Et hæfte af papirtynde pc-skærme

Fremtidens ”skærm” bliver langt mere fleksibel end den, vi bruger nu. (Programmør rene Pilsby og webmaster Pia Gede Nielsen). Foto: Søren Svendsen.

Sidste forår blev Sygeplejerskens hjemmeside på Internettet diskuteret på bladets debatsider, trykte såvel som elektroniske: 

''Hvordan når alle I andre sygeplejersker at fordybe jer i Sygeplejersken Online og alt det andet, man kan få via Internettet?'' lød et spørgsmål sidst i marts.

''Det nye design på websiden er efter min mening rodet, langsomt, uoverskueligt,'' lød en kommentar midt i april.

De to indlæg viser, at at der er forskel på, hvor let eller svært forskellige grupper har det med at skifte teknologi og at Sygeplejersken på linie med en lang række andre medier befinder sig i en tid, hvor det er nødvendigt at arbejde med to forskellige teknologier, der stiller vidt forskellige krav til såvel afsender som modtager.

De viser også, at Internettet har startet en bølge af evige fornyelser af formen ­ og måske også indholdet ­ af medierne.

Ved årsskiftet ændrede Sygeplejersken udseende. Det er ikke noget, der sker med korte mellemrum, hverken for Sygeplejersken eller for andre fagblade, bl.a. fordi det kræver grundig forberedelse blandt mange implicerede: redaktion, layout, trykkeri etc.

Følger man udviklingen på Internettet, ser man, at der hele tiden sker ændringer af hjemmesidernes opsætning. ''Relanceringer'' kaldes det.

Den nye form for kommunikation på Nettet giver nye måder at præsentere stoffet på, først og fremmest ved at kombinere tekst med lyd og billeder. Det giver mulighed for at formidle bedre, men de konstante ændringer kan blive en belastning for læsere, der er vænnet til ­ og ønsker ­ at finde informationerne, hvor de altid har været, og at de ikke hele tiden skifter udseende. Men hvis en hjemmesideredaktion ''lytter'' til brugerne og anvender brugernes råd og klager til at kombinere fornyelse med forbedring, bliver ændringerne selvfølgelig til fordel for brugerne.

Hurtig reaktion

For organisationer, der ønsker at udveksle informationer hurtigt og sikkert med og mellem medlemmerne, er Internettet noget af en foræring, fordi man kan reagere hurtigt og fremlægge informationer og synspunkter i samme øjeblik, en situation opstår. Debatten behøver ikke at komme i ''klumper.'' På Nettet er der kun ét udgivelsestidspunkt, nemlig ''nu.'' Intet synspunkt behøver at vente på, at næste blad udkommer.

Alligevel vil der nok gå nogen tid, før de trykte medier opgiver det gammelkendte papir. Vi har gennem temmelig mange generationer været vant til det trykte papir, og i en række situationer er det rarere at læse fra papir. Den erfarne læser kan meget hurtigere få overblik over 50 sider tekst på papir end på en skærm. Man kan sige, at på det punkt er det gamle papirmedie det mest moderne. I en avis kan man springe ind, hvor man vil. Læser man fra skærmen, må man i langt højere grad starte i den ene ende og køre på, til man finder, hvad man har brug for. Det er også lettere at læse et blad eller en bog i sengen end at have en pc med.

Det er der imidlertid blevet arbejdet på. Små håndholdte skærme med en hukommelse, der kan rumme tekst og billeder, eksisterer allerede, og elektroniske bøger, eBooks, spås en stor fremtid. Og det får de sikkert også, når læsefladen bliver større, og typerne mere letlæselige.

I dag papir – i fremtiden måske elektronisk papir (Redaktionssekretær Hannah Maimin Weil, journalist Lotte Havemann og Poul Erik Madsen, Aarhus Stiftsbogtrykkeri). Foto: Søren Svendsen.

Fremtidens elektroniske papir

Spørgsmålet er, om tidsskrifter og aviser vil satse på mobile skærme af den type, der anvendes nu til elektroniske bøger, eller om de vil vente på en langt mere fleksibel form for skærm, før de går helt bort fra det gammelkendte papir.

En sådan ''skærm'' er godt på vej og kendes nu i to forskellige udformninger. Fælles for dem er, at de kaldes for elektronisk papir, og at de forener skærmens utrolige aktualitet med papirets fleksibilitet.

Det elektroniske papir vil, når det dukker op i handelen i 2003 eller 2004, se ud som ganske almindeligt papir, uanset at der er tale om en slags folie. De to virksomheder, der skal være længst fremme i forskningen ­ Xerox Corporation og eInk ­ taler om, at skærmpapiret kan blive ganske billigt i forhold til de nuværende skærme, så de ikke bliver forbeholdt de få. Med de nuværende elektroniske bøger har man en skærm, som man kan hente sider ind på. Med fremtidens elektroniske papir kan man hæfte mange stykker sammen og derved have et stort antal skærme, man kan blade i. Siderne kan opdateres, når de er online. De vil også kunne indeholde levende billeder.

Med denne teknologi vil det på længere sigt være muligt for Sygeplejerskens læsere at læse om en patientbehandling og samtidig på samme skærm følge den på videooptagelser, inden man bladrer videre til referatet af Dansk Sygeplejeråds kongres i ord, billeder og lyd. Alt sammen i et blad, der føles som det, du sidder med i hånden netop nu ­ hvis du da ikke læser det på skærmen. Og som på den måde forener fordelene ved det papir og den skærm, der lige nu kappes om vor opmærksomhed.