensen. Men problemet kan også være arbejdsgange, der ikke forebygger uheld og forvekslinger i tilstrækkelig grad.

Et eksempel gav overlæge Agnes Hauberg, Patientklagenævnet. Hun gennemgik en sag, hvor en patient med lymfekræft fik præparatet Lomustine fem dage i træk, selv om det kun var ordineret for én dag. (Sagen var omtalt i Sygeplejersken nummer 50/98). I denne sag fik en sygeplejerske kritik for manglende omhu og samvittighed.

Eksemplet fik Beth Lilja Pedersen, medlem af Patientklagenævnet og Lægeforeningens lægeansvarsudvalg, til at reagere:

''Det mest frustrerende ved en sådan sag er, at punktum er sat, når man har taget stilling til, om nogen har foretaget sig noget ansvarspådragende. En måned efter sker det samme et andet sted. De utallige sager om kemoterapi kunne måske være undgået, hvis man for fem år siden havde indført et system i alle onkologiske afdelinger, der kunne forebygge fejlene. Hvis ansvar er det? Ikke nogens, i øjeblikket.''

Sagsdatabase

En række deltagere i konferencen blandt andet formanden for Retslægerådet, professor Ib Lorenzen, efterlyste, at man udnytter patientklagesager til kvalitetssikring på en mere systematisk måde. Hidtil har man kun offentliggjort udvalgte sager.

Sådan et initiativ er ikke så langt væk, svarede Agnes Hauberg:

''Sundhedssstyrelsen har oprettet en sagsdatabase, hvor der bliver leveret data både fra Patientklagenævnet, Patientforsikringen og Sundhedsstyrelsens egne tilsynssager. I Patientklagenævnet er vi gået i gang med at kode 7.000 sager med 10.000 afgørelser, som vil blive lagt ind i løbet af 1999. Det vil sige, at vi får mulighed for at samle og gennemgå sager inden for relevante områder.''

Hvordan databasen skal bruges, kunne Agnes Hauberg dog ikke sige noget om. Hun henviste til, at Folketinget for øjeblikket forhandler om, hvordan Patientklagenævnets afgørelser skal gøres offentligt tilgængelige.

Et flertal har fremsat forslag om, at alle afgørelser skal offentliggøres i anonymiseret form. Men sundhedsminister Carsten Koch mener, at det bliver for dyrt. Det vil være for arbejdskrævende at anonymisere flere tusind afgørelser om året.

Anmeldelsespligt

Formanden for Embedslægeforeningen, Jens Misfeldt, Viborg Amt, efterlyste en egentlig hændelsesdatabase efter svensk model og et tilsyn, der har til opgave at kontrollere, om systemerne er skruet sammen, så fejl og uheld forebygges.

I Sverige har sundhedspersonalet nemlig pligt til at anmelde fejl og afvigelser fra fastlagte rutiner.

Det fik Lægeforeningens advokat, Bent Unmack Larsen, til at advare mod at blande patientklager og kvalitetssikring sammen.

''Patientklagenævnet bør forblive et patienklagenævn, og kvalitetssikringen bør lægges et andet sted. Forudsætningen for, at man kan basere kvalitetssikring på de hidtidige erfaringer, er jo, at de personer, der skal levere oplysninger om fejlene, ikke bliver holdt til ansvar for dem.

Patientklagesystemet er bagudrettet og går ud på at drage til ansvar for noget, der er sket. Kvalitetssikringen er fremadrettet. Hvis de to ting bliver blandet sammen, vil det gå ud over kvalitetssikringen. Det viser de svenske erfaringer.''

Konferencen blev holdt af Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening og Tandlægernes Nye Landsforening.

Side 13

Billede

Nøgleord: Kvalitetssikring, Patientklagenævnet, retssikkerhed.

Billedtekst
Når det gælder medicin, er den enkelte sygeplejerskes omhu ikke nok. Systemerne skal også være indrettet, så de forebygger fejl.Arkivfoto.