Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Overskrider specialegrænser

Patienter skal ikke flytte frem og tilbage mellem afdelingerne, afhængigt af om deres sygdom skal behandles medicinsk eller kirurgisk, mener man i Malmø. Derfor har sygeplejerskerne fået ansvaret for sengene. Lægerne har kun ansvaret for behandlingen.

Sygeplejersken 2000 nr. 21, s. 24-27

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Billede

Side 25 

Sygeplejersker spiller en fremtrædende rolle i ledelsen af universitetshospitalet Malmö Almänna Sjukhuset og har gjort det siden 1992.

De har ansvaret for sengene og det ikke-lægelige personale. Og altså for en meget stor del af sygehusets virksomhed, for 80-85 pct. af personalet er plejepersonale.

Nu er der imidlertid skabt usikkerhed om ledelsesformen, som ellers har vakt stor interesse andre steder i Sverige.

I en konkret sag sidste år opstod der usikkerhed om, hvor ansvaret lå. Om det skulle placeres hos den sygeplejerske, der havde ledelsen i afdelingen, eller hos den lægeligt ansvarlige.

Og da entydig ledelse er noget, den svenske sundhedsstyrelse, Socialstyrelsen, lægger uhyre stor vægt på, er det usikkert, om sygehuset kan få lov til at beholde sin organisation.

Det beklager Gunilla Edberg, en af de 10 sygeplejersker, der har stilling som vårdenhetschef på sygehuset.

''Det er gavnligt for både plejepersonale og patienter, at hotelfunktionen ledes af én, der har et mere samfundsvidenskabeligt syn på tingene end lægen, som har en naturvidenskabelig baggrund.

Men ansvarsmæssigt er det mere kompliceret, end når overlægen er chef for det hele.''

Hotelfunktionen

Malmö Almänna Sjukhuset, MAS, er både gammelt og stort, en hel landsby med ældre og nyere bygninger ud over terrænet. De omkring 850 senge er fordelt på 10 såkaldte vårdenheter, der nogenlunde, men ikke helt, svarer til en dansk afdeling.

Vårdenheterne omfatter senge og plejepersonale for en afgrænset gruppe patienter.

Vårdenhet 1 er f.eks. defineret som mave-tarm-kirurgisk, medicinsk og urologisk. Der er et modtageafsnit og fire sengeafsnit.

Det store flertal af patienterne er kirurgiske, men de to sengeafsnit, der især tager imod patienter med tarmsygdomme, har desuden seks medicinske senge hver.

Derfor er der også to lægelige chefer i vårdenheten, en kirurgisk og en medicinsk ansvarlig. De står for den lægelige behandling og har personaleansvar for det lægelige personale.

Men det administrative ansvar for hotelfunktionen ligger hos vårdenhetschef Gunilla Edberg. ''Det medicinske blander jeg mig ikke i,'' forklarer hun. ''Men jeg har ansvaret for, at personalet har den nødvendige kompetence til at passe de patienter, der ligger i sengene.''

Gunilla Edberg fremhæver organisationen som rigtig god for patienterne, fordi den gør det muligt at overskride grænsen mellem medicin og kirurgi.

Mange sygdomme kan som bekendt behandles både medicinsk og kirurgisk, og så er den traditionelle specialebestemte organisation ikke velegnet.

''Vårdenheterne giver bedre løsninger for patienterne, fordi de ikke skal sendes frem og tilbage mellem medicinske og kirurgiske afdelinger,'' siger hun.

Krævende sygepleje

Vårdenhet 1 består af et modtageafsnit og fire sengeafsnit. Et femdøgns afsnit tager fortrinsvis mod patienter til planlagte brok- og galdeoperationer. To afsnit er defineret som nedre gastro, dvs. for patienter med lever- og tarmsygdomme. Det sidste sengeafsnit, K7, er et övre gastroafsnit og tager imod patienter med sygdomme i spiserør, mave, galde, galdeveje, lever og bugspytkirtel.

Alt i alt en højt specialiseret afdeling med store uddannelsesforpligtelser. Den dag, Sygeplejersken kommer på besøg, deltager ikke mindre end otte personer i stuegangen, fordi alle faggrupper er dobbelt repræsenteret:

Sygeplejerske Lena Svensson, sygehjælper Birgitta Hansson og afdelingens fysioterapeut Ulrika Wrangel har hver sin studerende med. På lægesiden er overlæge Magnus Delhammar i følge med en medicinsk kandidat.

