En god forretning

Mange af Dansk Sygeplejeråds aktiviteter afspejler sig i Sygeplejersken. Redaktør Søren Palsbo (th.) deltager i et planlægningsmøde. Foto: Søren Svendsen.

51 gange om året sendes Sygeplejersken gratis til omkring 73.000 modtagere. Og lige så mange gange lægges bladet ud på Internettet. Alligevel koster de tilsammen mere end 3,5 mio. årlige eksemplarer af bladet ikke udgiveren Dansk Sygeplejeråd en øre. Tværtimod: Hvert år skaffer bladudgivelsen Dansk Sygeplejeråd et større millionbeløb til organisationens øvrige arbejde.

I en tid, hvor faldende indtægter og stigende omkostninger skaber problemer for andre dele af pressen, er det et resultat, der lægges mærke til i medieverdenen. For i den verden som så mange andre steder er den gode økonomi en betingelse for, at et medieforetagende ikke løbes over ende af den hæsblæsende udvikling, der foregår inden for al kommunikation i disse år, både teknologisk og indholdsmæssigt.

Dels fordi den forhindrer, at mediet teknisk sakker agterud og må slås med en teknik, der er ustabil, eller som ikke kan levere et tidssvarende produkt ­ eller som i værste fald forener de to belastninger. Dels fordi den gode økonomi betyder, at mediet ikke fristes eller tvinges ud i et af de desperate forsøg på at skifte stil og indhold for at fastholde svigtende læsere eller annoncører ­ eller begge dele.

Blad på flere præmisser

Sygeplejersken er del af denne medieverden, men som organisationsfagblad kun delvis på sine egne præmisser. For uanset hvor nyttige bladets indtægter kan være, fremgår det af Dansk Sygeplejeråds principprogram, at formålet med at udgive det er et andet end at skaffe overskud. Det skal orientere og formidle debat blandt sygeplejerskerne, ser man af bestemmelsen:

''Dansk Sygeplejeråd udgiver et tidsskrift, der skal orientere medlemmerne om sygeplejen, dens udvikling, om aktuelle problemer for medlemmerne samt om organisationens aktiviteter. Tidsskriftet skal samtidig formidle information og debat mellem organisationens medlemmer.''

Der kunne med megen ret også have stået noget om at bringe stillingsannoncer ud til medlemsskaren, for netop de mange stillingsopslag er en væsentlig grund til, at Sygeplejersken er en god forretning. Størstedelen af de millioner, der bliver tilovers hvert år, og som har været tilovers i mere end en snes år, kommer fra annoncører, der søger stillinger besat med sygeplejersker.

En gang var det en forudsætning for at få denne arbejdskraft, at der blev annonceret i Sygeplejersken, men den slags monopoler er ikke mere tilladt. Og det stiller det naturlige spørgsmål, om det fremover vil være muligt at køre en overskudsforretning, om arbejdsgiverne stadig kan se en fordel i at betale for annoncering, eller om de kan skaffe sig arbejdskraften gennem annoncer på egne ­ og dermed billigere ­ sider på Internettet.

Peter Skeel Hjorth, ansvarshavende chefredaktør for Sygeplejersken, er enig i, at kampen for at fastholde stillingsannoncerne i bladet er afgørende for bladets mulighed for at forene kvalitet og udvikling, og han mener, at denne kamp skal føres på to hovedfronter:

For det første skal den service, der er knyttet til stillingsannoncerne, udvikles og forbedres.

Der er ifølge Peter Skeel Hjorth ingen i hele verden, der ved så meget om sygeplejerskers behov og krav som sygeplejerskerne selv.

''Derfor kan Sygeplejersken bedre end mange andre forsyne annoncer med links, der kan hjælpe med til en beslutning om at se nærmere på en stilling,'' siger han.

For det andet er der den gamle mediesandhed om, at reklamerne naturligt søger hen, hvor folk kommer.

Føler de potentielle læsere, at der er noget at komme efter i blad eller på netsider, så er der skabt den bedst tænkelige grund til, at arbejdsgivere søger arbejdskraft det samme sted.

En treklang af viden, orientering og artikler

Følger man medlemsdebatten omkring bladet, som professor Anker Brink Lund har gjort det i sin historiske gennemgang (se side 9-29), ser man, at meningerne er stærkt delte med hensyn til, hvad det er, der virkelig trækker. Groft sagt er bladets journalistiske indhold en treklang af faglig viden, orientering om organisationsforhold og artikler om sundhedspolitik i bred almindelighed. Dertil kommer så de mange debatindlæg fra medlemmerne.

