1981-1990 Professionelt formidlingsarbejde

Læs scannet PDF-version

Sygeplejersken, som Dansk Sygeplejeråds fagblad nu officielt kaldte sig med undertitlen ''Tidsskrift for Sygeplejersker,'' udviklede sig i disse år i journalistisk retning. Under Peter Skeel Hjorths redaktion satsede bladet på interview og investigative reporting med nyhedsmagasiner som Time og Newsweek som inspirationskilder. Satsningen kunne finansieres ved de øgede annonceindtægter, som var en indirekte følge af tidens kroniske mangel på autoriserede sygeplejersker.

Stuegang i 1980'erne. Foto. Heine Pedersen.

Sygeplejersken var dog stadig først og fremmest et fagblad med vægt på fagforeningsstoffet, der udgjorde over halvdelen af hvert nummer. Sundhedsfagligt var det medicinalvæsenets organisation snarere end behandling af konkrete sygdomme og sundhedsfremme, der prægede bladet, som arbejdede inden for rammerne af dette principprogram:

''Politiske beslutningstagere, myndigheder og offentligheden skal løbende have information om organisationens synspunkter. Dansk Sygeplejeråd udgiver et tidsskrift, der skal orientere medlemmerne om sygeplejen, dens udvikling, om aktuelle problemer for medlemmerne samt om organisationens aktiviteter. Tidsskriftet skal samtidig formidle information og debat mellem organisationens medlemmer.'' [1984; 84(25): 28]

Også sygeplejerskerne fik nok og nedlagde arbejdet i protest mod regeringens indgreb i den igangværende og varslede konflikt i marts 1985. Foto. Heine Pedersen.

Den valgte prioritering manifesterede sig som en klar styrkelse af den journalistiske dækning af sundhedsfaglig art. Lederne blev stort set reserveret interne organisationsforhold, mens medlemssynspunkter kom til udtryk gennem arbejdspladsreportager. Derimod var der langt mellem læserbreve skrevet af sygeplejerskerne selv.

Der blev afsat mere spalteplads til kampagnejournalistik uden for snævre sygeplejefaglige felter, bl.a. kritiske artikler i en serie om manglende regulering af danske ambulanceforhold. Hovedbestyrelsen glædede sig i den forbindelse over, at ''professionaliseringen'' af formidlingsarbejdet gavnede samspillet med andre massemedier, der nu i højere grad end tidligere citerede sygeplejerskernes fagblad. Det journalistiske perspektiv gav imidlertid også anledning til medlemskritik internt i organisationen, som hovedbestyrelsen dog kunne afvise med henvisning til en landsomfattende forespørgselsrunde til samtlige amtskredse i Dansk Sygeplejeråd.

De repræsentative tilkendegivelser blev taget til indtægt for et redaktionelt ideal om opsøgende journalistik. Det blev betragtet som en styrke ved Sygeplejersken, at de interviewede sygeplejersker ofte tegnede et andet billede af de sundhedsfaglige problemer, end overlægerne repræsenterede med henvisning til ''videnskabelige data.'' Når lægerne så klagede over den kritiske linje, gav det anledning til betragtninger som disse:

''Vi handler intuitivt ægte i et ''nu,'' og tvivlen falder over os, og vi giver os til at analysere, så er vi på gale veje. Jamen, hvis vi er i tvivl, så var intuitionen måske ramt lidt ved siden af og tvivlen den advarende røst, der får os til at tænke os om endnu en gang, hvis ellers tankens kraft har gyldighed. [1983; 83(14): 15]

Med et sådant sygeplejefagligt udgangspunkt var det ikke vanskeligt at finde interessefællesskab med journalistisk praksis, der kombinerede sundhedsfaglighed med almenmenneskelige aspekter hentet fra hverdagspraksis. Kombineret med tidens kontroverser om sygeplejerskernes uddannelse og ledelsesansvar kunne den redaktionelle udvikling ses som ét blandt flere tegn på, at journalistisk research fremstod som et legitimt supplement til forskningsbaseret argumentation, ikke kun i dagspresse, radio og tv, men også i fagbladenes spalter.

Den tiltagende journalistiske interesse for teknologikritik var sammen med dækningen af sundhedskadeligt arbejdsmiljø et særligt markant felt, hvor journalister og organisationsfolk, dagspresse og fagpresse kunne mødes om ''gode historier.'' En sådan erfaringsbaseret fortælleform havde længe været anvendt konsekvent i magasinpressens blanding af fakta og fiktion. Fra slutningen af 1960'erne blev metodikken en populær konkurrent til idealet om objektiv journalistik i dagspressen. Nu smittede stilen af på fagpressen ­ med 25 års forsinkelse.