Det er ikke en selvfølge, at sygeplejerskeuddannelsen får ret til en bachelortitel, i det øjeblik den kommende lov om de mellemlange, videregående uddannelser træder i kraft, påpeger Aase Langvad, næstformand i Dansk Sygeplejeråd. En reform af sygeplejerskeuddannelsen skal løfte niveauet. Undervisningsministerens lovforslag om de mellemlange videregående uddannelser kommer til behandling først i det nye år.
''Nogle gange er jeg nødt til at tilbringe tre eller fire døgn på sygehuset i træk. Min morgenmad og aftensmad består af brød og te. Mere er der ikke råd til for den løn, jeg får. Nogle gange mister jeg lysten til at være læge, for tit må jeg gå sulten på arbejde den sparsomme kost kompenserer ikke for mit energitab på arbejdet. Men hvis jeg ikke møder op på fødeafdelingen, er der ingen til at hjælpe mine patienter. Alle kvinder i Mujnak fejler et eller andet. På grund af fattigdommen og det sundhedsskadelige miljø,'' fortæller eneste gynækolog på Mujnas distriktssygehus Khalbike Sjimuratova, der ligesom resten af befolkningen i den forsvundne Aralsøs giftige ørken bruger alle sine kræfter på at kæmpe mod sult, fattigdom og udslettelse.
Mange sikkerhedsrepræsentanter må give op efter to år på posten, fordi de møder modstand fra kolleger, som ikke ønsker, at der skal ske for mange ændringer af arbejdsgangene. At opnå succes med sikkerhedsarbejdet kræver mod, tålmodighed og en god portion samarbejdsevne. Det fremgik af Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljømesse.
Funktionsbærende enheder skal ikke bare accepteres. Det ny fænomen stiller flere spørgsmål, end det giver svar. Hvor bliver fx det gode, sammenhængende patientforløb af? Og hvordan skal de funktionsbærende enheder ledes?
Alle patienter, både indlagte og ambulante, skal systematisk spørges om deres alkohol- og tobaksforbrug, og patienter, som ryger eller har et overforbrug af alkohol, skal tilbydes hjælp. Det er et af målene på Bispebjerg Hospital, som er modelhospital for det forebyggende sundhedsarbejde i Danmark. Denne artikel sætter fokus på metode og erfaringer fra udviklingen af forebyggelsessamtaler med patienter.
Medicinsk teknologivurdering (MTV) er ikke kun et anliggende for Sundhedsstyrelsen og andre centrale aktører. Det viser et MTV-projekt på decentralt niveau. Erfaringerne fra projektet indeholder en række anbefalinger til, hvordan medicinsk teknologivurdering kan gribes an på fx sygehusene.