Patienterne i Vårdenhet 1 kræver megen og kvalificeret sygepleje, fortæller Lena Svensson.

Egentlig skulle hun kun have ansvaret for to tosengsstuer. Men der er sygdom, så hun og sygeplejestuderende Ragna Jónsdóttir må også tage sig af patienterne på to enestuer.

På de fire stuer ligger:

En nyopereret patient, der har haft en akut infektion i bughulen. En patient, der skal udskrives til plejehjem efter behandling for et blødende mavesår. En patient med en cancerdiagnose, som er indlagt pga. dårlig almentilstand og desuden har store respirationsproblemer. En patient, som er ved at gennemgå en Whipple-operation og vil komme tilbage med slanger alle vegne. En patient, der oprindelig er opereret for mavesår, men har ligget længe pga. respirationsproblemer, dårlig almentilstand og dårlig sårheling. En patient, der har gennemgået en stor leveroperation.

Den tekniske sygepleje, som de svenske sygeplejersker er så dygtige til, fylder altså godt i det daglige arbejde. Men det gør den

Side 26

Annonce

Side 27 

psykosociale del af sygeplejen også. ''Desværre er patienterne her meget dårlige,'' siger Lena Svensson.

''80-90 pct. har cancer, og her ligger mange, som egentlig ikke længere er kirurgiske patienter. De har oprindelig en kirurgisk diagnose, derfor kommer de ind for at få væske og ernæringsdrop, når deres almentilstand bliver for dårlig. Vi har megen palliativ behandling og mange terminale patienter.

Årets arbejdsplads

Arbejdet er tungt både fysisk og psykisk, med megen støtte til pårørende og til patienterne. Når de er kede af det, kan man ikke bare gå fra dem.''

Samtidig er der knapt med personale. Af sygeplejersker og sygehjælpere skal der minimum være seks i dagvagt til afsnittets 22 senge og helst otte, altid flest sygeplejersker.

Selv om sygehjælperne udfører mange opgaver, der i Danmark bliver betragtet som sygeplejerskearbejde, er det sygeplejersken, der har ansvaret for plejeplanen, lægger centrale venekatetre, tager blodprøver m.m.

''Vi har bedt om flere sygeplejersker, men det var der ikke råd til,'' siger Lena Svensson.

''Derfor måtte vi afgive et par sygehjælpere i efteråret. Når vi ikke kan få mere personale, er vi nødt til at vælge sygeplejerskerne, som kan det hele.''

Det var ikke særlig rart, tilføjer hun. Men skulle konverteringen have efterladt en dårlig stemning i personalegruppen, mærker man ikke noget til det.

Tværtimod er der en travl, men kammeratlig atmosfære, både hos patienterne og i personalestuen, der efter svensk skik er udrustet med spisestuemøblement i lyst træ og en mindre afdeling med dybe læderstole.

Afdelingen fik da også en pris af Malmø byråd som årets arbejdsplads i 1998, fortæller et indrammet certifikat på væggen. 

Afvigelser afmeldes

På væggen uden for medicinrummet for afsnit K7 og K8, universitetshospitalet i Malmø hænger der en lille papkasse, mærket ''Afvigelser.''

Her lægger man en seddel, der beskriver, hvad der er sket, hvis der forekommer fejltagelser, forglemmelser eller andre afvigelser fra foreskrevne ordinationer og rutiner. En sygeplejerske, der er ansat som kvalitetskoordinator, gennemgår afvigelsesrapporterne en gang om måneden og sørger for at få dem anmeldt til Socialstyrelsen, hvis de er alvorlige.

Mindre ting tager hun selv hånd om, typisk i samarbejde med afdelingssygeplejerskerne eller vårdenhetschef Gunilla Edberg.

''Hun undersøger baggrunden, hvis en patient f.eks. ikke har fået sin medicin. Måske er det, fordi lægen ikke har ordineret den i journalen,'' forklarer sygeplejerske Lena Svensson. ''Systemet har fået mange problemer i arbejdstilrettelæggelsen frem i lyset. Og vi er nået så langt, at det ikke længere handler om at få en anmærkning. Registreringen er en anledning til forbedring.''