Sygeplejersken - 2001 - 3

Lægernes sundhedsfaglige artikler præger de første årgange af Tidsskrift for Sygepleje. Ikke alle sygeplejersker er tilfredse med den prioritering.

Fagblad eller sensationspresse ­ medlemmerne er delte i opfattelsen af, om Sygeplejersken skal ''grave grøfter'' eller formidle viden.

Tidsskriftets forsigtige fagpolitiske linie kritiseres kraftigt. Hovedbestyrelsen sikrer sig et fastere greb om bladet. Det skal være talerør for formand og sekretariat.

Sygeplejersker har svært ved at komme til orde i den partipolitiske dagspresse i debat om autorisation og uddannelsesreform.

Medlemmer og redaktionen udtrykker frygt for, at den hårde interne polemik skader sygeplejerskernes troværdighed udadtil.

Stigende utilfredshed med genbrug af artikler fra ''Ugeskrift for Læger,'' men det er svært at få medlemmerne til at skrive de sygeplejefaglige artikler.

Redaktionen forsøger at bygge bro mellem det sundhedsfaglige og det fagpolitiske, men det er fortsat lægerne, som fører ordet.

Flere og flere sygeplejersker begynder at levere faglige artikler til et blad, som fremtræder gennemillustreret og i ny og moderne layout.

Sundhedsfaglige emner behandles journalistisk i tematiske artikler ­ en nyskabelse inden for sundhedsprofessionernes fagblade.

Kritiske artikler behandler andet end sygeplejefaglige emner. Medlemmernes synspunkter præsenteres i reportager fra arbejdspladserne.

De følgende sider er en gennemgang af fagbladet Sygeplejerskens 100-årige redaktionelle udvikling fra et opdragende og belærende tidsskrift til et moderne magasin, som indholdsmæssigt befinder sig i krydsfeltet mellem journalistisk formidling og sundhedsvidenskabelige ambitioner.

Er det en myte eller sandhed, at Sygeplejersken bedriver ekstrabladsjournalistik? Og er det myte eller virkelighed, at det er meget svært for sygeplejersker at få deres egne artikler i bladet? At der er alt for meget, eller alt for lidt, sygeplejefagligt stof i tidsskriftet?

Sygeplejersken og den øvrige fagpresse er det vigtigste supplement til dagspressen. Og fagpressens blade bliver læst af mange uden for medlemsskaren.

Sygeplejerskens redaktører gennem 100 år har været meget forskellige ­ læserne har til gengæld altid været kritiske.

Fire gange har sygeplejerskernes tidsskrift og dets medarbejdere fået den fornemste pris for fagblade, Anders Bording Prisen.

Fagpressen bruger både Internet og papir, men en dag forenes de to medier måske i et elektronisk papir, man både kan bladre i og se levende billeder på.

Et besøg på Sygeplejerskens redaktion og et møde med ambitionen om at skabe et sundhedspolitisk magasin af høj kvalitet.

Trods store udgifter til en ugentlig bladproduktion i høj trykkvalitet skaffer Sygeplejersken hvert år millionindtægter til Dansk Sygeplejeråd.

Nyheder 1901-2001

Nyheder 1901-2001

Nyheder 1901-2001

Nyheder 1901-2001

Meddelelse om Florence Nightingale's død i Tidsskrift for Sygepleje nr. 17 1910.

Sygeplejersken har ændret sig i løbet af de 100 år, tidsskriftet har eksisteret. Der vil ske endnu mere de næste 100 år. Der kommer ikke længere et postbud med et tidsskrift om fredagen. Den enkelte sygeplejerske trækker selv de fagområder ud af sin computer, hun vil orientere sig om.

I dag ville sygeplejersker ikke diskutere fordele og ulemper ved brug af uldent undertøj. De ville heller ikke tænde på, om tiltaleformen skulle være søster eller frøken. Men de første årgange af Tidsskrift for Sygepleje viser alligevel, at nogle emner holder sig evigt unge eller har fået fornyet aktualitet pga. ændrede samfundsforhold.