Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Glade for individuel løn

Sygeplejerskerne på universitetshospitalet i Malmø har fået flere penge ud af det nye lønsystem. Det opleves som retfærdigt, fordi afdelingerne selv bestemmer, hvad der skal give mere i løn. Den største anke er, at lønforskellene sygeplejerskerne imellem er blevet for små.

Sygeplejersken 2000 nr. 21, s. 20-23

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Billede

Side 21 

Svenske sygeplejerskers satsning på individuel løn ser ud til at give gevinst.

Den femårige overenskomst 1995-2000 er gået ind i sit sidste år, og i de svenske sygeplejerskers organisation, Vårdförbundet, konstaterer man, at den har givet sygeplejerskerne en bedre lønudvikling end de fleste andre offentligt ansatte.

''Vi har ingen nøjagtige statistikker endnu, men vi har fået 23-24 pct., hvor andre kommunale grupper har fået omkring 17 pct.,'' oplyser Berit Larsson, næstformand i Vårdförbundets Malmø-kreds.

Sygeplejerske Lena Svensson, mave-tarm-kirurgisk afdeling på universitetshospitalet i Malmø, ser lige så positivt på udviklingen.

''Selv om det stadig ikke er nok, er der virkelig sket noget med lønnen i de seneste år,'' siger hun.

Det var ellers uden begejstring, de svenske sygeplejersker sagde ja til et mæglingsforslag i begyndelsen af 1996. Forud lå en syv uger lang strejke, og mæglingsforslaget blev kun accepteret, fordi ingen i Vårdförbundet troede på resultater af at fortsætte konflikten.

Overenskomsten garanterede lønforbedringer på minimum 14,2 pct. i gennemsnit. Det syntes de svenske sygeplejersker var for lidt, i betragtning af at overenskomsten skulle løbe i fem år.

Men Vårdförbundets ledelse så muligheder i, at den nye overenskomst gav sygeplejersker og arbejdsgivere friere hænder til at forhandle lokalt end nogensinde før.

Alle lønforhøjelser blev lagt ud til lokal forhandling, og der er ikke længere noget, der hedder grundløn eller minimumsløn. Lønnen bliver simpelthen, som man aftaler det på arbejdspladsen.

Tillidsfolk forhandler

På mave-tarm-kirurgisk afdeling i Malmø er det Lena Svensson, der som tillidsrepræsentant, facklig företrädare, forhandler lønnen for afdelingens godt 70 sygeplejersker direkte med afdelingens chef.

Vårdförbundets Malmø-afdeling sidder ikke engang med ved bordet, og det gør Vårdförbundets klub på sygehuset heller ikke.

''Vi kan støtte og diskutere med tillidsrepræsentanterne, men det er dem, der forhandler,'' siger klubbens formand Anette Göransson.

''Og hvis der ikke er valgt nogen tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, fastsætter arbejdsgiveren selv lønnen. Vi går ikke ind og forhandler for dem.''

Lena Svenssons modpart i forhandlingerne er vårdenhetschef Gunilla Edberg, der som leder af afdelingen også har det faglige ansvar. Hun kender patienterne og den sygepleje, de har brug for.

På universitetshospitalet i Malmø er sengene og det ikke-lægelige personale organiseret i 10 afdelinger, de såkaldte vårdenheter.

Lena Svensson arbejder i Vårdenhet 1, hvor der ligger mave-tarm-patienter, overvejende kirurgiske, men også et mindre antal medicinske. Patienterne kræver omfattende teknisk sygepleje, men også megen psykisk støtte. Det store flertal har en cancerdiagnose.

Side 22 

Vårdenhetscheferne er alle sygeplejersker, og det betragter Lena Svensson som en stor fordel, når der skal forhandles løn. Det giver en bedre kommunikation, og de faglige argumenter får den vægt, de skal have.

Ved de lokale forhandlinger i 1999 lykkedes det endda at få flere penge på bordet, end sygehusledelsen først havde tænkt sig at give.

''Vi krævede flere penge for at kunne betale en løn, der svarer til vores høje kompetence og store ansvar,'' fortæller Lena Svensson.

''Vi argumenterede med, at det var nødvendigt, hvis vi skulle beholde vores sygeplejersker. Og vi fik flere penge.''

Aktive får mest

I Sverige ligger lønniveauet på sygehusene et par tusind kroner under niveauet i kommunerne.

Lena Svensson er en af de sygeplejersker i Vårdenhet 1, der tjener mest. Hun har 18.000 svenske kr. om måneden plus tillæg for skæve arbejdstider, i alt omkring 19.000 kr. (16.720 danske kroner). Efter skat bliver det 12-13.000 kr. (10.500-11.500 danske kroner).

Hun er meget erfaren, har været på afdelingen i 11 år.

''Det går stærkt med Lena!'' bemærker den studerende Ragna Jónsdóttir, som er i praktik hos hende.

''Jeg har taget megen efteruddannelse og været med i mange projekter,'' siger Lena Svensson selv.

''Meget af tiden er jeg frikøbt, og netop nu er jeg i gang med en omlægning af afdelingens dokumentation, som skal foregå på edb.

Vi er et par stykker, som får 19-20.000, fordi vi er aktive og tilfører afdelingen ekstra ressourcer. Det er ikke kun et spørgsmål om uddannelse, det er også, hvad den enkelte selv lægger i sit arbejde.'' Det er meget naturligt Vårdenhetens specialsygeplejersker, der ligger i toppen.

Enheden har en specialist i parenteral ernæring, to stomisygeplejersker og et par kontaktsygeplejersker, der har kontakt til cancerpatienter før, mellem og efter indlæggelserne. Eller har til opgave at forberede de korttidskirurgiske patienter, så de kan gå direkte til operation ved indlæggelsen.

Den bedst betalte får 22.000 kr. om måneden. Hun er snart færdig med en videnskabelig uddannelse og er meget brugt som underviser både i Sverige og udlandet.

I gennemsnit får Vårdenhetens godt 70 sygeplejersker 17.800 kr. om måneden. Den laveste månedsløn er 15.800 kr.

Kompetenceskala

''Der er jo aldrig nogen, der er tilfreds med deres løn,'' bemærker Lena Svensson til spørgsmålet om, hvordan den individuelle løn fungerer.

Men hun tilføjer, at kollegerne aldrig retter deres utilfredshed mod hende eller den anden tillidsrepræsentant, hun forhandler sammen med. De ved, at hun gør, hvad hun kan.

Når hun forhandler, sker det heller ikke efter eget forgodtbefindende. Afdelingens tillidsrepræsentanter har sammen med vårdenhetschef Gunilla Edberg udarbejdet en såkaldt kompetensstega, en kompetenceskala, som beskriver fire niveauer for sygeplejerskekompetence.

''Trin 1 er nybegynderen,'' forklarer Gunilla Edberg.

''Trin 2 er en almindelig sygeplejerske, der kommer, gør sit arbejde og går hjem igen.

På trin 3 begynder sygeplejersken at interessere sig mere for sit arbejde, samarbejder med afdelingssygeplejersken om at indføre nye rutiner og kommer med artikler og forslag.

På trin 4 ligger sygeplejersker med specielle ansvarsområder.

Og vi taler om at tilføje et trin 5 for sygeplejersker med en videnskabelig uddannelse.''

Når lønforhandlingerne nærmer sig, samler Lena Svensson kollegernes lønkrav ind og deres begrundelser. Samtidig går sygeplejerskerne til udviklingssamtaler en for en med afdelingssygeplejersken, og derefter gennemgår afdelingssygeplejerskerne alle deres sygeplejersker med vårdenhetschefen.

Når Lena Svensson og Gunilla Edberg mødes til forhandlinger, diskuterer de dels, hvor den enkelte ligger på skalaen, dels hvad de enkelte skalatrin skal give.

De fleste ligger et sted omkring trin 2-3, siger Gunilla Edberg. Og af de godt 70 sygeplejersker i vårdenheten er langt de fleste udmærket klar over, hvor de ligger.

''Der er måske fem, som ikke ved det. Folk er jo ganske modne.''

Nyuddannede får mest ud af markedskræfter

For nogle år siden førte besparelser og ansættelsesstop på de skånske sygehuse til et overskud af sygeplejersker, noget de københavnske sygehuse nød godt af.

I dag er situationen en anden. Der er mangel på sygeplejersker i Skåne, og det har givet bonus ved forhandlingerne på Malmö Almänna Sjukhuset, siger Anette Göransson fra Vårdförbundets klub.

De senere år er lønnen blevet løftet i de afdelinger, der har haft svært ved at skaffe personale nok. Det har drejet sig om intensiv- og anæstesiafdelingerne, om medicin og ortopædkirurgi.

Side 23 

''Men det var ikke sådan, at man tog fra andre grupper. Der blev reelt lagt flere penge ud til de afdelinger, der havde problemer.''

Sygeplejerskemangelen har imidlertid også haft en anden virkning på lønniveauet. Individuel løn har ikke ført til større lønspredning blandt de svenske sygeplejersker, som man måske kunne forvente.