Den sammensætning genfinder man i andre af de bedste organisationsfagblade. Det, der for alvor kendetegner Sygeplejersken, er, at frekvensen af kritisk journalistisk behandling af sundhedspolitiske emner er høj. Det er en bevidst politik fra redaktionens side. ''Vi skal sætte dagsordenen for den sundhedspolitiske debat og modvirke den journalistiske degeneration, der findes på netop det område,'' siger Peter Skeel Hjorth og fortsætter:

''I stedet for uformidlet og ukritisk viderebringelse af ligegyldigheder skal vi sætte fokus på de områder, hvor de virkelige sundhedspolitiske problemstillinger findes.''

Netop den journalistisk kritiske behandling giver ofte anledning til vrede udbrud fra læsere, der protesterer mod, at bladet f.eks. sætter fokus på politiets brug af håndjern og Falcks ambulancebetjening.

Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow: ”Sygeplejen risikerer at blive alt for systemafhængig og systembevarende, hvis vi ikke formår at stille os kritisk til det, der sker omkring os.”  Foto: Søren Svendsen.

Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Kruckow, mener, at protesterne viser, at bladet lever op til sin mission om at skabe debat om sundhedspolitiske emner.

''Det viser, at der er tale om en debat, der flytter noget, fordi den får folk op af stolene. Perspektivet er, at sygeplejen risikerer at blive alt for systemafhængig og systembevarende, hvis vi ikke formår at stille os kritisk til det, der sker omkring os,'' siger hun.

For Connie Kruckow er hele treklangen af faglighed, organisation og sundhedspolitik nødvendige ingredienser i Sygeplejersken. Ikke sådan at forstå, at de i hvert eneste nummer skal indgå med samme styrke, men sådan, at de set over en periode behandles grundigt.

''Det faglige stof har været væsentligt lige fra bladets start og har været med til at højne fagets stade og anseelse, og det skal det blive ved med. Det organisatoriske stof får i vore dage med stigende decentralisering meget stor betydning, for det er her, at vi kan lære af hinandens erfaringer og høre om gode ideer og forstå, hvad der kan gå galt,'' siger hun og fortsætter:

''Og så er det væsentligt, at vi kommer med en øget markering på det sundhedspolitiske område, samt at vi ikke bare gør det ved at understrege, hvad der er galt set ud fra vore egne interesser. Vi har nok den bedste kontakt med hele sundhedsområdet af alle faggrupper, og den kan vi bruge til at beskrive, hvordan forholdene er, og hvordan virkeligheden ser ud for dem, det hele handler om, patienterne.''

''Det er os, der bl.a. gennem et blad, der læses af alle med ansvar eller interesse for sundhedspolitikken, kan stille spørgsmål som ''skal vi klare omsorgen for de gamle ved at lægge et kateter op,'' ''er det godt at lade syv patienter ligge på gangen'' eller ''er det værdigt at lægge folk på sekssengsstue for at dø?''

Temadag med fokus på bladet

Her i januar har Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse aftalt en temadag om Sygeplejersken til vurdering af bladet og dets overensstemmelse med idéprogrammet. ''En vigtig debat,'' kalder Connie Kruckow det. Temadagen skal bl.a. bruges til at se på nogle af de myter, der kan opstå, bl.a. om at bladet til tider er for ''journalistisk'' og dyrker ''Ekstrablads-journalistik,'' samt at det går uden for, hvad der er fagligt relevant for sygeplejersker.

Temadagen sætter fokus på den evige kilde til spænding og til tider konflikt i ethvert medieforetagende, nemlig forholdet mellem dem, der ejer foretagendet, og dem, der producerer det. Normalt er ejernes interesse afkastet. Er det stort nok, er alt godt. Varianter kan dog ses, bl.a. da Mærsk-koncernen satte sine Berlingske-aktier til salg, efter at Berlingske Tidende havde gravet i koncernens forhold under besættelsen.

I den del af fagpressen, der ejes af organisationer, spiller andre forhold ind. Organisationerne er bygget op på en række ideelle krav, men er samtidig fællesnævner for forskellige ­ til tider meget forskellige ­ fortolkninger af disse krav.

Peter Skeel Hjorth siger, at den spænding også findes omkring Sygeplejersken, men at han finder den både naturlig og inspirerende, fordi den hele tiden tvinger redaktionen til at vurdere, hvordan den har det med både læserne og ejerne ­ Dansk Sygeplejeråds medlemmer.

I den forbindelse er bladets gode økonomi vigtig, påpeger Thorkild Thejsen, der både er formand for organisationen Dansk Fagpresse og chefredaktør for Danmarks Lærerforenings blad, Folkeskolen.

''Selv blandt ejere, der udgiver et blad med et andet formål end profit, tæller det, at bladet ikke koster dem penge.''

''Det er,'' siger han, ''aldeles klart, at der er langt større redaktionel frihed på fagblade, der giver et økonomisk overskud, end på blade, der lever af medlemmernes kontingent.''