Sygeplejersken
1931-1940 Magtkampe i organisationen breder sig i spalterne
Medlemmer og redaktionen udtrykker frygt for, at den hårde interne polemik skader sygeplejerskernes troværdighed udadtil.
Sygeplejersken 2001 nr. 3, s. 16-17
Af:
Anker Brink Lund, professor, Institut for Journalistik ved Syddansk Universitet
Tidsskrift for Sygepleje var i denne periode præget af interne konflikter i forbindelse med nyvalg af Dansk Sygeplejeråds formand. Ganske vist kunne medlemmerne glæde sig over, at den eftertragtede statslige autorisation af sygeplejersker trådte i kraft ved årsskiftet 1933-34. Men interne stridigheder, der havde partipolitiske overtoner, irriterede mange af tidsskriftets læsere. Både læserbreve og redaktionelle kommentarer gav udtryk for, at den hårde, interne polemik kunne skade sygeplejerskernes troværdighed udadtil:
''Der er i det hele taget kommet en kedelig Tone ind i vort Tidsskrift, det der bliver udsendt i 10.000 eksemplarer og læst af endnu flere, det højner ikke vor Stand, og det giver ikke Mennesker Tillid til os, den vil hverken de eller vi undvære.'' [1934; 34: 162]
En krig er nært forstående. Københavnske sygeplejersker er sendt på kursus for at lære at anvende gasmasker, 1939.
Fagbladet fandt i en typisk årgang kun plads til 24 artikler af sundhedsfaglig art ved siden af stands- og fagforeningsstoffet. Det drejede sig især om foredragsmanuskripter med titler som ''Sygeplejersken som Sundhedssygeplejerske,'' ''Diætisk Madlavning'' og ''Frakturbehandling.'' Tre fjerdedele af det almene sundhedsstof var skrevet af læger.
Kun undtagelsesvist gav disse indlæg anledning til debat. En markant undtagelse var en oversigtsartikel i tre dele af den nyudnævnte professor i intern medicin, Erik Warburg. Professoren hævdede, ''at Skolelægeinstitutionen har meget ringe Betydning som Kampmiddel mod Tuberculosen.'' Det affødte harmdirrende modindlæg fra skolelæger. For første gang indlod lægerne sig i direkte polemik i sygeplejerskernes fagblad. Warburg fandt da også kamppladsen upassende, som han gjorde det klart i sit ''svar'' til skoleoverlægen i Københavns Kommune:
''Skoleoverlægens Indlæg synes mig ikke at vise, at jeg har skønnet fejl, men da jeg ikke mener, at Tidsskrift for Sygepleje er det rette Sted for en Polemik mellem Læger, skal jeg undlade at kritisere hans Indlæg. Skulde Overlægen ønske mit Standpunkt nærmere præciseret, maa jeg henvise ham til Ugeskrift for Læger, i hvilket det skal være mig en Fornøjelse nærmere at diskutere Sagen med ham.'' [1933; 33: 433]
Sundhedsplejerske Edel Brentved, København vejer en baby, 1939.
Det var heller ikke let for sygeplejersker at komme til orde på egne præmisser i deres eget medlemsblad. Redaktionen brugte systematisk bladet til at profilere den valgte ledelse og delagtiggøre medlemmerne i den rette linje, som man ønskede fremmet gennem de øvrige massemedier. Der blev desuden gjort flittigt brug af ''Fodnoter'' til indsendte indlæg, hvor Redaktionskomitéen satte afvigende synspunkter på plads og argumenterede for demokratisk centralisme:
''Dansk Sygeplejeraad er vort Forhandlingsapparat omend ikke i Fagforeningsforstand, de Interesser, der derigennem varetages, er den menige Sygeplejerskes, er alle Sygeplejerskers Interesser. Hvorvidt de varetages af Sygeplejersker fra de overordnedes eller meniges Rækker er vi selv Herre over, naar vi gaar til Valg og vælger vort Repræsentantskab.'' [1934; 34: 526]
Den samlede konsekvens af den faglige og redaktionelle linje blev, at tidsskriftet i denne periode set med nutidens øjne fremstår gråt og kedsommeligt.
Indholdsfortegnelserne domineres af overskrifter som ''D.S.R. som Fagforening,'' ''Meddelelse til Hjemmesygeplejerskerne,'' ''Generalforsamling i...'' og ''Fra Dagspressen.''
De fleste artikler fremstod som knastørre referater, der først loyalt citerede den ene sygeplejerske og så den næste taler.
Tilsyneladende var denne formidlingsmåde heller ikke noget, som passede alle de redigerende sygeplejersker.
Alene i årgang 1933 blev ''Redaktricen'' udskiftet tre på hinanden følgende gange uden at medlemmerne fik nogen som helst orientering om baggrunden for de ændrede redaktørforhold.
Beboere og personale på De Gamles Hjem i Holbæk drikker eftermiddagskaffe i haven, 1930-39.
Interiør fra beboelsesrum i De Gamles By, København. Formodentlig et elevværelse, 1936.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
1901-1910 Tidsskriftet vægter det opdragende og belærende
1911-1920 Dagsordensætter i den offentlige debat
1921-1930 Tidsskriftet bliver talerør for hele standen
1931-1940 Magtkampe i organisationen breder sig i spalterne
1941-1950 Medlemmer klager over tidsskriftets faglige standard
1951-1960 Den rationaliserede sygepleje vinder ind
1961-1970 Bladet sætter fokus på årsagerne til manglen på sygeplejersker
1971-1980 Vægtigt talerør i den fagpolitiske kamp
1981-1990 Professionelt formidlingsarbejde
1991-2000 Dybdeborende journalistik afslører strafbare handlinger