1951-1960 Den rationaliserede sygepleje vinder ind

Læs scannet PDF-version

Tidsskrift for Sygeplejersker, som Dansk Sygeplejeråds fagblad nu kaldte sig, udkom fra 1950'erne i nyt, større format. Det betød mere plads til sundhedsfaglige artikler ved siden af det omfangsrige foreningsstof.

Hovedvægten lå stadig på det oplysende og fagpolitiske stof. En opgørelse over tidsskriftets kilder viser en øgning af skrivende sygeplejersker. Nu blev 55 pct. af de sundhedsfaglige artikler skrevet af Dansk Sygeplejeråds egne medlemmer. Derimod var lægeandelen faldende: kun 21 pct. havde forfattere med medicinsk embedseksamen mod 42 pct. i de forudgående år. Det kan betragtes som udtryk for en øget selvbevidsthed og professionalisering.

Patient og to sygeplejersker i røntgenterapirummet på Kongevejshospitalet i Sønderborg, 1950-59.

Noget radikalt brud med fortidens sygeplejefaglige ydmyghed var der ikke tale om. Men det ændrede indhold af standsbevidstheden var mærkbart, når der sammenlignes med tilsvarende tilkendegivelser 10 år tidligere, hvor indsendere til fagbladet glædede sig over ''Kaldet'' og rollen som kvindelig ''Mellemmand'' i sundhedsvæsenets urværk.

Den forsigtige drejning i mere offensiv retning må fortolkes på baggrund af eksterne konflikter om løn og arbejdsforhold. Konflikten kulminerede i forslag om kollektive opsigelser, men aktionerne blev afblæst af Dansk Sygeplejeråds ledelse til fortrydelse for mange medlemmer, der ikke mente, man udnyttede den mærkbare mangel på sygeplejersker i tilstrækkeligt omfang.

Det w-formede storhospital i Glostrup med sengefløje på ni etager bliver taget i brug. Her hovedindgangen, 1958.

Sygeplejerskemangelen blev ikke afhjulpet, og kritiske medlemmer fandt det derfor galgenhumoristisk, at standen i 1954 opnåede den ære, at WHOs World Health Day blev fejret under mottoet ''The Nurse, Pioneer of Health.'' Begivenheden affødte nogle af tidens få referencer til sygepleje i Ugeskrift for Læger og andre medier, som hyldede Florence Nightingale og hendes ''beundringsværdige'' efterkommere. De fleste læger accepterede nu, at vejen til bedre sygepleje var ''bedre uddannelse og at gøre arbejdet mere kvalificeret.'' Men ugeskriftet stillede samtidig bekymret spørgsmålet: ''hvem skal saa udføre det ukvalificerede arbejde, og vil det kunne udføres ligeså godt af mindre kvalificerede?''

Hver arbejdsdag på sengeafdelingen sluttede med, at dørene til sygestuerne blev åbnet, hvorefter der blev sunget aftensang, en salme, for patienterne. Her på mandsafdelingen på Haderslev Amts Sygehus, 1956.

Sygeplejersken fulgte op med en artikelserie om ''rationalisering af patientplejen'' baseret på udenlandske erfaringer fra USA, England, Brasilien, Schweiz og Sverige. Der var almindelig enighed om, at konsekvensen af den medicinske udvikling var specialisering og uddelegering af rutinearbejdet til sygehjælpere:

''Man konstaterer bl.a., at sygehjælperen er en kendsgerning, hvilket atter fremhæver sygeplejerskens forøgede administrative og undervisende opgaver. Endvidere angives sygeplejerskens centrale plads i samarbejdet med medicinalpersonalet, socialrådgivere, diætetikere, sygeplejeelever og sygehjælpere, og dermed antyder man hendes mangeartede opgaver og de talrige krav, der stilles til hendes kundskaber, færdighed og indstilling.'' [1953; 53: 250]

De skrivende sygeplejersker hilste gennemgående den ''rationaliserede sygepleje'' med glæde og forventning. Kun på et punkt kunne der spores betænkeligheder: Sygeplejerskerne risikerede at fjerne sig fra de egentlige plejeopgaver for i stedet at indtræde i rollen som arbejdsledere og formidlere af tværfagligt samarbejde. Disse fremtidsvisioner kom siden til at præge standens konfliktfyldte søgen efter en sundhedsfaglig identitet.

	​
​Menighedssøster på sygebesøg et ikke nærmere angivet sted i Sønderjylland, 1954.	​	​Skolelæge og –sundhedssygeplejerske sætter Mantoux-test på eleverne på Zahles Pigeskole, København, ca. 1955.

Men i 1950'erne var debatindlæggene stadig få, selvom redaktionen søgte at bygge bro mellem det sundhedsfaglige og det fagforeningsfaglige gennem øget fokus på medlemmernes egne erfaringer. Redaktionen søgte at inspirere til debat med en serie artikler om sundhedsfarer ved sygeplejerskearbejdet, men paradoksalt nok var det ikke sygeplejersker, men læger, der førte ordet. Det eneste læserindlæg, der umiddelbart efterkom redaktionens opfordring til videregivelse af lokale sygeplejefaglige erfaringer af sundhedsfaglig art, var en artikel med overskriften ''Fremskridt på Bispebjerg hospitals afdeling F,'' hvori indsenderen glædede sig over ''farver paa gangen'' og bedre indløsning af de fire uafvendelige krav til god patientpleje: ''rum, ro, renlighed og regelmæssighed.''

Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum