Blad med store ambitioner

På det ugentlige redaktionsmøde drøfter journalisterne nye aktuelle emner og laver efterkritik på det senest udkomne nummer af bladet. Foto: Søren Svendsen

Side 31

Man mærker det, så snart man træder ind ad døren. Stemningen er god. Man bliver mødt med en venlig opmærksomhed, som ikke er helt almindelig på en journalistisk arbejdsplads. Gæster får ikke lov at stå og glo på gangen på Sygeplejerskens redaktion, mens de spekulerer på, i hvilken retning de skal finde den person, de søger.

Og venligheden går igen, når man er på besøg i kontorerne. Der er travlhed, men ikke den form for stress, der skaber irritation, hidsige udbrud og høje brøl. Heller ikke i redaktionssekretariatet, dagen før bladet udkommer.

Kun en gang imellem er der pludselig uro. En lidt højere og meget ivrig stemme høres. Det er den ansvarshavende chefredaktør Peter Skeel Hjorth, der som et kuglelyn gennem gangen begejstret fortæller om sit nyeste projekt på vej mellem to møder. Han har et mylder af ideer ­ og et par yndlingsemner, som optager ham dybt ­ og som bladets læsere ikke kan undgå at stifte bekendtskab med. Men Peter Skeel Hjorths ideer og initiativer kommer ikke som diktater til journalisterne. De diskuteres med redaktionssekretæren, og måske udmøntes de i artikler, måske ikke.

Journalisterne vælger i høj grad selv, hvad de skriver om, men det sker i samråd med redaktionssekretariatet (redaktionssekretær Henrik Boesen) Foto: Søren Svendsen)

Chefredaktøren giver stor frihed til sine medarbejdere, både de skrivende og de administrative, og det sætter de pris på, ''selvom man en gang imellem kan savne en, som lige skærer igennem og sætter tingene på plads,'' som en mangeårig medarbejder siger, men tilføjer, at ''i det store hele nyder jeg den frihed og tillid, han viser mig.''

Den holdning går igen rundt om i kontorerne: ''Han er skør, men vi har en udstrakt grad af frihed,'' siger en anden af medarbejderne.

Peter Skeel Hjorth er dog ikke mere ''skør,'' end at han har gjort Sygeplejersken til et af landets bedste fagblade og har formået at fastholde det som sådan i over 20 år. Hans informationsvirksomhed har samtidig udviklet sig, både i form og indhold ­ senest med en meget aktiv hjemmeside på Internettet.

Dansk Sygeplejeråds tidligere formand, Kirsten Stallknecht, der i sin formandstid støttede, at bladet fik sin nuværende form, siger, at nøgleordet for et godt fagblad er ''kvalitet.'' Kvalitet i indhold, kvalitet i papir, kvalitet i trykning.

Det er en holdning, hun selvsagt deler med Peter Skeel Hjorth. Bladet har gode journalister, dygtige tegnere og fotografer og et godt trykkeri.

Sammenligning med ''Der Spiegel''

Peter Skeel Hjorth ser gerne sygeplejerskernes tidsskrift som et nyt ''Der Spiegel,'' det højt ansete tyske ugemagasin, der er kommet med en lang række afsløringer af de mere dunkle sider af det tyske samfund, bl.a. spionaffærer og politiske skandaler.

Sygeplejersken bærer præg af denne ambition hos chefredaktøren. Bladet er hyppigt citeret i de øvrige medier, der ofte både lader sig inspirere af Sygeplejersken og genbruger bladets research.

De mere sensationelle artikler skrives hyppigst af freelancejournalister, mens Sygeplejerskens faste stab fortrinsvis skriver om emner, der har direkte forbindelse til medlemmernes fag og hverdag. Journalisterne på Sygeplejersken har et ganske indgående kendskab til sygeplejerskers uddannelse, arbejdsvilkår og faglige indhold, men selvfølgelig ikke i den udstrækning som bladets to sygeplejefaglige medarbejdere, som begge kender faget fra egen uddannelse og erfaring.

Det diskuteres løbende, hvordan det faglige sof skal vægtes i forhold til det øvrige stof.(Sygeplejefaglig medarbejder Anne Vesterdal og redaktionssekretær Henrik Boesen). Foto: Søren Svendsen.

