Den tvære brigade

Et tidsskrift, der fylder 100 år, hvilke forandringer har det gennemgået, hvordan så det ud, da det først udkom, hvad stod der i det? Hvad diskuterede sygeplejersker dengang, hvordan så omverdenen på dem? Sygeplejersken har set på Tidsskrift for Sygepleje for at finde svar på de spørgsmål.

Bestræbelserne for at opnå bedre løn- og især arbejdsforhold optog også sygeplejersker for 100 år siden, og konservative og mere liberale sygeplejersker udkæmpede verbale slag i tidsskriftets spalter. De konservative kræfter ville bevare kaldet som grundlag for sygeplejen, de liberale ville have penge for deres arbejde.

Inspektøren for The London Hospital havde ordet i tre numre af Tidsskrift for Sygepleje i 1901. Han beskæftigede sig bl.a. med sygeplejerskers rettigheder, som han syntes, der blev talt for meget om. Han var grundigt træt af, at der var sygeplejersker, som følte sig misbrugte, så snart man bad dem om at gøre noget ekstraarbejde.

''Hvis De ønsker at slippe for Arbejdet, så skal De slutte dem til den tvære Brigade, thi ingen Søster vil længe blive ved at bede en uvillig Plejerske om smaa tjenester, men hun vil vende sig til den glade og villige Arbejderske og være taknemmelig for hendes Hjælp...''

Han fortsatte:

''Efterhaanden som Arbejdsvilkaarene forbedres, stiger Sygeplejerskernes Tilbøjelighed til at fordre som en Ret de Privilegier, der blot for nogle Aar siden knap vilde være blevne tænkt paa.'' Tidsskrift for Sygepleje nr. 7/1901.

I nr. 4 havde sygeplejerske M.H.-L. en henstilling til alle private sygeplejersker, som hun mente ...''skal forsøge at faa den Uskik afskaffet, at der kan blive forlangt 24 Timers Tjeneste i Træk af en Sygeplejerske, da det jo er umenneskeligt. At man ved et Dødsleje kan sidde 24 Timer, ja endog mere, er noget, der følger af sig selv, da det jo er Ens Pligt ikke at vige, men ved almindelig Sygepleje, hvor det kun drejer sig om, at der er en hos den Syge, er 12 Timers Tjeneste lang nok.'' Tidsskrift for Sygepleje nr. 4/1901.

Danske sygeplejersker fik en håndsrækning i kampen for bedre arbejdsforhold fra deres amerikanske medsøstre. I The American Journal of Nursing fandtes i oktobernummeret år 1900 en meddelelse, der blev bragt på dansk i Tidsskrift for Sygepleje i maj 1901.

Heri hed det, at udviklingen i Danmark nok er gået for stærkt, for der har været en strid mellem ...''det moderne Fremskridts-Parti og de ''tykhovede,'' som er bange for den individuelle frihed.''

Striden endte med at ...''de gammeldags Elementer kom til Magten, og den har de endnu. De liberale danske Sygeplejersker ønsker at faa en bedre teoretisk uddannelse, kortere Arbejdstid og mindre Tvang i deres daglige Arbejde.''

Men tingene sker ikke af sig selv. ''Vi minder dem om, at ny Ideer ikke kan gennemføres med Viljen alene, men fordrer en god Forstand og Omløb i Hovedet,'' hed det i den amerikanske tilkendegivelse.

Bindeled og udvikling

Tidsskrift for Sygepleje så dagens lys den 20. januar 1901. Det blev til som en naturlig følge af, at danske sygeplejersker året forinden havde stiftet Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejerskerne ønskede at udvikle sygeplejen, og tidsskriftet skulle være midlet, der fik ansatte i privatplejen og ved hospitaler og sygehuse til at nærme sig hinanden i en ...''fælles Bestræbelse på at faa det bedste ud af deres samlede Virksomhed,'' som bladets første redaktrice, Elisif Fiedler, skrev i forordet til nr. 1/1901.

Inde i bladet bragte hun en hilsen til alle landets sygeplejersker i anledning af århundredeskiftet. Hun håbede, at ...''det med det ny Aarhundrede maa lykkes dem at blive en Stand blandt Stænderne og at finde og indtage den rette Plads i Befolkningens Hjerte.'' Hun minder sygeplejerskerne om, at det ...''kun opnaas ved streng Pligtopfyldelse og Ansvarsfølelse af den hele Stand.''

Indtil 1908 udkom tidsskriftet en gang om måneden. Herefter blev bladet udsendt til medlemmer af Dansk Sygeplejeråd hver 14. dag og fra 1935 hver uge. Dette blev ændret i 1951, hvor tidsskriftet igen udkom hver 14. dag. I 1972 skiftede bladet navn til Sygeplejersken, og det begyndte atter at udkomme hver uge.

Redaktionen på Sygeplejersken bestod i starten af en sygeplejerske og to læger. (Se artiklen side 10-11).

Hvert nummer indeholdt en grundig artikel om et fagligt emne. Ikke som i dag med hovedvægt på sygeplejen, for artiklerne var skrevet af læger om lægelige emner, og sygeplejerskens rolle var dengang at være ...''Lægens Medhjælp i Kampen for at beherske Sygdommen og at lindre og trøste Mennesket,'' som Dorthea Leth, forhenværende plejemoder på Kommunehospitalets 5. afdeling, formulerede det i nr. 1/1901.

Illustration: Jørgen Saabye

Når sygeplejersker var forfattere til faglige artikler, handlede de eksempelvis om fremstilling af forbindsstoffer. Der findes bl.a. en meget grundig forklaring på, hvordan sygeplejersken kan tilberede bakteriefri katgut (kattetarme) suturer ved at lægge dem i karbolvand.

Først skal man udbløde og udvaske den rå katgut i ''Grønsæbevand.'' Beskrivelsen sluttede med en opfordring til sygeplejersken, ...''der selv træder Naalene for Operatøren. Det er hendes Pligt at sørge for, at Traaden kommer ligesaa velbeholden og ren i Operatørens Hænder, som den laa i Glasset.'' Forfatteren var redaktrice Elisif Fiedler. Tidsskrift for Sygepleje nr. 1/1901.

De faglige artikler, skrevet af læger, handlede f.eks. om blødning, hysteri, antiseptik og aseptik, smitte og smitteveje og meget aktuelt ­ tuberkulose.

''Kampen mod Tuberkulosen'' hed en artikel bragt i Tidsskrift for Sygepleje nr. 7/1901. Den var skrevet af en af bladets første redaktører, dr.med. H. Jacobæus.

Han fastslog, at ...''selv om Tuberkelbacillen kun kunde leve og trives i Lungerne, maatte den betragtes som en af menneskehedens værste Fjender. Dens Synderegister er imidlertid langt større. Patienten kan få Benedder i hofte, knæ og ryggrad, hjernebetændelse og Lupus, som Prof. Finsen har lært os at helbrede ved Hjælp af Lyset.''

Men det er værd at erindre, at ...''en brystsyg, der anbringer sit Opspyt paa Gulvet, i lommetørklæder og andre Steder, hvor det absolut ikke hører hjemme, er en Fare for sine Medmennesker.''

Det er der ikke ændret ved. Behandlingsmetoderne er derimod ganske anderledes og inkluderer ikke længere sanatorieophold ved havet.

Selv om sygdommen har været dalende gennem det 20. århundrede er den i dag skyld i ca. 2-3 millioner dødsfald om året. For nogle år siden erklærede WHO sygdommen for en global katastrofe. Man regner med, at op mod 1/3 af jordens befolkning er smittet med tuberkulose, langt størstedelen i de fattige lande, hvor befolkningens immunforsvar i forvejen er svækket pga. aids.

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop udgivet en klaringsrapport med titlen Det Nationale Tuberkuloseprogram og forslag til klinisk håndtering af TB (klaringsrapport nr. 11, 2000) samt Tuberkulose ­ praktisk vejledning (klaringsrapport nr. 12, 2000). Målet med rapporterne er på lang sigt at udrydde sygdommen igen.

Sygeplejersken har i øvrigt behandlet emnet tuberkulose i et omfattende tema i nr. 7/2000. Her beskrives udbredelsen af sygdommen, smittespredning og diagnosticering.

Illustration: Jørgen Saabye

Søster eller frøken

I dag kan en sygeplejerske skrive et læserbrev, et Synspunkt, en Kommentar eller sende et debatindlæg til Sygeplejerskens hjemmeside, hvis hun ønsker at diskutere et emne med andre sygeplejersker.

I Tidsskrift for Sygepleje nr. 2/1901 blev der åbnet for, at bladet kunne være et forum, hvor sygeplejersker debatterede. Overskriften for den nye rubrik var Stands-Interesser. Hensigten var, at sygeplejersker kunne drøfte ...''alle Spørgsmål, Sygeplejen og Sygeplejerskestanden vedrørende. Vi haaber paa, at Sygeplejerskerne flittig vil benytte sig deraf og rolig komme frem med deres Erfaringer, og hvad de ellers har at meddele.''

Det håber redaktionen stadigvæk i 2001, men de emner, der debatteres nu, adskiller sig unægtelig fra den tids diskussioner om, hvorvidt sygeplejersker skulle tiltales søster eller frøken, om uldundertøj var godt eller skidt, eller om sygeplejersker havde alt for travlt med at komme hjem, ...''saa snart Afløsningen er der.''

Debatten om tiltaleform gik bl.a. på det uheldige i at blive kaldt frøken og efternavn. ''Patienter vil aldrig finde det ubehageligt eller undse sig ved at bede Søster den eller den om de meget intime Tjenester, der ofte maa ydes.....men saa snart de skal bede Frøken X, hvis Familie de godt kender af Omtale, maaske general X`s datter, om de samme Tjenester, saa ømmer de sig derved.'' Tidsskrift for Sygepleje nr. 2/1901.

Skribenten har nok ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at sygeplejersker 100 år senere bærer navneskilt, hvor der blot står Hanne, sygeplejerske, og at hun præsenterer sig på samme måde i telefonen.

Sygeplejersker rejste også ud i verden dengang, og det afspejlede sig i de første årgange af tidsskriftet. Der blev bragt rejsebeskrivelser fra Amerika, Sydafrika og England.

''Næppe en hel Dag har jeg været paa London Hospital, før mit hoved og min Hjærne er overbebyrdet af Oplevelser, der helst skulle fortælles straks,'' skrev bladets første redaktrice i sin indledning.

Redaktionen modtager også i dag mange rejsebeskrivelser. Så mange, at de ikke kan bringes alle sammen. Sygeplejersker er stadigvæk rejselystne, de rejser ikke kun ud på egen hånd, men også med store organisationer som Røde Kors, Læger uden Grænser mfl.

Duesuppe og stuvet brissel

Ernæring har i en årrække været et forsømt område i sygeplejen, men nu er det ved at få en plads i den faglige bevidsthed igen. For 100 år siden var sygeplejersker meget bevidste om kostens betydning for helbred og helbredelse, og alle numre af Sygeplejersken indeholdt ''Kogebog til Brug for Sygeplejere, af Louise Nimb.''

Louise Nimb tog et nyt emne op hver gang. Det kunne være en bestemt fisk, supper, stege, grød eller duer.

