Sygeplejersken
Sirenerne
Sygeplejersken har ændret sig i løbet af de 100 år, tidsskriftet har eksisteret. Der vil ske endnu mere de næste 100 år. Der kommer ikke længere et postbud med et tidsskrift om fredagen. Den enkelte sygeplejerske trækker selv de fagområder ud af sin computer, hun vil orientere sig om.
Sygeplejersken 2001 nr. 3, s. 45
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør,
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
Sif, sirene fire, ser på den lille skærm i bæltespændet. Endnu et kald fra hus 10. Hun spørger ud i luften: ''Hvad er plejediagnosen på borger 267?'' Bæltespændet svarer med den vanlige, tonløse gengivelse af Sifs egen stemme: ''Chikane af madrobot.'' 267 har åbenbart igen generet sin madrobot, så dens arm er blevet filtret ind i sikkerhedspersiennerne.
Madrobotter er selvfølgelig bedre end den gang, sirenerne selv skulle ud og give sondemad, men der er for meget bøvl med den nye type. De er for små. Borgere, som af en eller anden grund ikke kan sederes tilstrækkeligt med den fjernstyrede sufficiance-pumpe i femur, benytter ofte chancen til at genere robotten. Non-robot-compliance (NRC) er af samme årsag blevet et fag på fjernstudiet til sirenetjenesten.
Et fagtidsskrift på dødt træ
Meget er forandret, tænker Sif. Hun har længe interesseret sig for faghistorie og har et link til Sirenehistorisk Selskab, hvor hun deltager i en studiekreds. For 100 år siden, i 2001, hed sirenerne sygeplejersker. De havde deres eget fagblad, som var skrevet på dødt træ.
Sif hører til de få, der næsten uden besvær kan læse de gamle skrifter. I hvert fald når de er konverteret til fællessprog, og forældede begreber er forklaret i noter. Det må have været megabesværligt at skulle formulere sig på et bogstavstastatur i gamle dage, når plejen skulle dokumenteres. Ikke blot foregår dokumentationen næsten fuldautomatisk gennem klienternes sirenobotter i dag.
Hvis man får nye ideer til plejeplanen på ruten, skal man blot fortælle det til bæltespændet, som reagerer, hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med zonepolitikken. Systemet er ikke perfekt endnu. Sif smiler ved tanken om alle de gange, hendes klienter har troet, det var dem, hun talte til.
Ved studiekredsen i aften på Sirenen Online har Sif tænkt sig at præsentere nogle mere end 100 år gamle problemstillinger. Hun har f. eks. virkelig svært ved at forstå, hvorfor sirenerne dengang, altså datidens sygeplejersker, havde besvær med at overkomme arbejdet. I flere af de 100 år gamle artikler var klienternes gennemsnitsalder typisk angivet til 83 år i et område svarende til hendes eget.
Hvorfor havde så unge klienter mon haft brug for sygeplejersker? Selv har hun 16 klienter over 115 år. Den ældste er 133, men Freja er selvfølgelig også en gen-darling, der ustandselig fremhæves blandt gengerontoteknologer. Næsten al terapi er lykkedes hos hende. Lever, arterier og nyrer fungerer perfekt efter tre gange genterapi, ingen inkontinens, når bækkenbundsaktivatoren bruges regelmæssigt, og øjnene er klare takket være Frejas abonnement på hornhindetransplantation.
Det største problem er faktisk hørelsen, fordi de kunstige cortis-organer teknisk set stadig er ret primitive og ventetiden på humane cortis-organer urimelig lang. Målet for plejen hos Freja er givet: Hun skal give informeret samtykke til in vitro-levering af forskelligt genmateriale til banken.
Det var faktisk de samme emner, der optog sirenerne ved årtusindskiftet: Omsorg, etik, kommunikation, teknologi. De havde blot nogle besynderlige forestillinger den gang. F.eks. knyttede en sygeplejerskeforsker, der hed Martinsen, omsorg sammen med noget, hun kaldte ''de resultatløse,'' hvad det så end betød, og etik blev somme tider betragtet som værende i konflikt med teknologi. Her var virkelig noget at drøfte i studiekredsen. Var gen-darling Freja måske ikke det bedste eksempel på, hvor langt man kunne komme med etiknologi?
Filmen knækker
Sif vågnede med en skarp smerte i skulderen. Hun var faldet ud af sengen og lå på gulvet. Hun så sig forvirret omkring. Foran brevsprækken lå Sygeplejersken. Det hele havde altså bare været en drøm.
Hun samlede tidsskriftet op. Det var dateret den 19. januar 2001, og bladet var skrevet på papir. På stolen lå hendes hvide kittel og et bælte, hun aldrig havde set før. Bæltespændet knitrede, og hun hørte sin egen stemme sige. ''Til lykke, Sif. Sygeplejersken fylder 100 år i dag. Læs bladet, hvis du vil holde dig fagligt ajour. Til lykke, Sif...'' Budskabet blev gentaget tre gange. Så forstummede bæltespændet med en summen.
Sif samlede bladet op og begyndte at læse.