Debat om bladets indhold

Både på redaktionen og blandt medlemmerne er der diskussion om, hvordan det sygeplejefaglige stof skal vægtes i forhold til de øvrige artikler og notitser i bladet.

Og det er en lige så evig diskussion, om virkningerne af politiets brug af håndjern eller af bid fra politiets hunde er stof, som skal fylde i Sygeplejersken, eller om det hører mere hjemme i et formiddagsblad. Meningerne om, hvordan emnerne skal vægtes, er delte på redaktionen, og bladet ville næppe være så alsidigt, hvis det ikke var sådan.

Det er i vid udstrækning journalisterne selv, der bestemmer, hvad de skriver om, men det sker selvfølgelig i samråd med redaktionssekretariatet. ''Det er kun naturligt, at man må kæmpe lidt for sit stofområde,'' siger en af journalisterne. ''Sådan er det på alle redaktioner.''

Redaktionssekretær Hannah Maimin Ewil, journalist Lotte Havemann. Foto: Søren Svendsen.

Det er i høj grad sandheden i det gamle ordsprog om, at ''det er lysten, der driver værket,'' som fylder bladet. Det er i orden for chefredaktøren, når medarbejderne kan bære ansvaret. Der er ikke plads til slendrian på så lille en arbejdsplads.

Medarbejderne har i øvrigt ''ikke nogen håndfæstning, men de har heller ikke et frihedsbrev,'' som en af dem udtrykker det. De opgaver, som Dansk Sygeplejeråd ønsker, at bladet tager op, opfattes generelt af journalisterne som helt rimelige.

Hvis der engang imellem er problemer med at få bestemte emner belyst, ligger det snarere i, at sygeplejersker er bange for at optræde som kilde til oplysninger om kritisable forhold, siger flere af journalisterne.

Stofområde: Hovedbestyrelsen
En enkelt medarbejder har dog et stofområde, man kunne kalde pligtstof, nemlig alt om det organisatoriske arbejde i Dansk Sygeplejeråd. Redaktør Søren Palsbo skriver referaterne fra hovedbestyrelsesmøderne i Dansk Sygeplejeråd, ligesom det er ham, som omtaler de øvrige beslutninger, der træffes i organisationens ledelse. Det er et arbejde, som af mange ville opfattes som surt, men som han betegner som sjovt.

''Det er så alsidigt,'' forklarer han og fortsætter: ''Dansk Sygeplejeråd beskæftiger sig så bredt med forholdene i samfundet. For mange år siden mente jeg, at det eneste, som Dansk Sygeplejeråd undlader at blande sig i, er udenrigspolitikken og betalingsbalancen. Men det er jeg ikke længere så sikker på.''

Redaktøren føler ingen snærende bånd, når han skriver om det organisatoriske arbejde:

''På en måde er jeg en del af systemet, men ledelsen er god til at bruge kræfterne på det, der peger udad, og det er interessant for en journalist, fordi det både drejer sig om sundheds- og socialpolitik og samfundsforhold i det hele taget.''

''Det er nok længe siden, jeg har tænkt i ''blodøkse-journalistik,'' men den form for journalistik har jeg det heller ikke så godt med. For mig ligger tilfredsstillelsen i at fortælle om organisationen Dansk Sygeplejeråd på en så interessant måde som muligt.''

Referaterne fra hovedbestyrelsesmøderne godkendes af Dansk Sygeplejeråds ledelse, men redaktøren kan vælge, hvilke emner fra hovedbestyrelsens møde han vil referere i bladet. Selvfølgelig har han en god politisk fornemmelse for, hvad der er vigtigt, og hvad han lige så godt kan spare sig at omtale. Ambitionen er at beholde de hidtidige læsere og samtidig få nye.

''Hvis jeg kan få 1 pct. flere læsere hvert år til at læse om det organisatoriske arbejde, er jeg da min løn værd,'' konstaterer han.

Varierende produktionstider

Produktionstiden for artikler til Sygeplejersken varierer fra artikel til artikel, afhængig af emne og aktualitet. De korte nyheder er i sagens natur notitser, som er skrevet samme uge, mens længere artikelserier kan komme efter flere ugers research.