Dansk Sygeplejeråd etablerede et diætetisk kogekursus, og de fem elever på kurset takkede initiativtageren professorinde Tscherning for det fornøjelige og adspredende kursus. Eleverne skrev, at hensigten med kurset er så vidt opnået ''som vi i paakommende Tilfælde kunne paatage os at tilberede Sygemad, efter Lægens Ordre og forhaabentlig til Patienternes Tilfredshed.'' Tidsskrift for Sygepleje nr. 8/1902. Under ''Smaanotitser fra Videnskab om Praksis'' bringes i nr. 2/1901 to sider om ernæringslavementet. Her anbefaler forfatteren H., at sygeplejersken blander hakket bugspytkirtel med skrabet kød. Bugspytkirtlen bevirker, at kødets æggehvidestoffer omdannes til kødpepton, som kan opsuges.

Som ernæring gennem endetarmen benyttes i øvrigt æg, mælk, mel og salt. Sygeplejersken får syv forskellige opskrifter, som hun kan prøve, men hun skal være tålmodig. Når patienten skal have ernæringslavement, er han ofte så medtaget, at han ...''har Fornemmelsen af, at han slet ikke kan holde Lavementet; det maa saa næsten lokkes el. narres i ham.'' Tidsskrift for Sygepleje nr. 2/1901.

Den form for tortur er nutidens patienter heldigvis fri for, forskellige typer sonder og intravenøs ernæring har erstattet ernæringslavementet.

Venlig vejledning

''De fleste unge Piger, der beslutter sig til at blive Sygeplejersker, har en meget taaget Forestilling om, hvori Arbejdet egentlig består, samt hvilke egenskaber der udkræves for at blive en dygtig Sygeplejerske,'' skrev Cecilie Lütken i nr. 2/1901. Det er ikke meget anderledes i dag. Trods studievejledning, erhvervspraktik og åbent hus på sygeplejeskolerne er mange sygeplejestuderende overraskede over uddannelsens indhold og praktikforløbene. Det kommer bag på de studerende, at uddannelsen omfatter så mange fag ­ heriblandt også naturvidenskabelige ­ og praktikforløbene giver problemer for nogle, fordi de ikke føler sig godt behandlet eller synes, at teori og praksis er for langt fra hinanden.

Det er en ringe trøst, men problemerne eksisterede også for 100 år siden. Kravene til en dygtig sygeplejerske var dengang, at hun skulle være intelligent, god og samvittighedsfuld.

I anden række kom egenskaber som properhed, ordenssans og flid og sidst, men ikke mindst selvbeherskelse og takt. Tidsskrift for Sygepleje nr. 2/1901.

Men når sygeplejen er lært, skal sygeplejersken ...''med Venlighed vejlede de yngre, hun nu skal oplære.'' Det glemmer alt for mange, skriver Cecile Lütken, de tænker, at når de selv ...''har maattet lade sig koste rundt og maattet opsnappe, hvad de kunde, hvorfor skulde de saa bære sig anderledes ad overfor deres Elever.''

Men den holdning går ikke: ''Enhver, der kommer ny ind paa et Hospital, vil blive fortumlet over alt det uvante, hun faar at se og høre og derfor maaske mange Gange bære sig tosset ad. Ved venlig Vejledning vil dette dog snart fortage sig, og arbejdet vil forekomme mere begribeligt for snart at blive aldeles naturligt og selvfølgeligt.''

Sygeplejersken har ændret sig med hensyn til layout, billeder og indhold på de 100 år, der er gået, men målet er det samme, ...''at Bladet her maa blive Stedet, hvor vi kan meddele hverandre vore Erfaringer, vore Betænkeligheder og vore gode Ideer,'' som den første redaktrice E. Fiedler udtrykte det i nr. et.

Udtrykket ''den tvære brigade'' er reserveret fortiden, og sygeplejersker er fri for at tilberede duesuppe og udvaske kattetarme, men uddannelse, vejledning og klinisk sygepleje er fortsat evigt aktuelle områder, som de var for 100 år siden. Man kan så overveje, om der mangler en Kogebog til brug for Sygeplejere i dag.

Kilde: Tidsskrift for Sygepleje. København: Fr. Bagges Bogtrykkeri; 1901-1902.