Tværtimod er forskellen mellem de lavest- og de højestlønnede blevet mindre i perioden.

''Lønforskellen på en nyuddannet og en erfaren sygeplejerske er blevet for lille. I dag kommer de nye ind og får næsten det samme som vi gamle,'' siger Lena Svensson.

''Det vil sige ­ de skal jo ikke have mindre. Men vi skal have noget mere.''

Gunilla Edberg kan fortælle, at de nyuddannede ser sig godt om, før de siger ja til et job, og presser lønnen, så hårdt de kan. Vårdenhetscheferne ringer til gengæld sammen for at undgå at blive spillet ud mod hinanden.

På kort sigt er det altså de nyuddannede, der får mest ud af markedskræfterne. Men på længere sigt vil det blive nødvendigt at løfte hele sygeplejerskegruppen, mener Gunilla Edberg.

''Hvis man får folk ind til 16.000, som egentlig kun skulle have haft 15.000, så skal de erfarne også løftes. Ellers bliver hele systemet slået i stykker.''

Styrker faglighed

Anette Göransson fra Vårdförbundet peger på Vårdenhet 1 som en af de arbejdspladser, hvor systemet virker efter hensigten. Hvor der er god sammenhæng mellem faglighed og løn.

''De steder, hvor det ikke fungerer så godt, er arbejdspladser, hvor man ikke er blevet enige om, hvad der skal give mere i løn. Det giver en mere subjektiv bedømmelse af medarbejderne, og så opleves systemet som uretfærdigt.''

I starten var det dog svært for nogle at acceptere, at der skulle være forskel på folk, husker Lena Svensson. Alle var jo grundlæggende sygeplejersker med den samme uddannelse.

''Men nogle af de yngre kan være vældig produktive. Så kommer der måske en mellemperiode, hvor man stifter familie. Hvor man passer sit arbejde og går hjem. Og så er der igen dem, der som jeg har fået børnene fra hånden. De klarer sig selv, og så får man igen tid til at gøre meget ud af sit job.''

Nu er systemet indarbejdet og almindeligt accepteret.

''Og det er godt for afdelingen, for det belønner dem, der virkelig engagerer sig og bruger deres kompetence,'' siger Lena Svensson.

''Det er ikke nok at gå på et kursus, man må også vise, at man bruger det, man har lært.''

Gunilla Edberg er heller ikke i tvivl om, at individuel løn stimulerer den faglige udvikling. Guleroden virker faktisk så godt, at det til tider er ved at blive for meget.

''Jeg har indimellem måttet slå koldt vand i blodet på folk, så det ikke endte i hysteri: ''Jeg må gøre noget, jeg må tage på kurser, så jeg kan komme på trin 3, jeg må læse artikler og udvikle rutiner.''

Derfor har vi nogle år valgt også at belønne dem, der gør noget for et godt arbejdsklima eller er vældig dygtige til at lytte og omgås patienterne.''

Sygeplejersken med de grønne fingre

For et par år siden blev der udformet et samtaleark til brug ved medarbejdernes udviklingssamtaler. Det skal sikre, at personlige egenskaber som tålmodighed, modenhed osv. også kommer til at indgå i vurderingen af den enkelte sygeplejerske.

For det er altid nemmere at pege på formel kompetence. Men Lena Svensson synes indimellem det lykkes ganske godt også at få anerkendt de mere udefinerlige kvaliteter hos en sygeplejerske.

''Selv om det kan være svært at pege på, hvad det er, der kendetegner sygeplejersken med de grønne fingre. Det er hende, der aldrig taber hovedet og kan gå ind overalt. Men hvordan beskriver man det?''

Det er et spørgsmål, der også optager Gunilla Edberg. Det kan ikke nytte at spørge patienterne, de er næsten altid tilfredse. Kollegerne ville formentlig være et bedre bud.

''Vi er endt med at sige, at det må være en vurdering, som afdelingssygeplejerskerne foretager. De har som regel en vældig god fornemmelse af deres sygeplejersker.''

Så må Gunilla Edberg afveje bedømmelserne ud fra sit kendskab til de fem afdelingssygeplejersker.

''De er også forskellige, og nogle vil måske bedømme medarbejderne positivt simpelthen for at være flinke. Så jeg må igen spørge dem ud, for et retfærdigt system kræver, at vi som bedømmere tænker ens.

Det er ikke helt enkelt, og det kræver meget arbejde og mange overvejelser. Men det er stadig mere retfærdigt end det rene skøn. Eller det gamle system, hvor alle fik det samme, uanset om de var knalddygtige eller bare passede deres arbejde og gik hjem.''