Det hele samles i redaktionssekretariatet, der sørger for, at der udkommer et blad hver uge, 51 af årets 52 uger. Herfra følges stoffet, fra de første tanker er drøftet, til det færdige produkt foreligger med overskrift, underrubrik og illustration i form af tegninger, grafer eller fotografier.

Det er her, bladets indhold drøftes, og her, der bliver indgået aftaler med fotografer eller freelancejournalister. Redaktionssekretariatet bestemmer også, hvor i bladet de enkelte artikler skal stå, før det færdige stof sendes til layoutfolkene, som arbejder på at placere billeder og tekst på siderne, så de virker indbydende og giver læserne lyst til at fordybe sig.

Elektronisk udgave kommer før bladet

I et helt andet kontor sidder webmasteren og bestyrer Sygeplejerskens hjemmeside, så den hele tiden er opdateret med de seneste nyheder af interesse for sygeplejersker. Hele bladet lægges også ud på hjemmesiden to dage før, det udkommer på papir.

Det kan måles, hvor mange der har været inde på hjemmesiden, og især stillingsannoncerne er flittigt besøgt den dag, de kommer, men et stigende antal sygeplejersker benytter i det hele taget den elektroniske mulighed for at hente informationer.

Om det er fordi, flere og flere finder det naturligt at søge oplysninger via en skærm, eller om det er webmasterens anstrengelser for at lave en levende og interessant hjemmeside, der bærer frugt, får stå hen i det uvisse.

Dog må man formode, at der vil komme en vis stagnation i antallet af besøgende, hvis hjemmesiden ikke har en høj kvalitet. Efterhånden som det bliver mere almindeligt at gå på Internettet efter informationer, bliver kunderne også kræsne, men foreløbig er Sygeplejerskens hjemmeside et forbillede for andre pga. sit liv, sine muligheder og hyppige opdateringer. Hjemmesiden har fra nytår ­ ligesom bladet ­ fået nyt udseende og er blevet mere brugervenlig.

En af de skrivende journalister bidrager desuden til at levendegøre hjemmesiden med små videoer, så man med et klik kan se, hvad man kan læse om i bladet ­ eller i teksten på hjemmesiden.

Det er desuden ambitionen i endnu højere grad end nu at give kunderne mulighed for at klikke direkte på hjemmesideadresser, hvor der kan hentes mere viden om de enkelte emner, der omtales.

Stofområder delt mellem journalisterne

Redaktionens øvrige journalister har delt verden mellem sig, så sundhed, uddannelse, det sociale og det sygeplejefaglige stof dækkes ind. De to sygeplejefaglige medarbejdere, Anne Vesterdal og Jette Bagh, vurderer alle faglige artikler og vejleder forfatterne. De skriver også selv, bl.a. den ugentlige ''Faglig kommentar.''

Boganmeldelser og resumeer af international forskning er Anne Vesterdals område. Anne Vesterdal arbejder desuden sammen med journalist Grethe Kjærgaard om de videnskabelige artikler. De to udgør den videnskabelige redaktion, som vurderer, om en artikel bør sendes til videnskabelig bedømmelse og trykkes i bladet. Anne Vesterdal har sin sygeplejefaglige baggrund plus mange års skriveerfaring, Grethe Kjærgaard er mag.scient. i antropologi ud over sin journalistuddannelse, og det giver tilsammen de to en sygeplejefaglig og forskningsmæssig ballast til at redigere og vurdere de videnskabelige artikler.

Trofaste medarbejdere

Det kan ikke kun være gæsten, der fornemmer en god stemning på redaktionen. De fleste medarbejdere har været der i årevis. Enkelte som redaktør Søren Palsbo og chefredaktør Peter Skeel Hjorth har sågar fejret 25-års jubilæum.

Det er især friheden i arbejdet, der skattes af medarbejderne, hvad enten det er friheden til selv at tilrettelægge sine sekretærpligter eller friheden til at rejse til den anden ende af verden for at beskrive sygeplejerskernes situation dér.

Men det hjælper også på arbejdsglæden, at Dansk Sygeplejeråd som organisation står for et menneskesyn, som medarbejderne finder dybt sympatisk.

''Nogle af de idealer, som redaktionen lægger ind i bladet, er jo formuleret af kongressen, formanden og hovedbestyrelsen,'' som Dansk Sygeplejeråds historiker, Esther Petersen, siger.