1921-1930 Tidsskriftet bliver talerør for hele standen

Læs scannet PDF-version 

Tidsskrift for Sygepleje satte sit oplag kraftigt i vejret i 1924, hvor Dansk Sygeplejeraad optog de selvlærte landsygeplejersker som medlemmer. Denne faggruppe havde tidligere været stærkt afhængig af Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder i Danmark, der udgav det konkurrerende tidsskrift Sygeplejen.

Herefter blev Tidsskrift for Sygepleje talerør for den samlede danske sygeplejestand. Ved ansættelsen af en ny sygeplejeuddannet pennefører præciserede bestyrelsen, at ''Redaktricen måtte støtte Sygeplejeraadets Arbejde gennem Redaktionsartikler,'' ligesom hun måtte være interesseret i socialt arbejde og ''undertiden overvære Borgerrepræsentationens og Rigsdagens Forhandlinger.'' Til læsernes orientering offentliggjordes samtidig denne præcisering af de redaktionelle principper:

''Redaktøren af Ugeskrift for Læger, Overlæge Scheel, citerer den bekendte Patalog Virchow, der engang har udtalt: ''In meiner Zeitschrift kan jeder sich blamieren, wie er will.'' Dr. Scheel slutter sig dertil, men tilføjer: ''Naar vedk. blot ikke blamerer Tidsskriftet,'' og forbeholder sig derfor en vis, meget begrænset, Censurret. Indeholder Artiklen fejlagtige (og især for de unge Sygeplejersker) vildledende Oplysninger, maa det være Redaktørens Pligt, i en Fodnote f.Eks., at gøre opmærksom derpaa. [1923; 23: 423-4]

Denne ''Fodnote-Politik,'' der skulle forebygge fejl og vildledning, blev dog kun benyttet i begrænset omfang i 1920'erne, hvor den organisatoriske kamp for anerkendelse udadtil prægede stofprioriteringen.

Hjemmesygeplejerske Margrethe Larsen, Idestrup, Falster 1924. Formentlig en af de første danske hjemmesygeplejersker, som fik tjenestebil. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

De faglige krav mødte stærk politisk modstand fra partiet Venstre, hvis kommunalpolitiske bagland hellere ville bevare den billige menighedspleje i landdistrikterne. Derfor blev gennemførelsen af autorisation og uddannelsesreform stemt ned flere gange i Folketinget, og i de partipolitisk dominerede dagblade havde sygeplejerskerne svært ved at få deres synspunkter præsenteret for publikum.

En patient på Bispebjerg Hospital, København, bringes op på afdelingen på en båre, 1924. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I 1920'erne var lægerne nu atter dem, der førte ordet i ''Spørgsmaal om Sygepleje'' sammen med en enkelt jordemoder, som under overskriften ''Fødselsforhold'' plæderede for barselspleje som et naturligt led i tidens socialpolitiske reformer. Hun understregede, at hjemmefødsel måtte betragtes som ''en sund og naturlig Begivenhed selv i de fattigste Hjem, blot der er rent,'' men at fødsler uden for hjemmet aldrig helt kunne undgås, selvom det rummede alvorlige farer for familiens trivsel:

''Hustruen ­ Husmoderen og Moderen kan ikke fjærnes fra Hjemmet, uden at det føles i aller højeste Grad, det er ikke faa Mænd, der deler den Erfaring med mig, og mange Mænd er endog saa svage af Karakter, at Drik og anden Last har været til Huse, mens Hustruen var paa Hospitalet.... Kunde man tænke sig, at alle Fædre til de Børn, der bliver født paa vor Fødselsstiftelse, var tilstede, medens deres Børn kom til Verden, saa var Mandsmoralen antagelig næppe saa raadden, som den nu er. [1923; 23: 335-6]

Jordemoderens betragtninger over kønsroller og forældreskab repræsenterer dog undtagelsen fra reglen. Tidsskriftet var bestemt ikke noget kamporgan med kvindepolitisk sigte. At sygeplejen hovedsageligt var et fag for ugifte (og barnløse) kvinder, var lige så selvindlysende som den præmis, at det meste stof i bladet vedrørte interne forhold i faget. Loyale referater var vigtigere end kritisk journalistik, og denne prioritering fandt redaktøren da også helt på sin plads:

''Det gælder da først og fremmest om at sørge for, at Organisationens Meddelelser til Medlemmerne naturligvis kommer med hurtigst muligt, samt at alle Referater fra Medlemsmøder, Generalforsamlinger o.l. bliver færdige og tages med, inden de har mistet deres Aktualitet. Det er Redaktørens Pligt at sørge for, at der i Referaterne medtages alt, hvad der kan være af Interesse, uden dog at gøre dem saa lange, at man kan skønne, at de ikke kan naa at blive fremmet indenfor den lange Tid, der hengaar mellem Numrene. [1923; 23: 423]

Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum